Lukas 9
1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.
Kane Yesu oseluongo ji apar gariyogo kaachiel, nomiyogi nyalo kod teko mar golo jochiende duto kendo chango tuoche,
2 Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
kendo noorogi oko mondo giyal pinyruoth Nyasaye kendo chango joma tuo.
3 Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
Nowachonegi niya, “Kik utingʼ gimoro ka udhi e wuoth obed luth kata ofuku kata chiemo, kata pesa, kata law machielo miloko.
4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
Ubed e ot moro amora mudonje, nyaka ua e dalano.
5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
Ka ji ok orwakou, to utengʼ buch tiendeu sa ma uwuok e dalagi mondo obednegi ranyisi ni bura oseloyogi.”
6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
Kamano ne giwuok ma gidhiyo e gwengʼ ka gwengʼ, ka giyalo Injili kendo gichango ji kuonde duto.
7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
Koro Ruoth Herode nowinjo gik moko duto matimore, to noparore, nikech ji moko ne wacho ni Johana osechier oa kuom joma otho.
8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
Jomoko to ni Elija osefwenyore, to joma moko bende ni achiel kuom jonabi machon osebedo mangima kendo.
9 Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.
To Herode nowacho niya, “Johana ne asengʼado wiye, koro ma, to en ngʼa ma awinjo gik ma kamagi kuome?” Kendo notemo mondo onene.
10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
Ka joote noduogo neginyiso Yesu gima negisetimo. Eka nokawogi modhi kodgi ka gin kendgi giwegi e dala miluongo ni Bethsaida,
11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
to oganda nowinjo mano kendo ne giluwe. Norwakogi kendo nowuoyo kodgi kuom loch mar pinyruoth Nyasaye, kendo nochango jogo mane dwaro chang.
12 Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."
Kar seche moko mag odhiambo Jopuonjre apar gariyo nobiro ire kendo negiwachone niya, “We ogandani owuogi mondo gidhi e mier machiegni kod gwenge mondo giyud chiemo kod kuonde nindo, nikech wan e thim.”
13 Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."
Yesu nodwoko niya, “Migiuru gimoro gicham un uwegi.” Negidwoko niya, “Wan mana gi makati abich gi rech ariyo kende, makmana ka wanyalo dhi mondo wangʼiew chiemo ne ogandani duto.”
14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."
Ne nitie ji machwo kanyo ma dirom alufu abich. To nowachone jopuonjrene niya, “Nyisgiuru gibed piny e migepe mag ji madirom piero abich, moro ka moro.”
15 Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.
Jopuonjre notimo kamano kendo giduto negibedo piny.
16 Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
Bangʼe nokawo makati abichgo gi rech ariyogo nongʼiyo polo malo, kogoyo erokamano kendo nongʼingogi. Eka nomiyogi jopuonjre mondo opog ji.
17 Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
Giduto negichiemo mi giyiengʼ, kendo bangʼ chiemo jopuonjre nochoko ngʼinjo mag chiemo mane ji ochamo oweyo okepe apar gariyo mopongʼ.
18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
Chiengʼ moro kane Yesu lemo kama opondo kendo ne en gi jopuonjrene, nopenjogi niya, “Oganda wacho ni An ngʼa?”
19 Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
Negidwoke niya, “Jomoko wacho ni in Johana ja-Batiso, to jomoko wacho ni in Elija to jomoko bende wacho ni in achiel kuom jonabi machon ema osedwogo mobedo mangima kendo.”
20 Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."
Nopenjogi niya, “To un to uwacho ni an ngʼa?” Petro nodwoke niya, “In Kristo ma wuod Nyasaye.”
21 Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
Yesu nosiemogi matek mondo kik ginyis, ngʼato angʼata wachni.
22 idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."
Kendo nowacho niya, “Wuod Dhano nyaka yud sand mangʼeny, kendo ibiro kwede gi jodong oganda gi jodolo madongo kod jopuonj chik, bende nyaka nonege kendo chiengʼ mar adek nochiere obed mangima.”
23 Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
Eka nowachonegi duto niya, “Ka ngʼato dwaro luwo bangʼa, to nyaka okwedre owuon kendo otingʼ msalape ndalo duto eka oluwa.
24 thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
Nimar ngʼatno madwaro reso ngimane, ngimane biro lalne, to ngʼatno mowito ngimane nikech an, abiro rese.
25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
Ere ber ma ngʼato yudo ka piny duto obedo mare, to olalo kata owito ngimane.
26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
Ka ngʼato wiye kuot koda kod wechena, Wuod Dhano bende wiye biro kuot kode ka obiro duogo e duongʼ mare kendo e duongʼ mar Wuoro kod mar malaike maler.
27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."
“Awachonu adier ni nitie jomoko mochungʼ buta ka ma ok nokal e tho kapok gineno pinyruoth Nyasaye.”
28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.
Kar ndalo ma dirom aboro bangʼ ka Yesu nosewacho mani, nokawo Petro gi Johana kod Jakobo kaachiel kode kendo negidhiyo malo ewi got mondo gilam.
29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.
To kane olamo, kit wangʼe nolokore, kendo lepe nolokore marieny ka ler mar mil polo.
