< Markus 10 >

1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
Jeesus lahkus sealt ja tuli Juudamaa aladele sealpool Jordanit. Jälle kogunes hulk rahvast tema juurde ja ta õpetas neid, nagu tal oli kombeks.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
Jeesuse juurde tulid mõned variserid, et teda proovile panna, ja küsisid: „Kas mehel on luba oma naisest lahutada?“
3 Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
Jeesus küsis neilt: „Kuidas Mooses teid käskis?“
4 Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."
Nad vastasid: „Mooses lubas kirjutada lahutustunnistuse ja naise minema saata.“
5 Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.
Jeesus ütles neile: „Teie kõva südame pärast kirjutas ta teile selle käsu.
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
Aga loomise algul lõi Jumal nad meheks ja naiseks.
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;
Seepärast jätab mees maha oma isa ja ema ning hoiab oma naise poole
8 og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.
ja need kaks saavad üheks. Siis nad ei ole enam kaks, vaid üks liha.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.
Mis nüüd Jumal on ühte pannud, seda ärgu inimene lahutagu!“
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
Kodus küsisid jüngrid uuesti temalt selle kohta
11 Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
ja Jeesus ütles neile: „Kes lahutab oma naisest ja abiellub teisega, rikub temaga abielu.
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."
Ja kui naine on maha jätnud oma mehe ja abiellub teisega, rikub ta abielu.“
13 Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
Jeesuse juurde toodi väikesi lapsi, et ta neid puudutaks. Jüngrid aga tõrelesid toojatega,
14 Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.
kuid Jeesus sai seda nähes pahaseks ja ta ütles neile: „Laske lapsed minu juurde tulla, ärge keelake neid, sest selliste päralt on Jumala riik.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
Tõesti, ma ütlen teile, kes Jumala riiki vastu ei võta nagu laps, ei pääse sinna sisse.“
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.
Ta võttis lapsed sülle ja õnnistas neid, pannes käed nende peale.
17 Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
Kui Jeesus asus teele, jooksis üks mees tema juurde ja langes ta ette põlvili, küsides: „Hea Õpetaja, mida ma pean tegema, et ma päriksin igavese elu?“ (aiōnios g166)
18 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
Jeesus vastas talle: „Miks sa nimetad mind heaks? Keegi muu ei ole hea kui üks – Jumal.
19 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."
Käske sa tead: ära tapa, ära riku abielu, ära varasta, ära anna valetunnistust, ära peta, austa oma isa ja ema!“
20 Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
Mees aga vastas talle: „Õpetaja, seda kõike olen ma pidanud poisieast alates.“
21 Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
Jeesus aga vaatas talle otsa, tundis armastust tema vastu ja ütles: „Üks asi puudub sul. Mine müü ära kõik, mis sul on, ja jaga vaestele, ja sul on siis aare taevas, ning tule, järgne mulle!“
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Kui noormees neid sõnu kuulis, lahkus ta kurvana, sest tal oli palju vara.
23 Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
Jeesus vaatas enda ümber ja ütles oma jüngritele: „Kui raske on rikastel pääseda Jumala riiki!“
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
Aga jüngrid hämmastusid tema sõnade peale; ja Jeesus ütles jälle: „Lapsed, kui raske on minna Jumala riiki!
25 Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
Hõlpsam on kaamelil minna läbi nõelasilma kui rikkal minna Jumala riiki.“
26 Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"
Jüngrid aga jahmusid veelgi enam ja küsisid üksteiselt: „Kes siis võib saada päästetud?“
27 Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."
Jeesus ütles neile otsa vaadates: „Inimesel on see võimatu, aga mitte Jumalal. Jumalal on kõik võimalik!“
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."
Peetrus hakkas rääkima: „Vaata, meie oleme jätnud kõik maha, et järgneda sulle!“
29 Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
Jeesus ütles: „Tõesti, ma ütlen teile, ei ole kedagi, kes on maha jätnud maja, vennad või õed, ema, isa või lapsed või põllud minu pärast ja evangeeliumi pärast
30 uden at han jo skal få hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Marker tillige med Forfølgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv. (aiōn g165, aiōnios g166)
ega saaks vastu nüüd, praegusel ajal, sajavõrra maju, vendi ja õdesid, emasid ja lapsi ja põlde tagakiusamise kestelgi, ning tuleval ajastul igavest elu. (aiōn g165, aiōnios g166)
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."
