Markus 1
1 Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er således,
Hudaning oƣli Əysa Mǝsiⱨning hux hǝwirining baxlinixi:
2 som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
Yǝxaya pǝyƣǝmbǝrning yazmisida hatirilǝngǝndǝk: — «Mana, aldingda ǝlqimni ǝwǝtimǝn. U sening yolungni aldin’ala tǝyyarlaydu.
3 Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!"
Anglanglar, dalada birsining towliƣan awazini! U: «Pǝrwǝrdigarning yolini tǝyyarlanglar, Uning üqün qiƣir yollirini tüptüz ⱪilinglar!» — dǝydu».
4 Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse.
Kixilǝrni qɵmüldürüx elip baridiƣan Yǝⱨya [pǝyƣǝmbǝr] qɵl-bayawanda pǝyda bolup, gunaⱨlarƣa kǝqürüm elip kelidiƣan, towa ⱪilixni bildüridiƣan [suƣa] «qɵmüldürüx»ni jakarlaxⱪa baxlidi.
5 Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbt, af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder
Pütün Yǝⱨudiyǝ ɵlkisidikilǝr wǝ pütkül Yerusalem xǝⱨiridikilǝr uning aldiƣa qiⱪip, gunaⱨlirini iⱪrar ⱪilixi bilǝn uning tǝripidin Iordan dǝryasida qɵmüldürüldi.
6 Og Johannes var klædt i Kamelhår og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.
Yǝⱨya bolsa tɵgǝ yungidin ⱪilinƣan kiyim kiygǝn, beligǝ kɵn tasma baƣliƣanidi; yemǝkliki qekǝtkǝ bilǝn yawa ⱨǝrǝ ⱨǝsili idi.
7 Og han prædikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.
U mundaⱪ dǝp jakarlaytti: — Mǝndin ⱪudrǝtlik bolƣan biri mǝndin keyin kelidu. Mǝn ⱨǝtta engixip kǝxlirining boƣⱪuqini yexixkimu layiⱪ ǝmǝsmǝn!
8 Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligånd."
Mǝn silǝrni suƣila qɵmüldürimǝn, lekin u silǝrni Muⱪǝddǝs Roⱨⱪa qɵmüldüridu.
9 Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
Xu künlǝrdǝ xundaⱪ boldiki, Əysa Galiliyǝ ɵlkisining Nasarǝt xǝⱨiridin kelip, Yǝⱨya tǝripidin Iordan dǝryasida qɵmüldürüldi.
10 Og straks da han steg op af Vandet, så han Himlene skilles ad og Ånden ligesom en Due dale ned over ham;
U sudin qiⱪⱪandila, asmanlarning yerilip, Roⱨning kǝptǝr ⱪiyapitidǝ qüxüp, ɵz üstigǝ ⱪonuwatⱪanliⱪini kɵrdi.
11 og der kom en Røst fra Himlene: "Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag."
Xuning bilǝn asmanlardin: «Sǝn Mening sɵyümlük Oƣlum, Mǝn sǝndin toluⱪ hursǝnmǝn!» degǝn bir awaz anglandi.
12 Og straks driver Ånden ham ud i Ørkenen.
Wǝ Roⱨ dǝrⱨal uni qɵl-bayawanƣa süylǝp qiⱪardi.
13 Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
U qɵldǝ ⱪiriⱪ kün turup, Xǝytan tǝripidin sinilip turatti. U xu yǝrdǝ yawayi ⱨaywanlar bilǝn billǝ idi; xu künlǝrdǝ pǝrixtilǝr uning hizmitini ⱪildi.
14 Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium
Əmdi Yǝⱨya solanƣandin keyin, Əysa Galiliyǝ ɵlkisigǝ berip: «Waⱪit-saiti toxti, Hudaning padixaⱨliⱪi yeⱪinlaxti! Towa ⱪilinglar, hux hǝwǝrgǝ ixininglar!» dǝp Hudaning padixaⱨliⱪining hux hǝwirini jakarlaxⱪa baxlidi.
