Lukas 9
1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.
Jesus el pangoneni mwet tumal lutlut singoul luo uh, ac sang ku ac wal nu selos in lusla ngun fohkfok ac oayapa in akkeyala kain in mas nukewa.
2 Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
Na el supwalosla in luti ke Tokosrai lun God, ac in akkeyala mwet mas,
3 Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
tukun el fahk nu selos, “Nik kowos us kutena ma wi kowos: tia sikal, tia mwe ap, tia mwe mongo, tia mani, ac tia pac nuknuk sayen ma kowos nukum an.
4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
Kutena lohm ma paingyuk kowos we, kowos mutana in lohm sacn nwe ke na kowos som liki acn sacn.
5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
Kutena acn ma mwet uh tia paing kowos we, kowos fahsr liki acn sacn ac osrokla kutkut in niowos an we, tuh in mwe akul nu selos lah kowos siselosla.”
6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
Mwet tumal lutlut elos som ac fufahsryesr in siti srisrik nukewa. Elos luti ke Pweng Wo, ac akkeyala mwet mas in acn nukewa.
7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
Ke Herod, su leumi acn Galilee, el lohng ke ma sikyak inge, el arulana fohsak, mweyen kutu mwet uh fahk mu John Baptais el sifilpa moulyak.
8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
Ac kutu pac mwet uh fahk mu Elijah mwet palu el sikyak, ac kutu pac mwet uh fahk mu sie sin mwet palu oemeet ah sifilpa moulyak.
9 Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.
Herod el fahk, “Nga tuh sap in tahtla sifal John; na su mwet se inge nga lohng kac uh?” Ac el srike in suk pacl wo elan sonol Jesus.
10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
Mwet tumal lutlut elos foloko ac fahkak nu sin Jesus ma nukewa elos oru. El srelosla liki mwet uh elos in welul som mukelana muta in siti se pangpang Bethsaida.
11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
Ke un mwet uh lohngak, elos ukwalla. Jesus el paingulos, ac fahkak nu selos ke Tokosrai lun God, ac akkeyalosla nukewa su oasr mas yoro.
12 Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."
Ke faht uh apkuran in tili, mwet tumal lutlut elos tuku nu yorol ac fahk, “Supwala mwet uh in som nu in siti srisrik ac acn ma apkuran, elos in konauk mongo nalos ac nien mongla lalos, mweyen acn se inge wangin mwet muta we.”
13 Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."
A Jesus el fahk nu selos, “Kowos sang kutu mongo an nalos.” Ac elos fahk, “Pwayena ma oasr yorosr pa srukwal in bread limekosr ac ik lukwa. Ya kom lungse kut in som moul mongo nu sin u na fon se inge?”
14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."
(Mukul apkuran in limekosr tausin oasr in acn sac.) Jesus el fahk nu sin mwet tumal lutlut, “Oralik mwet uh nu ke u srisrik, kais lumngaul ke u se, ac sap elos in muta.”
15 Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.
Tukun mwet tumal lutlut elos oru mwet uh in muta,
16 Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
Jesus el eis srukwal limekosr ac ik lukwa ah; el ngetak nu inkusrao ac sang kulo nu sin God kac, el kunsalik ac sang nu sin mwet tumal lutlut elos in kitalik nu sin mwet uh.
17 Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
Elos nukewa mongo ac kihpi, ac mwet tumal lutlut elos orani fotoh singoul luo ke luwen ma elos kang uh.
18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
Sie len ah ke Jesus el mukena pre, mwet tumal lutlut elos tuku nu yorol, ac el siyuk selos, “Mwet uh fahk mu su nga uh?”
19 Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
Ac elos topuk ac fahk, “Kutu fahk mu kom pa John Baptais, ac kutu mu kom pa Elijah, ac kutu pac fahk mu sie sin mwet palu oemeet uh sifil moulyak.”
20 Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."
