Lukas 1
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Hanau waunauthathee hadnedanuu hejadenenau hadjenanuu hauthase vavesee hauthedau hena hayauhuhau nanāe hājavaānethauwuthajauthaunin,
2 således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
Hasevenānauau nanaa hehethee jasesee vasesā hāenuu nau nejaanuu hanadedaunau;
3 så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
Hasethajaunau hethadee heee nananenau jea, vavesethaugudenau vahee hayauhuhau hehetheejasesee hadnewauthaunauwunathane nedānee, javaānethadee Theauthenus,
4 for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
Hadeaenauwu hethauwuu hena hayauhuhau nesechauhauthehane.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
Hena hese Herod, naja Judea, jasaa vevethahehe Zacharias haseede, hadauchunanede Abia: nau henene hedaunāhene Aarauneau, nau heneseedaunin Elisabeth.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
Nau haenesauuthāhenauau hathaāhenith Hejavaneauthu, thaunaugudethee vahee nanavaavedaunau nau hauchuwudaunau Vahadāde dejauthauwuvade.
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
Nau hehauwunesaunenauau, hanau henee hehauwunesaune Elisabeth; nau wauwu haenesauu vaehahenenauau.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
Nau hethauwuu, henee daunausuvadanedaude hathaāhenith Hejavaneauthu hāenauauchaude,
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
Nesedaunethe vevethahehehau, nesedaude hadnejaāde yehauthe hevadannauauwunene Vahadāhenith.
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
Nau haunauude henanedanede haevevethahedaune jathee nauauchuu jaa.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre Side af Røgelsesalteret.
Nau haenauhauva hautheaune Vahadāde haetheaugune hejavese jaanaa.
12 Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
Nau hāenauhauwaude Zacharias, haejanethajau, nau nāthajaude haeedasaa.
13 Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
Hau nuu hautheaune, jevanāthajau hathāhuk, Zacharias: havevethahede nanedauwuhuu; nau hadasea Elisabeth hadjanesewaude hāau, nau Jaun hadeseau.
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
Nau nananin hadaunauwuthajau nau hadeneethajau; nau hadnewauthathee neethajauthee hāejanesee.
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders Liv,
Hanau haudvasāthaa hathaāhenith Vahadāhenith, nau haudnehauwuvane daudause dadajevenenaje, wauāthe neauthunaje; nau haudnechauchaunaudede Hevadanauwauthauwunene Hejavaneauthu, haa hehethee hāejanesee.
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
Nau haudnewauthaa dāeyaunenede Israel hadjaechuwauyāaunaude hesee Vahadāhenith Henesaunaunenau.
17 Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk."
Nau haudnedauwaunaude nauguu Vadanauwauthauwu nau neesenaudāhenith Elias hadjaechuwauyāauau vadauhau henesaunaunenau hesee dāeyaunauauau nau nejenedauvathee gaugauuthajaudenau hadauethadee; hadnesaanudede henanedanede hesanaa hesee Vahadāhenith.
18 Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."
Nau Zacharias naudedusaene nuu? wauwu vanaehahenenau nau nadasea wauwu vadavehahenede, hathauhuk hautheaune.
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
Nau hautheaune hanaāauchuhananadethāde, Nananenau Gabriel henee theaugudaunauau hathaāhede Hejavaneauthau; nau janeautheavānau haudnāedauwunathana, nau hadnauhauthehathana nuu neethajaude waunauyauau.
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid,"
Nau, naune, nananin haudnejanadene nau haudnehauwuneanade, haunaude hese nuu hayauhuhau nauauchaugu hethauwuu, hanau nananin daujethauwaudauwu nadanadede, nuu hadnethauwunauauchuu nauauchaugaune.
21 Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
Nau henanedanede haedauyauhauvanauau Zacharias, nau haegaugauanadauwu henee dauguthetheaugude vadannauauwuu.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
Nau hāejenauāhede, haejeneanadetha: nau haeaenauwu daunauhauthāde vadannauauwuu: haevathasauwuna nau haejanade.
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
Nau hethauwuu, henee, chauchaunu hese hāesevadanedaude haeyehau hesee nehayau hedauauwuu.
