< Lukas 9 >
1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.
And he called together the twelve, and gave them power and authority over all demons, and to cure diseases.
2 Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
And he sent them out to proclaim the kingdom of God, and to heal.
3 Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
And he said to them, Take nothing for the journey, neither a staff, nor a bag, nor bread, nor money, nor have two coats apiece.
4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
And into whatever house ye enter, there abide, and from it take your departure.
5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
And whoever shall not receive you, shake off, when ye leave that city, even the dust from your feet as a testimony against them.
6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
And they departed, and went through the towns publishing the glad tidings, and performing cures everywhere.
7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
And Herod the tetrarch heard of all that was taking place, and was perplexed; because it was said by some that John had risen from the dead;
8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
and by some, that Elijah had appeared; and by others, that one of the old prophets had risen.
9 Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.
But Herod said, John I beheaded; but who is this, about whom I hear such things? And he sought to see him.
10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
And the apostles returned and told him what they had done; and taking them with him, he withdrew privately to a city called Bethsaida.
11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
But the multitudes, when they knew it, followed him; and he welcomed them, and spoke to them about the kingdom of God, and healed those who had need of healing.
12 Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."
And when the day began to decline, the twelve came and said to him, Send the multitude away, that they may go into the villages around, and the open country, and lodge, and get food; for we are here in a desert place.
13 Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."
But he said to them, Do ye give them food. And they said, We have not more than five loaves and two fishes, unless we ourselves should go and buy food for l all these people.
14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."
They were about five thousand men. And he said to his disciples, Make them lie down in companies of fifty.
15 Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.
And they did so, and made them all lie down.
16 Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
Then he took the five loaves and the two fishes, and looking up to heaven, he blessed them, and broke and gave them to the disciples to set before the multitude.
17 Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
And they ate, and were all filled; and what remained to them of fragments was taken up, twelve baskets.
18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
And it came to pass as he was in a private place praying, that his disciples were with him; and he asked them, saying, Who do the multitudes say that I am?
19 Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
And they answering said, John the Baptist; and others, Elijah; and others, that one of the old prophets hath risen.
20 Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."
And he said to them, But who do ye say that I am? And Peter answering said, The Christ of God.
21 Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
But he strictly charged them, and commanded them to tell this to no one;
22 idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."
saying, The Son of man must suffer many things, and be rejected by the elders and chief priests and scribes, and be put to death, and rise again on the third day.
23 Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
And he said to all, If any one chooseth to come after me, let him deny himself and take up his cross daily, and follow me.
24 thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
For whoever chooseth to save his life, will lose it; and whoever loseth his life for my sake, he will save it.
25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
For what is a man profited, if he gain the whole world, and lose or forfeit himself?
26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
For whoever shall be ashamed of me and of my words, of him will the Son of man be ashamed, when be cometh in his glory, and that of his Father, and of the holy angels.
27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."
And I tell you in truth, that there are some of those standing here who will not taste of death, till they have seen the kingdom of God.
28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.
And it came to pass about eight days after this discourse, that he took with him Peter and John and James, and went up into the mountain to pray.
29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.
And while he was praying, the appearance of his countenance was changed, and his raiment became white and glistening.
30 Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
And lo! two men were talking with him, who were Moses and Elijah;
31 som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
who appeared in glory, and spoke of his departure which he was about to fulfill in Jerusalem.
32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
But Peter and those who were with him were weighed down with sleep. But when they awoke, they saw his glory, and the two men that stood with him.
33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.
And it came to pass as they were parting from him, that Peter said to Jesus, Master, it is good for us to be here; and let us make three tents, one for thee, and one for Moses, and one for Elijah; —not knowing what he said.
34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
But as he was saying this, there came a cloud and overshadowed them; and they were afraid as they entered the cloud.
35 Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"
And there came a voice out of the cloud, saying, “This is my chosen Son; hear him.”
36 Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
And when the voice had come, Jesus was found alone. And they kept it secret, and told no one in those days anything of what they had seen.
37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
And it came to pass that on the next day, when they had come down from the mountain, a great multitude met him.
38 Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.
And lo! a man from the multitude cried out, saying, Teacher, I beseech thee, look upon my son, for he is my only child;
39 Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
and lo! a spirit seizeth him, and suddenly crieth out, and convulseth him so that he foameth, and it departeth from him hardly, taking away all his strength.
40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
And I besought thy disciples to cast it out, and they could not.
41 Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"
And Jesus answering said, O unbelieving and perverse generation, how long shall I be with you, and bear with you? Bring thy son hither.
42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.
And while he was yet coming, the demon threw him down, and convulsed him. But Jesus rebuked the unclean spirit, and healed the child, and delivered him to his father.
43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
And they were all amazed at the mighty power of God. But while they were all wondering at all the things which he did, he said to his disciples,
44 "Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."
As for you, let these words sink into your ears; for the Son of man is about to be delivered up into the hands of men.
45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
But they knew not the meaning of these words, and it was hidden from them, that they might not perceive it; and they were afraid to ask him about these words.
46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
And there arose a reasoning among them, which of them was greatest.
47 Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.
And Jesus knowing the reasoning of their heart, took a child and set him by his side,
48 Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."
and said to them, Whoever receiveth this child in my name, receiveth me; and whoever receiveth me, receiveth him who sent me. For he that is least among you all, he is great.
49 Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."
And John answering said, Master, we saw one casting out demons in thy name, and we forbade him, because he doth not follow in our company.
50 Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."
But Jesus said to him, Forbid him not; for he that is not against you is for you.
51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.
And it came to pass, when the time was near for his being received up, that he himself steadily set his face to go to Jerusalem.
52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
And he sent messengers before him; and they went and entered a city of the Samaritans, to make ready for him.
53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.
And they did not receive him, because his face was as if he were going to Jerusalem.
54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"
And the disciples James and John, on seeing it, said, Lord, wilt thou have us bid fire come down from heaven, and consume them?
55 Men han vendte sig og irettesatte dem.
But he turned and rebuked them.
56 Og de gik til en anden Landsby.
And they went to another village.
57 Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."
And as they were traveling on the way, one said to him, I will follow thee wherever thou goest.
58 Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."
And Jesus said to him, The foxes have holes, and the birds of the air have lodging-places; but the Son of man hath not where to lay his head.
59 Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."
And he said to another, Follow me. But he said, Suffer me first to go and bury my father.
60 Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"
And he said to him, Let the dead bury their own dead; but go thou and carry the tidings of the kingdom of God.
61 Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
And another also said, I will follow thee, Lord; but first let me bid farewell to those who are in my house.
62 Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."
And Jesus said to him, No one who looketh back after putting his hand to the plough is fit for the kingdom of God.