Na el siyuk, “A kowos? Kowos fahk mu su nga uh?” Ac Peter el fahk, “Kom pa Christ lun God.”
21 Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
Na Jesus el sap ku nu selos in tiana fahk ma inge nu sin kutena mwet.
22 idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."
El oayapa fahk mu, “Wen nutin Mwet el ac enenu na in akkeokyeyuk ac lisyukla sin un mwet matu, mwet tol fulat, ac mwet luti Ma Sap uh. El ac fah anwuki, tusruktu tukun len tolu el ac fah sifil akmoulyeyukyak.”
23 Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
Ac el fahk nu selos nukewa, “Kutena mwet fin lungse fahsr tukuk, el enenu in lafwekunul sifacna, srukak sakseng lal ac fahsr tukuk.
24 thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
Tuh el su lungse molela moul lal ac fah tuhlac lukel, a el su moul lal tuhlac lukel keik, fah molela moul lal.
25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
Ac tuh mwe mea nu sin sie mwet el fin eis faclu nufon tuh in ma lal, a moul lal kunausyukla ac tuhlac lukel? Wangin sripa!
26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
Mwet se fin mwekyekinyu ac mwe luti luk, na Wen nutin Mwet el ac fah mwekyekunul ke el tuku in wolana lal ac in wolana lun Papa ac lun lipufan mutal lal.
27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."
Nga fahk pwaye nu suwos lah kutu sin mwet su oasr inge ac fah tia misa nwe ke na elos liye Tokosrai lun God.”
28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.
Sahp ac wik se tukun el fahk ma inge, Jesus el eisal Peter, John, ac James in welul utyak in pre fineol uh.
29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.
Ke pacl se el pre ah, mutal ekla, ac nuknuk lal uh ekla nu ke fasrfasr na saromrom.
30 Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
In kitin pacl ah na mwet luo sikyak tu siskal ac sramsram nu sel. Mwet luo inge pa Moses ac Elijah,
31 som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
su sikyak in wolana lun kusrao, ac sramsram nu sin Jesus ke luman ma ac sikyak ke el ac akpwayeyela oakwuk lun God, ke el ac misa in Jerusalem.
32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
Peter ac mwet wial uh arulana mwetkel in pacl sac, tusruk elos ngutalik ac liye wolana lun Jesus ac mwet luo ma tu siskal.
33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.
Ke mwet luo ah fahsr lukel Jesus, Peter el fahk nu sel, “Leum, wo ke kut muta inge! Kut ac orala tolu iwen aktuktuk: sie sum, sie sel Moses, sie sel Elijah.” (El tia arulana etu ma el fahk ah.)
34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
Ke el srakna kaskas, pukunyeng se sikyak ac afnulosi, ac mwet tumal lutlut elos sangengla ke pukunyeng sac sonelosi.
35 Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"
Ac sie pusra tuku in pukunyeng uh me ac fahk, “El inge Wen nutik su nga sulella — kowos porongal!”
36 Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
Ke pusra sac wanginla, eltal liyal Jesus el mukena muta. Mwet tumal lutlut eltal tiana fahk kutena ma elos liye inge nu sin kutena mwet in pacl sac, a eltal mislana.
37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
Ke len tok ah, Jesus ac mwet tumal lutlut tolu ah tufoki liki fineol uh, ac sie u na lulap sonol Jesus.
38 Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.
Sie mwet inmasrlon u sac wowoyak ac fahk, “Mwet Luti! Nga kwafe sum, liye wen sefanna nutik inge!
39 Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
Ngun fohkfok se muta sikyang nu sel, ac el ac wowo ac kipakinilya nu infohk uh ac oru atinfilak in fahsr ke inwalul. Ma se inge akkeokyal ac upana in wanginla lukel!
40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
Nga kwafe sin mwet tomom lutlut in sisla ngun sac, a elos tia ku.”
41 Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"
Jesus el fahk, “Fuka lupan selulalfongi ac sesuwos in orekma lowos uh! Nga ac muta yuruwos putaka? Nga ac muteng kowos nwe ngac?” Na el fahk nu sin mukul sac, “Use wen nutum an nu inse.”
