< Malakias 3 >

1 Se, jeg sender min Engel, og han skal bane Vej for mit Åsyn; og til sit Tempel kommer i et Nu den Herre, I søger, og Pagtens Engel, som I længes efter; se, han kommer, siger Hærskarers HERRE.
— Mana ǝmdi Mǝn Ɵz ǝlqimni ǝwǝtimǝn, u Mening aldimda yol tǝyyarlaydu; silǝr izdigǝn Rǝb, yǝni silǝr hursǝnlik dǝp bilgǝn ǝⱨdǝ Əlqisi Ɵz ibadǝthanisiƣa tuyuⱪsiz kiridu; mana, U keliwatidu, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
2 Men hvo kan udholde den Dag, han kommer, og hvo kan stå, når han kommer til Syne? Han er jo som Metalsmelterens Ild og Tvætternes Lud.
— Biraⱪ Uning kǝlgǝn künidǝ kim qidiyalisun? U kɵrüngǝndǝ kim turalisun? Qünki U tawliƣuqining oti, kirqining aⱪartⱪuq xoltisidǝk bolidu;
3 Han sidder og smelter og renser Sølv; han renser Levis Sønner, lutrer dem som Guld og Sølv, så de kan frembære Offergave for HERREN i Retfærdighed,
U kümüxni tawliƣuqi ⱨǝm eriƣdiƣuqidǝk tawlap olturidu; Lawiyning balilirini saplaxturidu, ularni altun-kümüxni tawliƣandǝk tawlaydu; xuning bilǝn ular Pǝrwǝrdigarƣa ⱨǝⱪⱪaniyliⱪta ⱪilinƣan ⱪurbanliⱪ-ⱨǝdiyǝni sunidu.
4 at Judas og Jerusalems Offergave må være HERREN liflig som i fordums Dage, i henrundne År.
Andin Yǝⱨuda ⱨǝm Yerusalemning ⱪurbanliⱪ-ⱨǝdiyiliri Pǝrwǝrdigarƣa kona zamanlardikidǝk, ilgiriki waⱪitlardikidǝk xerin bolidu.
5 Jeg nærmer mig eder til Dom og vidner i Hast mod Troldmændene, Ægteskabsbryderne, Menederne og dem, som undertrykker Daglejere, Enker og faderløse, gør fremmede Uret og ikke frygter mig, siger Hærskarers HERRE.
Mǝn ⱨesab elixⱪa silǝrgǝ yeⱪin kelimǝn; Mǝn seⱨirgǝrlǝrgǝ, zinahorlarƣa, yalƣan ⱪǝsǝm iqküqilǝrgǝ, mǝdikarlarning ⱨǝⱪⱪini tutuwelip bozǝk ⱪilƣuqilarƣa, tul hotunlar ⱨǝm yetim-yesirlarni harliƣuqilarƣa, yat adǝmlǝrni ɵz ⱨǝⱪⱪidin ayriwǝtküqilǝrgǝ, xuningdǝk Mǝndin ⱨeq ⱪorⱪmiƣanlarƣa tezdin ǝyibligüqi guwaⱨqi bolimǝn, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
6 Thi jeg, HERREN, er ikke blevet en anden, men I har ikke ophørt at være Jakobsønner".
Qünki Mǝnki Pǝrwǝrdigar ɵzgǝrmǝsturmǝn; xunga silǝr, i Yaⱪupning oƣulliri, tügǝxmigǝnsilǝr.
7 Siden eders Fædres Dage er I afveget fra mine Bud og har ikke holdt dem. Vend om til mig, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskarers HERRE. Og I spørger: "Hvorledes skal vi vende os?"
— Ata-bowiliringlarning künliridin tartip silǝr bǝlgilimilirimdin qǝtnǝp, ularni ⱨeq tutmiƣansilǝr. Mening yenimƣa ⱪaytip kelinglar, Mǝn yeninglarƣa ⱪaytimǝn, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, — biraⱪ silǝr: «Biz ⱪandaⱪmu ⱪaytip kelimiz?» — dǝysilǝr.
8 Skal et Menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og I spørger:"Hvorved har vi bedraget dig?" Med Tienden og Offerydelsen!
Adǝm Hudaningkini bulisa bolamdu? — Biraⱪ Manga Meningkini bulap kǝldinglar. Silǝr yǝnǝ: «Biz ⱪandaⱪsigǝ Sanga bulangqiliⱪ ⱪiliwatimiz» — dǝysilǝr. Silǝr «ondin bir» ülüx ɵxriliringlarni ⱨǝm «kɵtürmǝ ⱨǝdiyǝlǝr»ni sunƣininglarda xundaⱪ ⱪilisilǝr!