15 og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror på Evangeliet!"
16 Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
[Xu künlǝrdǝ] u Galiliyǝ dengizi boyida ketiwetip, Simon bilǝn inisi Andriyasni kɵrdi. Ular beliⱪqi bolup, dengizƣa tor taxlawatatti.
17 Og Jesus sagde til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere."
Əysa ularƣa: — Mening kǝynimdin menginglar, mǝn silǝrni adǝm tutⱪuqi beliⱪqi ⱪilimǝn! — dedi.
18 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
Ular xuan torlirini taxlap, uningƣa ǝgixip mangdi.
19 Og da han gik lidt videre frem, så han, Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som også vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;
U xu yǝrdin bir’az ɵtüp Zǝbǝdiyning oƣli Yaⱪupni inisi Yuⱨanna bilǝn kɵrdi. Bu ikkisi kemidǝ turup torlirini ongxawatatti.
20 og han kaldte straks på dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.
U xuan ularnimu qaⱪirdi. Ular atisi Zǝbǝdiyni mǝdikarlar bilǝn billǝ kemidǝ ⱪaldurup, ɵzliri uning bilǝn mangdi.
21 Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,
Ular KǝpǝrNaⱨum xǝⱨirigǝ kirdi. Xabat küni u udul sinagogⱪa kirip, tǝlim berixkǝ baxlidi.
22 og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
Halayiⱪ uning tǝlimigǝ ⱨǝyranuⱨǝs boluxti. Qünki uning tǝlimliri Tǝwrat ustazliriningkigǝ ohximaytti, bǝlki tolimu nopuzluⱪ idi.
23 Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han råbte højt
Sinagogta napak roⱨ qaplaxⱪan bir adǝm bar idi. U:
24 og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige."
— I Nasarǝtlik Əysa, biz bilǝn karing bolmisun! Sǝn bizni yoⱪatⱪili kǝldingmu? Mǝn sening kimlikingni bilimǝn, sǝn Hudaning Muⱪǝddǝs bolƣuqisisǝn! — dǝp towlaytti.
25 Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!"
Lekin Əysa [jinƣa] tǝnbiⱨ berip: — Aƣzingni yum, bu adǝmdin qiⱪ! — dedi.
26 Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af ham.
Napak roⱨ ⱨeliⱪi adǝmning tenini tartixturup, ⱪattiⱪ warⱪiriƣiniqǝ uningdin qiⱪip kǝtti.
27 Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre og sagde: "Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over de urene Ånder byder han, og de lyde ham."
Halayiⱪ ⱨǝmmisi buningdin intayin ⱨǝyran bolup, ɵzara ƣulƣula ⱪilixip: — Bu ⱪandaⱪ ix? Yengi bir tǝlimƣu! Qünki u ⱨoⱪuⱪ bilǝn ⱨǝtta napak roⱨlarƣimu buyruⱪ ⱪilalaydikǝn, ularmu uning sɵzigǝ boysunidikǝn, — deyixti.
28 Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.
Buningdin uning xɵⱨriti xu ⱨaman pütün Galiliyǝ ɵlkisining ǝtrapiƣa pur kǝtti.
29 Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.
Ular sinagogdin qiⱪipla, Yaⱪup wǝ Yuⱨanna bilǝn Simon wǝ Andriyasning ɵyigǝ bardi.
30 Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;
Əmma Simonning ⱪeynanisi ⱪizitma iqidǝ yetip ⱪalƣanidi. Ular dǝrⱨal uning ǝⱨwalini [Əysaƣa] eytti.
31 og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
U ayalning ⱪexiƣa berip, ⱪolidin tutup, yɵlǝp ɵrǝ turƣuzdi. Uning ⱪizitmisi dǝrⱨal yandi wǝ u ularni kütüxkǝ kirixti.