42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.
Ke tulik sac tuku ah, ngun fohkfok uh kuhlukinilya nu infohk uh, ac mas lal ah sifil tuyang nu sel. Jesus el sap ku nu sin ngun sac ac akkeyala tulik sac, na el eisalang nu sin papa tumal uh.
43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
Mwet nukewa arulana fwefela ke ku lulap lun God. Mwet uh srakna oela ke ma Jesus el oru, ke el fahk nu sin mwet tumal lutlut,
44 "Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."
“Nimet mulkunla ma nga ac fahk nu suwos inge! Wen nutin Mwet el ac fah itukyang nu ke ku lun mwet uh.”
45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
Tusruktu mwet tumal lutlut elos tia kalem ke kas inge. Ma inge wikinyukla lukelos, oru elos tia ku in etu kalmeya, ac elos sangeng in siyuk sel kac.
46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
Sie akukuin sikyak inmasrlon mwet tumal lutlut lah su selos fulat oemeet uh.
47 Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.
Jesus el etu ma elos nunku, ouinge el srukak sie tulik fusr, ac tulokinya siskal
48 Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."
ac fahk nu selos, “Kutena mwet su eis tulik se inge inek el eisyu; ac kutena mwet su eisyu, el oayapa eis El su supweyume. Tuh el su srik oemeet inmasrlowos nukewa, el pa fulat oemeet.”
49 Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."
John el kasak ac fahk, “Leum, kut tuh liye sie mwet sisla demon uh inem, ac kut tulokinilya mweyen el tia wi kut fahsr tukum.”
50 Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."
A Jesus El fahk nu sel ac nu sin mwet lutlut saya uh, “Nimet kutongol, mweyen kutena mwet su tia lain kowos, el wi kowos.”
51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.
Ke apkuranme pacl in utukyak Jesus nu inkusrao, el wotela sel mu el ac som nu Jerusalem, na el mukuiyak in som.
52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
El supwala kutu sin mwet tumal lutlut in som meet lukel nu in sie siti srisrik in acn Samaria in tuh akoela ma nukewa nu sel.
53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.
Tuh mwet in acn sac tia lungse eisal nu we, mweyen kalem mu el ac som nu Jerusalem.
54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"
Ke luo sin mwet tumal lutlut, James ac John, liye ma inge, eltal fahk, “Leum, kom lungse kut in sap e in tuku inkusrao me ac esukulosyak?”
55 Men han vendte sig og irettesatte dem.
Jesus El forang ac kaeltal.
56 Og de gik til en anden Landsby.
Na Jesus ac mwet tumal lutlut elos som nu in sie pacna siti srisrik.
57 Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."
Ke elos fahsr inkanek lalos, oasr mwet se fahk nu sin Jesus, “Nga ac fahsr tukum nu yen nukewa kom som nu we uh.”
58 Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."
Jesus el fahk nu sel, “Oasr luf sin kosro fox, ac oasr ang lun won yen engyeng uh, a funu Wen nutin Mwet, wangin acn elan ona ac mongla we.”
59 Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."
El fahk nu sin sie pac mwet, “Fahsru, fahsr tukuk.” A mwet sac fahk nu sel, “Lela nga in folokla ac pikinya papa tumuk ah meet.”
60 Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"
Jesus el topuk ac fahk, “Filiya nu sin mwet misa in pikinya mwet misa lalos. A kom fahla ac sulkakinelik Tokosrai lun God.”
61 Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
Sie pac mwet uh fahk, “Nga ac fahsr tukum, Leum, tusruktu lela nga in somwin ac wilkas nu sin sou luk ah meet.”
62 Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."
Jesus el fahk nu sel, “Mwet se fin mutawauk in pikin ima lal ke plao, a el tapulla nu tok, el tia fal nu ke Tokosrai lun God.”