30 Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
Ji ariyo, Musa gi Elija, nofwenyore e duongʼ maler, ka giwuoyo gi Yesu.
31 som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
Negiwuoyo kuom thone, mane koro ochiegni chopo ei Jerusalem.
32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
Petro kaachiel gi jowadgi ne nindo oingo ahinya, to kane gichiewo maber, negineno duongʼne kod ji ariyo kochungo kode.
33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.
Kane jogo weyo Yesu, Petro nowachone niya, “Jaduongʼ en gima ber mondo wabed ka eri. We mondo wager kiru achiel mari, achiel mar Musa to machielo mar Elija.” (Ne ok ongʼeyo gino mane owacho.)
34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
Kane pod owuoyo, boche polo nobiro apoya moumogi, kendo negiluor kane bor polono noumogi.
35 Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"
Eka dwol moro noa e boche polo, kawacho niya, “Ma e Wuoda, maseyiero; winjeuru.”
36 Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
Kane dwol osewuoyo, negiyudo ni Yesu ni kende. Jopuonjre nokano wachni e kindgi giwegi kendo ne ok ginyiso ngʼato angʼata kuom gik mane giseneno.
37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
Kinyne, kane gibiro gilor gia e got, oganda maduongʼ noromone.
38 Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.
Ngʼat moro e dier oganda noluongo matek niya, “Japuonj akwayi, range wuodani, nikech en nyathina achiel kende.
39 Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
Ndalo duto jachien make kendo ogoyo koko, bende ogoye piny moriere kogwecho, kendo dhoge wuok buoyo. Jachien-no sande kinde duto, kendo ohinye.
40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
Ne akwayo jopuonjreni mondo oriembe oko, to ne otamogi.”
41 Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"
Yesu nodwoko niya, “Yaye, tiengʼ maonge yie kendo mobamni, to nyaka karangʼo ma dabed kodu kendo chandra kodu.” Kel ane wuodi ka.
42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.
Kata e kindeno mane wuowino ne biro, jachien nogoye piny mi nogwecho marach. To Yesu nochiko jachien marachno mi nochango wuowino, kendo nochiwe ne wuon mare.
43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
Kendo giduto ne giwuoro duongʼ mar Nyasaye. Kane ji duto wuoro kuom gigo duto ma Yesu notimo, nowachone jopuonjrene niya,
44 "Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."
“Chikuru itu maber ni gino madwaro nyisou: Wuod Dhano ibiro ndhogi mi keti e lwet ji.”
45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
To ne ok giwinjo tiend wachni. Ne opandorenegi, momiyo ne ok gingʼeyo tiende, kendo negiluor mar penje mondo gingʼe tiende.
46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
Mbaka nowuok e kind jopuonjre ni en ngʼa kuomgi manobed maduongʼ moloyo.
47 Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.
Kaka Yesu nongʼeyo parogi, nokawo nyathi matin mokete ochungʼ bute.
48 Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."
Eka nowachonegi niya, “Ngʼato angʼata morwako nyathi matin-ni e nyinga orwaka, to ngʼama orwaka, orwako jal mane oora. Nimar ngʼat matin mogik kuomu duto en ngʼama duongʼ moloyo.”
49 Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."
Johana nowachone niya, “Jaduongʼ, ne waneno ngʼato ka golo jochiende e nyingi kendo ne watemo tame, nikech ok en achiel kuomwa.”
50 Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."
To Yesu nowacho niya, “Kik utame, nimar ngʼat ma ok mon kodu en jakoru.”
51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.
Kane kinde ochopo monego terego malo e polo, Yesu noramo ni nyaka ochop Jerusalem.
52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
Eka nooro joote mondo otel nyime odhi e dala jo-Samaria mondo oikne gik moko;
53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.
to ji mane nikanyo ne ok orwake, nikech nodhi Jerusalem.
54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"
Kane jopuonjrene ma Jakobo gi Johana ne oneno ma, negipenjo niya, “Ruoth, idwaro ni mondo waluong mach oa e polo obi otiekgi koso?”
55 Men han vendte sig og irettesatte dem.
To Yesu nolokore, mokwerogi.
56 Og de gik til en anden Landsby.
Bangʼ mano, negidhi e dala machielo.
57 Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."
Kane oyudo giwuotho e yo, ngʼat moro nowachone niya, “Abiro luwi kamoro amora midhiye.”
58 Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."
To Yesu nodwoke niya, “Bwe nigi buchegi kendo winy mafuyo e kor yamo nigi utegi, to Wuod Dhano onge gi kamoro amora monyalo kete wiye.”
59 Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."
Nowachone ngʼat machielo niya, “Luwa.” To ngʼatno nodwoko niya, “Ruoth, yiena adhi ayik wuonwa mondi.”
60 Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"
Yesu nowachone niya, “We joma otho oik jogegi motho, to in dhiyo kendo iland wach mar pinyruoth Nyasaye.”
61 Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
To pod ngʼat machielo moro nowacho niya, “Abiro luwi, Ruoth, to mokwongo, yiena adogi mondo adhi goyo oriti ni joodwa.”
62 Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."
Yesu nodwoko niya, “Ngʼama osemako kwer dhok to pod ngʼiyo chien ok owinjore ni tich mar pinyruoth Nyasaye.”
