Lukas 9
1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.
Yesu da Ea ado ba: su dunu fagoyale gala, Ema misa: ne sia: i. Ilia da Fio a: silibu eno dunu ilia dogo ganodini aligila sa: i, amo fadegale fasima: ne, amola oloi dunu uhima: ne, Yesu da ilima gasa i.
2 Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
Yesu da ili Gode Ea Hinadafa Hou olelema: ne amola oloi dunu uhima: ne, asunasi.
3 Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
E da ilima amane sia: i, “Liligi bagade mae aguni masa. Galiamo, muni salasu, ha: i manu, muni amola da: i salasu eno mae aguni masa.
4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
Moilaiga doaga: sea, moilai hina da dilima aowamusa: dawa: sea, amo dunu ea diasu ganodini golale, eno moilaiga masunuba: le fawane yolema.
5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
Be moilai dunu dilima higale ba: sea, bu asili, ilima sisasu olelema: ne, osobo gulu dilia emo gafega diala amo doga: ma”
6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
Amalalu, Ea fa: no bobogesu dunu da asili, moilai huluane ganodini Gode Ea Sia: Ida: iwane olelelalu, amola oloi dunu huluane uhinisilalu.
7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
Ga: lili soge ouligisu dunu ea dio amo Helode da Yesu Ea hou nababeba: le, bagadewane ededenai. Bai dunu mogili ilia da Yesu da Yone Ba: bodaise bogole bu wa: legadoi ilia sia: beba: le, e fofogadigi.
8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
Be eno dunu, “E da Elaidia bu osobo bagadega misi, “ilia sia: i. Eno ilia amane sia: i, “E da ninia aowalalia balofede dunu bu wa: legadole osobo bagadega misi.”
9 Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.
Helode da amane sia: i, “Na sia: beba: le, Yone ea dialuma damuni fasi dagoi ba: i. Be amo dunu ea hou na da waha hisu hisu naba, amo da nowala: ?” Amalalu, e da Yesu ba: musa: , logo gebewane hogolalu.
10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
‘Asunasi Dunu’ da Yesuma bu misini, ilia hamoi hou Yesuma adole i. Amalalu, Yesu da Ea Asunasi Dunu huluane, Bedesa: ida moilaiga helefimusa: oule asi.
11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
Be ilia asi nababeba: le, dunu bagohame da Ema fa: no bobogele, Ema doaga: i. Amalalu, Yesu da amo dunu huluane hahawane yosia: i. E da Gode Ea Hinadafa Hou ilima olelei, amola oloi dunu uhinisi.
12 Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."
Eso bega: be galu, Yesu Ea ado ba: su dunu fagoyale gala da Ema misini, amane sia: i, “Go soge da dunu hame esalebe soge. Dunu huluane ilia golasu hogoma: ne, amola ha: i manu bidi lama: ne, Di asunasima.”
13 Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."
Be Yesu E amane sia: i, “Dilisu ha: i manu ilima ima.” Ilia da bu adole i, “Ninia da agi ga: gi biyale amola menabo aduna fawane gala. Amabela: ? Amo dunu huluane defelewane moma: ne, ninia asili ha: i manu bidi lama: bela?”
14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."
Amo sogebia da dunu 5000 agoane esalu. Yesu da Ea fa: no bobogesu dunuma amane sia: i, “Ili momogili, gilisisu 50 agoane hamone, gisi da: iya fima: ne sia: ma.”
15 Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.
Ea ado ba: su dunu da ilima fima: ne sia: beba: le, dunu gilisi huluane da fi dagoi.
16 Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
Amalalu, Yesu da agi ga: gi biyale amola menabo aduna lale, muagado ba: le gadole, Godema nodone sia: ne gadole, fifili, dunu enoma sagoma: ne, Ea ado ba: su dunuma i dagoi.
17 Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
Amalalu, dunu huluane mai dagoiba: le, sadi ba: i. Hame mai dialu agi fifi amola menabo amo ladili sali da daba fagoyale nabai ba: i.
18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
Eso afaega Yesu da hisu sia: ne gadolaloba, Ea ado ba: su dunu da Ema doaga: i. Yesu E ilima amane adole ba: i, “Na da nowayale, dunu ilia da sia: dalula: ?”
19 Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
Ilia da Ema bu adole i, “Mogili Di da Yone Ba: bodaise ilia da sia: daha. Oda ilia Di da Elaidia sia: daha. Mogili ilia Di da aowalalia balofede dunu bu wa: legadole misi sia: daha.”
20 Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."