Aga paljud esimesed jäävad viimasteks ja viimased saavad esimesteks.“
32 Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham
Kui nad olid teel üles Jeruusalemma, kõndis Jeesus nende ees. Jüngrid olid ehmunud, aga kaasaminejaid valdas hirm. Jeesus viis kaksteist jüngrit taas kõrvale ja hakkas neile rääkima, mis teda ees ootab:
33 "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
„Me läheme üles Jeruusalemma ja Inimese Poeg antakse ülempreestrite ja kirjatundjate kätte. Need mõistavad ta surma ja annavad üle uskmatuile.
34 og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."
Need mõnitavad teda ja sülitavad ta peale, piitsutavad teda ja tapavad ta ära. Kuid kolme päeva pärast tõuseb ta surnuist üles.“
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."
Ja Sebedeuse pojad Jaakobus ja Johannes astusid Jeesuse juurde. „Õpetaja, “ütlesid nad talle, „me tahame, et sa meile teeksid, mida me iganes küsime!“
36 Og han sag, de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"
„Mida te tahate, et ma teile teeksin?“küsis Jeesus.
37 Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
Nad vastasid: „Luba meile, et me istuksime sinu auhiilguses üks sinu paremal ja teine sinu vasakul käel!“
38 Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"
Kuid Jeesus ütles neile: „Teie ei tea, mida te palute. Kas te võite juua karikast, mida mina joon, või saada ristitud selle ristimisega, millega mind ristitakse?“
39 Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
„Võime küll!“vastasid nad. Jeesus ütles neile: „Küllap te joote karikast, millest mina joon, ja teid ristitakse ristimisega, millega mind ristitakse.
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."
Kuid kes istub mu paremal või vasakul käel, ei ole minu määrata, vaid see antakse neile, kellele see on valmistatud.“
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.
Kui need kümme sellest kuulsid, vihastasid nad Jaakobuse ja Johannese peale.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
Jeesus kutsus nad enese juurde ja ütles neile: „Te teate, et rahvaste valitsejad peremehetsevad nende üle ja võimukandjad kasutavad nende kallal jõudu.
43 Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Nõnda ärgu olgu teie seas, vaid kes iganes teie seas tahab saada suureks, olgu teie teenija,
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
ning kes iganes teie seas tahab olla esimene, olgu kõigi sulane.
45 thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
Sest ka Inimese Poeg ei ole tulnud, et lasta ennast teenida, vaid et ise teenida ja anda oma elu lunastuseks paljude eest!“
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
Seejärel jõudsid nad Jeerikosse. Kui Jeesus koos jüngrite ja suure rahvahulgaga linnast lahkus, istus tee ääres pime kerjus Bartimeus (mis tähendab Timeuse poega).
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"
Kui ta kuulis, et Naatsareti Jeesus on lähedal, hakkas ta karjuma: „Jeesus, Taaveti Poeg, halasta minu peale!“
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Mitmed pahandasid temaga, et ta jääks vait, kuid tema karjus veel kõvemini: „Taaveti Poeg, halasta minu peale!“
49 Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."
Jeesus seisatas ja ütles: „Kutsuge ta siia!“Ja nad kutsusid pimedat: „Ole julge! Tõuse üles, tema kutsub sind!“
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
Pime viskas kuue seljast, hüppas püsti ja tuli Jeesuse juurde.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"
Jeesus küsis temalt: „Mida sa tahad, et ma sulle teeksin?“Aga pime vastas: „Rabi, ma tahan näha!“
52 Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.
Jeesus ütles talle: „Mine, sinu usk on su terveks teinud!“Ja kohe nägi pime jälle ning läks Jeesusega teele kaasa.

< Markus 10 >