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:
Nau heee hena hese henene Elisabeth hanaāenesaunenith, nau haegauduse nehayau hayauthaunenethe hesese heee, hanaāenehede,
25 "Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"
Hesau Vahadāde naasehānau hesee hāedaugauhauvānau hadgudanauwunānau nāedayāhede henanedaa.
26 Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
Nau nanedaudauchuauwaude hesese hautheaun Gabriel haejeautheawau hehethee Hejavaneauthu hesee hedan Gananee haseenaugu Nazareth,
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
Hesāhedāeyaun haeenenehauwaune henanin Joseph haenaneeseenith, hehethee hedauauwuu David; nau hesāhedāeyaun Mare haenaaseede.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
Nau hautheaun haeedasaa, nau hanaāenehethāde, Haunauwuthajau, nananin vechauthane, Vahadāde hanedaudaunāne: hauwunaunane hesānaa.
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
Nau hāenauhauwaude, haejanethajaude hedanadedaunin, nau haegaugauanade daun hadnesenaunenechuhude nuu hadnesauau.
30 Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud.
Nau hautheaun, Jevanāthajau, hathāhuk, Mare: hanau nananin vechauthāne Hejavaneauthau.
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
Nau, naune, nananin hadnenesaunin, nau hadneahene, nau JESUS hadeseau.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Hadvasāthaa, nau Vāā Hejavaa hadethauva: nau Vahadāde Hejavaneauthau hadvenaude naja theaugudau henesaunaune David:
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme." (aiōn g165)
Nau hadnajawaudauau hededanin Jacob jethauujenee; nau henajanede hadnehauwuthauuvadauaune. (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"
Hanaāenehethaude Mare nuu hautheaune, Haddusenesau nuu hanau nāhauwāenaunau henane?
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
Nau hautheaun hanaāauchuhananadethāde, Hejavaneauthau Hevadanauwauthauwu hadnedasāne: nau naunauthauau Hejavaa haddugauyāaunāne; henaheee jea henee Naunaudāde hadnenesaunewaude Heau Hejavaneauthau hadnethade.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
Nau, naune, have Elisabeth, jea wauwu henesaunede hadneahede wauwu dauvadavehahenede: nau nuu nanedaudauchunethe hesese wauwu hehauwunesaune neethade.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud."
Hanau Hejavaneauthau vahee neneedede hayauhuhau.
38 Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.
Nau naune, Vahadāde daununānau hahagu Mare, hadnaasauau nuu hasenehene, nau hautheaun hanaāenauthāde.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Nau Mare hanaāethauwauthede hena hese, nau hanaāehaude jauaudanenauauwuu nauhauhaunee hesee hedan Juda;
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
Nau hanaejedāde hedauauwunene Zacharias, nau haenaunenechautha Elisabeth.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd
Nau hethauwuu, henee, Elisabeth hāenedauwauthaude daunaunenechuhunith Mare, dāeyaunaa haenauauwuja hethauwaudauau; nau Elisabeth haeechauchaunaude Vadanauwauthauwu:
42 og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
Nau haevasanade, nau hanaāenehede, Hauwunaunane hesānaa, nau hauwunaunade dāeyaunaa hethauwaudauau.
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
Nau naudauhuthedasaa nuu, henee henaune Navahadāhewaunāde hadnedasānau?
44 Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
Hanau, naune, chauchaunu hanadedaunau haunaunenechauhude hāenedauwaudauwau naunaudaunuu, dāeyaunaa naunauauwujahede naunaudauau heee haunauwuthajaude.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,"
Nau hauwunaunade hesā henee hethauwuthajaude: hanau hena hayauhuhau hadnethauwunaasauau neethāedauwunade hehethee Vahadāhenith.
46 Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren;
Nau Mare hanaāenehede, Navadathuwu hauwaunehāde Vahadāhenith,
47 og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;
Nau navadathuwu neethajaudaunaude Hejavaneauthu Nānayauhāde.
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
Hanau nedaugauhauwaude hadavenuhuhau hedaununaunau: hanau, naune, hewaunehaa heejasesee vahee henaededaunau hauwunaunade hadnethanau.
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
Hanau hena Naunaudāde vanasaunee hayauhuhau hasehānau; nau vadanaunee heneseede.