32 Men da det var blevet Aften, og Solen var gået ned, førte de til ham alle de syge og besatte,
Kǝqⱪurun kün patⱪanda, kixilǝr barliⱪ aƣriⱪlarni wǝ jin qaplaxⱪanlarni uning aldiƣa elip kelixti.
33 og hele Byen var forsamlet foran Døren.
Pütün xǝⱨǝrdikilǝr ixik aldiƣa toplaxⱪanidi.
34 Og han helbredte mange, som lede af mange Hånde Sygdomme, og han uddrev mange onde Ånder; og han tillod ikke de onde Ånder at tale, fordi de kendte ham.
Xuning bilǝn u ⱨǝr türlük kesǝllǝrgǝ giriptar bolƣan nurƣun kixilǝrni saⱪaytti wǝ nurƣun jinlarni kixilǝrdin ⱨǝydiwǝtti. Lekin u jinlarning gǝp ⱪilixⱪa yol ⱪoymidi, qünki ular uning kim ikǝnlikini bilixǝtti.
35 Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han:
Ətisi ǝtigǝn tang tehi atmastinla, u ornidin turup, [xǝⱨǝrdin] qiⱪip, hilwǝt bir jayƣa berip dua-tilawǝt ⱪildi.
36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
Simon bilǝn uning ⱨǝmraⱨliri uni izdǝp qiⱪti.
37 Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig."
Uni tapⱪanda: — Ⱨǝmmǝ adǝm seni izdixiwatidu! — deyixti.
38 Og han siger til dem: "Lader os gå andetsteds hen til de nærmeste Småbyer, for at jeg kan prædike også der; thi dertil er jeg udgået."
U ularƣa: — Baxⱪa yǝrlǝrgǝ, ǝtraptiki yezilarƣimu sɵz-kalamni jakarlixim üqün barayli. Qünki mǝn dǝl muxu ix üqün kelixim, — dedi.
39 Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Ånder.
Xundaⱪ ⱪilip, u pütkül Galiliyǝ ɵlkisini aylinip, sinagoglirida sɵz-kalamni jakarlaytti ⱨǝmdǝ jinlarni kixilǝrdin ⱨǝydiwetǝtti.
40 Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på Knæ for ham og siger til ham: "Om du vil, så kan du rense mig."
Mahaw kesili bar bir kixi uning aldiƣa kelip yelinip, tizlinip turup: — Əgǝr halisingiz, meni kesilimdin pak ⱪilalaysiz! — dǝp ɵtündi.
41 Og han ynkedes inderligt og udrakte Hånden og rørte ved ham og siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!"
Əysa iqi aƣriƣaq ⱪolini sozup uningƣa tǝgküzüp turup: — Halaymǝn, pak ⱪilinƣin! — dewidi,
42 Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
xu sɵz bilǝnla mahaw kesili dǝrⱨal bimardin ketip, u pak ⱪilindi.
43 Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt
U uningƣa: — Ⱨazir bu ixni ⱨeqkimgǝ eytma, bǝlki udul berip [mǝs’ul] kaⱨinƣa ɵzüngni kɵrsitip, kaⱨinlarda guwaⱨliⱪ bolux üqün, Musa bu kesǝldin paklanƣanlarƣa ǝmr ⱪilƣan [ⱪurbanliⱪlarni] sunƣin, — dǝp uni ⱪattiⱪ agaⱨlandurup yolƣa saldi.
44 og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"
45 Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, så at han ikke mere kunde gå åbenlyst ind i en By; men han var udenfor på øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.
Biraⱪ u adǝm qiⱪip, bu ixni kɵp yǝrlǝrdǝ jar selip, kǝng yeyiwǝtti. Xuning bilǝn Əysa ⱨeqⱪandaⱪ xǝⱨǝrgǝ oquⱪ-axkara kirǝlmǝy, bǝlki xǝⱨǝrlǝr sirtidiki hilwǝt jaylarda turuxⱪa mǝjbur boldi; halayiⱪ ⱨǝr tǝrǝptin uning yeniƣa toplixatti.