Amalalu, Yesu E bu adole ba: i “Be dilia! Na da nowayale, dilia da sia: dalula: ?” Bida da bu adole i, “Di da Gode Ea ilegei Mesaia!”
21 Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
Amo sia: nababeba: le, Yesu da amo sia: eno dunuma mae olelema: ne sia: i.
22 idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."
E da Ea ado ba: su dunuma amane olelei, “Na, Dunu Egefe, da se bagade nabimu. Asigilai dunu, gobele salasu hina dunu amola sema olelesu dunu, da Na higabeba: le, medole legemu. Be bogole, eso osodaga, Gode da Na bu uhini wa: legadolesimu.”
23 Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
Amalalu, E da ilima amane sia: i, “Nowa dunu e da Nama fa: no bobogemusa: dawa: sea, e da ea esalusu fisili, eso huluane ea bulufalegei gaguia gadole, gisawane, Nama fa: no bobogema: mu.
24 thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
Bai nowa dunu ea esalusu gagumu hanai galea, e da ea esalusu fisimu. Be nowa dunu Nama asigiba: le, ea esalusu fisiagasea, e da ea esalusu gaga: mu.
25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
Osobo bagade dunu da osobo bagade liligi huluane lama: ne, ea a: silibu eso huluane mae bogole Fifi Ahoanusu fisimu da defeala: ? Hame mabu!
26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
Nowa dunu da Na sia: nababeba: le, Na amola Na olelei e da higasea, Na, Dunu Egefe, amola a: igele dunu ninia da Gode Ea Hadigidafa laiwane bu masea, Na da amo Nama higabe dunu higamu.
27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."
Na da hananewane sia: sa. Mogili waha guiguda: lelebe dunu, ilia mae bogole, Gode ea Hinadafa Hou doaga: i dagoi ba: mu.”
28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.
Hi afadafa aligili, Yesu da Bida, Ya: mese amola Yone, ili oule asili, sia: ne gadomusa: goumiba: le heda: i.
29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.
Yesu da sia: ne gadolaloba, Ea odagi da afadenene, Ea abula hadigi bagade ahea: iai agoane hamobe ba: i.
30 Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
Amalalu, dunu aduna amo Mousese amola Elaidia,
31 som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
ela amola hadigiwane ba: su, ela amola Yesu da Gode Ea ilegei hawa: hamomusa: Yelusaleme moilai bai bagadega bogomu, amo hou gilisili sia: dalebe ba: i.
32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
Bida amola eno dunu da helebeba: le, golai dialu, be nedigili, Yesu hadigi hamoi amola eno dunu aduna Yesuma dafulili lelebe ba: i dagoi.
33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.
Amalalu, Mousese amola Elaidia amo Yesu fisili ahoananoba, Bida da Yesuma amane sia: i, “Hina! Ninia guiguda: esalebeba: le, hahawane bagade. Ninia guiguda: diasu udiana, afae da Di, eno da Mousese amola eno da Elaidia, dili golama: ne ninia hiougimu.” Be ea asigi dawa: su da fisiba: le, udigili sia: i.
34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
Sia: nanoba, mu mobi misini, ilia huluane uligi dagoi. Mu mobi amoga uligiba: le, ilia bagadewane beda: i galu.
35 Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"
Amalalu, mu mobi amodili amane sia: be nabi, “Amo da Na ilegei Manodafa. Ea sia: nabima!”
36 Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
Amo sia: nabalu, ilia da Yesu fawane ba: i. Amalalu, ilia ouiya: le, amo esoga ilia hou ba: i, eno dunuma hame olelei.
37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
Golale hahabe, Yesu amola Ea ado ba: su dunu udiana da goumiba: le sa: ili, dunu bagohame Yesuma doaga: musa: ouesalebe ba: i.
38 Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.
Amo dunu gilisisu ganodini, dunu afae da amane wele sia: i, “Olelesu! Di fidima! Nagofe Di ba: ma! Na da mano eno hame, amo fawane!
39 Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
Wadela: i Fio a: silibu da ema ludubiba: le, na mano da aaiyalala amola yagugusa amola ea defo hano da sasiasa. Amo Fio liligi da mae yolelewane ludubiba: le, e se bagade naba. Wadela: mu agoai ba: sa.
40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
Na da Dia fa: no bobogesu dunuma amo Fio liligi fadegale fasima: ne sia: i. Be ilia sia: ne ba: loba hamedei galu.”
41 Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"
Yesu E amane sia: i, “Waha esalebe fi huluane da dafawaneyale dawa: su amola hou ida: iwane hamedafa dawa: Na da eso habodayane dili amola gilisili esaloma: bela: ? Amo mano Nama oule misa!”