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
Nau nauwunaunaude henee headaunādaunau henajāthee henaedede nau nausunee henaedede.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
Nenauhauthethāde hedāahede hejadenaa; neneāsauaunaude hesāethajauhuhau hedāhene.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
Nejananaude naunaudāhenethe hehethee hetheaugudaunene, nau nejejenanaude hadavenuhuhau.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
Negaudauhaude hasenahehau nauguu hethadenee; nau nethauyādahehehau negudanaude jessaa.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Nenedahewaude heau Israel, nedauyewuwude hedauwuyau;
Neesenehethaude havasevāene, Abraham nau hedāeyaunewau jethauujenee. (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.
Nau Mare haenedauguva hanāenethe hesese heee, nau hanaāejaehaude nehayau hedauauwuu.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
Wauhā Elisabeth hanaāevadauaudaude hadneejanesāde; nau hanaāeahede.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
Nau henedaudevādaunau nau henethesaunau haenedauwauthaa hasauwunaunāde Vahadāhenith haenauhauthehaa vanasaunee hauwunaunadede, nau haenetheneethajauvaa.
59 Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
Nau hethauwuu, henee hāenasaudauchunesee haejenauusanauau hadgauguusenith dāeyaunauau; nau haeadethanauau Zacharias, thauguu heneseedaunin henesaunaune.
60 Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."
Nau henaune hegau, hāheyaugaune, Jaun hadnethade,
61 Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn."
Nau hathauhaugaunee hehauwuseenauau hādauānauau nuu neseede,
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
Nau haevathasauwunanauau henesaunaunin, haadeneseenethe.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de undrede sig alle.
Nau haenaudede dasewauthaunauha, nau haewauthaunauhā, Jaun haseede, hahagu. Nau haunauude haegaugauuthajaudene,
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
Nau haegaunadenanauau, nau henethaune haegauchauunauaune, nau hanaāanadede, nau haevaveenethedauna Hejavaneathu.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
Nau nāthajaude haeedasā haunauude henee hathāeauchaunauthee: nau vahee nuu nehedaunau haegaugauudedaune jedauwuu hathāauau jauaudanenauauwuu Judea.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.
Nau yahee hathāenedauvade haejenanauwu hedahenauau, haudduthā naa dāeyaunaa, hahagaunee? Nau hejadenene Vahadānith haeanedaudaunaa.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:
Nau henesaunaune Zacharias haeechauchaunaudene Vadanauwauthauwu, nau haeaeyānautheda,
68 "Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
Vaveenethedaunaa Vahadāde Hejavaneauthau Israel; hanau haenauujāda nau daujauaudaunaudauau hedenanedanede,
69 og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,
Nau thauwaudanaude henenese hadnenayauhānauau jedauwuu hedauauwunene hedaununaune David;
Dau nausunanadede hedenaa Hevadanaeyāhewau neenaedenethe hāejeenaedenauau: (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,
Henee hadnenanedanenauau hehethe haujauthavene, nau hehethee hejadenaa vahee hāthāasānavādaunene;
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
Hethauwuu hauwunaunadede nesayānāedauwunaude havasevāene, nau hadnedauyewuwude Hevadanenesedauwau;
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
Deneauwauhude yesee havasevāene Abraham,
74 at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,
Henee hadvenānauau, jenāthajaude hehethee hejadenene haujauthavene hadnenayauhānauau hadnevevethedaunaunauau.
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.
Nauguu vadanaunee nau chuwuu hathaāhede, vahee hesee hadenaededaunene.
76 Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,
Nau nananin, dāeyaunaa, haeyāhe Hejavaa haudnethane: hanau nananin hadnedauwaudauwu Vahadāde hadnesaanudene hevaunaa;
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
Hadvāde haeyaude hadnenanedanedaunee hededane hadjaegudanauwunaude hewauchudaudenenenau,
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
Hehethee havathee hauwunaunadede Hāsaunaunene; nanaa Naugusaje hehethee hejavaa hadnenauujādaunānauau,
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"
Hadvenaude hesee hathāetheaugunethe hadauveeyaunee nau hadaudugauyāsaa gaujauaudahede, hadnedauwaudauau hauauthene hesee hadaudādauyaunee.
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.
Nau dāeyaunaa haeeseau, nau hevadathuwu haedāeaune, nau haenaadaude hadaunechaudanee haunaude hesee hadneenauhauthethāde Israel.