9 I trues med Forbandelse og bedrager dog mig, ja alt Folket gør det!
Silǝr eƣir bir lǝnǝtkǝ ⱪaldinglar, qünki Manga bulangqiliⱪ ⱪiliwatisilǝr — silǝr bu pütkül «yat ǝl» xundaⱪ ⱪiliwatisilǝr!
10 Bring hele Tienden tiI Forrådshuset, så der kan være Mad i mit Hus; sæt mig på Prøve dermed, siger Hærskarers HERRE, om jeg da ikke åbner eder Himmelens Sluser og udøser Velsignelse over eder i Overmål.
Əmdi ɵyümdǝ axliⱪ bolux üqün pütkül «ondin bir» ülüx ɵxrini ambarƣa elip kelinglar wǝ xundaⱪla Meni sinap beⱪinglar, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Mǝn asmanning derizilirini qong eqip silǝrgǝ patⱪuzalmiƣudǝk bir bǝrikǝtni tɵküp beridiƣanliⱪimni kɵrüp baⱪmamsilǝr?
11 Jeg vil for eders Skyld skræmme Æderne, så at de ikke ødelægger eder Landets Afgrøde, og Vinstokken på Marken skal ikke slå eder fejl, siger Hærskarers HERRE.
Xundaⱪ bolƣandila Mǝn silǝrni dǝp yǝnǝ yalmiƣuqini ǝyiblǝymǝn, u topriⱪinglardiki mewilǝrni wǝyran ⱪilmaymǝn; silǝrning baƣ-etizliringlardiki tal üzümlǝr waⱪitsiz tɵkülüp kǝtmǝydu, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
12 Og alle Folkene skal love eder, fordi l har et yndigt Land, siger Hærskarers HERRE.
— Xuning bilǝn barliⱪ ǝllǝr silǝrni bǝhtlik dǝp ataydu, qünki yeringlar adǝmni ⱨuzurlanduridiƣan bir zemin bolidu, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
13 I taler stærke Ord imod mig, siger HERREN. Og I spørger: "Hvad taler vi imod dig?"
— Silǝrning sɵzliringlar Manga ⱪattiⱪ tǝgdi, dǝydu Pǝrwǝrdigar, — biraⱪ silǝr yǝnǝ: «Biz sǝn bilǝn ⱪarxilixidiƣan nemǝ sɵz ⱪilduⱪ?» — dǝysilǝr.
14 I siger: "Det er ørkesløst at tjene Gud; hvad vinder vi ved at opfylde hans Krav og gå sørgeklædte for Hærskarers HERREs Åsyn?
— Silǝr: «Hudaning hizmitidǝ bolux biⱨudiliktur» ⱨǝm: «Uning tapxuruⱪini qing tutuximiz wǝ samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar aldida matǝm tutⱪan kixilǝrdǝk yürüximizning nemǝ paydisi?» — dǝysilǝr,
15 Nej, vi må love de frække! De øver Gudløshed og kommer til Vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra."
ⱨǝm xuningdǝk: «Tǝkǝbburlarni bǝhtlik dǝp ataymiz; rǝzillik ⱪilƣuqilar ronaⱪ tapidu; ular bǝrⱨǝⱪ Hudani sinaydu, biraⱪ ⱪutulup ketidu» — dǝysilǝr.
16 Da talte de, som frygter HERREN, med hverandre. Og HERREN lyttede og hørte efter, og en Bog blev skrevet for hans Åsyn, for at de kunde ihukommes, som frygter HERREN og slår Lid til hans Navn.
Pǝrwǝrdigardin ǝyminidiƣanlar [buni anglap] pat-pat bir-biri bilǝn mungdaxti; Pǝrwǝrdigar uni nǝzirigǝ aldi, sɵzlirini anglidi. Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigarning aldida Uningdin ⱪorⱪup, Uning namini seƣinƣanlar üqün ǝslǝtmǝ bolƣan bir hatirǝ kitab yezildi.
17 Den Dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit Eje, siger Hærskarers HERRE, og jeg vil handle nænsomt med dem, som en Fader handler nænsomt med sin Søn, der tjener ham.
— Bu kixilǝr bolsa Ɵzümning alaⱨidǝ gɵⱨǝrimni yiƣⱪan künidǝ Meningki bolidu — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — wǝ Mǝn huddi adǝm ɵz hizmitidǝ bolƣan oƣliƣa iqini aƣritⱪandǝk ularƣa iqimni aƣritimǝn.
18 Da skal l atter kende Forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham.
Silǝr ⱪaytip kelisilǝr wǝ ⱨǝⱪⱪaniylar bilǝn rǝzillǝrni, Hudaning hizmitidǝ bolƣanlar bilǝn bolmiƣanlarni pǝrⱪ etǝlǝysilǝr.

< Malakias 3 >