42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.
Goi da Yesuma manoba, Fio a: silibu da goi ea da: i gadelale osoboga gisalugala: i. Be Yesu da nigima: a:silibu amoma gagabole sia: i. Amalalu, E da goi uhinisini, edama bu i.
43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
Amalalu, dunu huluane da Gode Ea gasa bagade hou ba: beba: le, bagadewane fofogadigi. Dunu huluane da Yesu Ea hawa: hamosu amoba: le fofogadigili dawa: laloba, Yesu da Ea ado ba: su dunu ilima amane sia: i,
44 "Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."
“Dilia noga: le nabima! Dunu Egefe da hobea osobo bagade dunu ilia loboga gagulaligibi ba: mu.”
45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
Be amo sia: ea bai ilia da hame dawa: i galu. Bai amo da muguniaiba: le, ilia Yesuma adole ba: mu beda: i galu.
46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
Amalalu, Yesu Ea ado ba: su dunu da amane sia: ga gegei. “Ninia gilisisu ganodini, nowa ea hou da baligili bagadela: ?”
47 Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.
Be ilia asigi dawa: su dawa: beba: le, Yesu da mano fonobahadi lobolele, E guga aligima: ne, oule misi.
48 Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."
E da Ea fa: no bobogesu dunu ilima amane sia: i, “Nowa da Nama asigiba: le amo mano hahawane yosia: sea, e da Na amola yosia: sa. Nowa da Nama hahawane yosia: sea, e da Na asunasisu Gode amola yosia: sa. Be dilia gilisisu amo ganodini, nowa da ea hou da baligili fonobosea, amo ea hou da baligili bagadedafa.”
49 Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."
Yone da Yesuma amane sia: i, “Hina! Ninia da dunu afae Dia Dioba: le, wadela: i a: silibu fadegalesilalebe ba: i. Be e da ninia gilisisu ganodini hame ahoanebeba: le, ema yolema: ne sia: i.”
50 Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."
Be Yesu da Yone amola eno ado ba: su dunu ilima amane adole i, “Ea logo mae hedofama! Nowa dunu da dilima ha lai hame galea, e da dilimagai gala.”
51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.
Yesu da Hebene sogega heda: mu eso gadeneneba: le, E da Ea asigi dawa: su ga: nasiwane Yelusaleme moilai bai bagadega masusa: dawa: i galu.
52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
Ili bisili masa: ne, Yesu da adola ahoasu dunu asunasi. Ilia da Samelia moilai, Yesu Ea golasu hogomusa: doaga: i.
53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.
Be moilai dunu da Yesu E Yelusaleme moilai bai bagadega masunu dawa: beba: le, Yesu hame aowamusa: sia: i.
54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"
Amo hou ba: beba: le, Ea ado ba: su dunu aduna amo Ya: mese amola Yone, ela Yesuma amane sia: i, “Hina! Amo dunu laluga nema: ne, lalu da muagadonini sa: ima: ne, ania sia: mu da defeala: ?”
55 Men han vendte sig og irettesatte dem.
Be Yesu da delegili, elama gagabole sia: i.
56 Og de gik til en anden Landsby.
Amalalu, ilia eno moilaiga asili, doaga: i.
57 Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."
Ilia da logoga ahoanoba, dunu afae da Yesuma misini, amane sia: i, “Di da adi sogega ahoasea, na da mae yolele Dia baligia aligimu.”
58 Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."
Yesu da bu adole i, “Fogisi da uli dogoiga diaha, sio da hina: douwa da: iya diaha. Be Dunu Egefe golama: ne da diasu hame.”
59 Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."
Yesu da eno dunuma amane sia: i, “Nama fa: no bobogema!” Be amo dunu da bu adole i, “Hina! Na da hidadea buhagili, na ada bogosea, na da ea da: i hodo uli dogomu da defeala: ?”
60 Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"
Be Yesu da bu adole i, “Bogoi dunu ilia da bogoi dunu uli dogone salimu da defea. Be di da Gode Ea Hinadafa Hou olelemusa: masa.”
61 Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
Dunu eno da Yesuma amane sia: i, “Hina! Na da Dima fa: no bobogemu. Be hidadea na da na fi dunu ilima asigibio sia: mu.”
62 Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."
Be Yesu da ema bu adole i, “Nowa da ha: i manu bugimusa: , osobo gidinasu amoga gidinana, beba: sea, e da Gode Ea Hinadafa Hou amo ganodini hawa: hamomu hamedei ba: mu.”
