Lukas 9
1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.
Hanaāadethaude vadadauchu nesenee hethauguhādaunau hauānee, nau haejaanauwuna naudahede nau hadvaheneedauthee nanadee vahee haujaunaa, nau hadnenayaudethee haugauwude.
2 Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
Nau haejenana hadnauthedaudauwunethe henajanedaunene Hejavaneauthu, nau hadnenayauhaunethe hasauwauvahehehau.
3 Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
Nau hanaāāedauwunaude, Jevaedanauwuu hayewhu heee hajavechaudenenau, daudause haugaudauhunau, daudause newaugusajaānauthau, daudause jauaujau, daudause vāejethā; daudause jevanesauguvechudaunaa.
4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
Nau daun hauauwuu hadaujedānā jenaadauna, nau jenaathejathāauna.
5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
Nau daun hajethauhauvādaunenau, hāenauahenā hena hedane, hadegauyāejaheva naudauuyāgu hadneaenaunathee.
6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
Nau hanaāejathāauthee, nau haeehedesanauau hauauwudan, haeauthedaudauwu hethadenee waunauyaunee, nau haevahenayauthānauau nanadee.
7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
Wauhā Herod naja haenedauva vahee hanasedaudenenee heee: nau haejaene, hanau haenaasenehedaunee gauuu, henee Jaun jaegauhāde hehethee denajaa;
8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
Nau gauuu, henee Elias naunauhauthethāde hedanayau: nau hauthauauau, hanesāde dajechauau haeyāhehauau jaegauhāde.
9 Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.
Nau Herod haenehe, Jaun nedavaāsauau: hau hanaa naa, nanedauwauthau? Nau haevadaunauhauva.
10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
Nau vadauhanauau, hāejaenuusathee, haevahauthedaunaa hanasedaunethe. Nau hanaāedanaude, nau hanaāejathāauthee hevenanee hesee hadaunechaudanee hathauau hedan Bethsaida haseāgu.
11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
Nau henanedanede hāaenuu, hanaāethauguhauthee: nau haeesedana, nau haeauthedauna hasaunee henajanedaunene Hejavaneauthu, nau haeenayauha hathāevadauunayauhathee.
12 Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."
Nau hāayānaesade, hanaāejenuusathee nesenee, nau hanaāenehethāde, Nanehāejathāaudenee henanedanede, hadeehaudenee hauauwudan nau vedauauwuu nauanee, nau hadenethee, nau hadejasedauthee vethewau: daunechaudaa hadaunauau.
13 Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."
Hau, Venaa nananena hadevethehedaunee, hathauhuk. Nau hanaāāedauwunauthee, Hau nanethenauwunauau hehauwujavaānee hayauthaunāe jauaujaunau nau hanesethee nauwu; hanāyehaunee nau haunaudaunauhuu vethewau heee vahee nuu henanedanede.
14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."
Hanau wauau haeyauthaune vasevadadausauau henanenauau hanaadauchuthee. Nau hanaāāedauwunaude hethauguhādaunau, Janauguhaa yauyauthauyauaugunauha.
15 Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.
Nau hanaasedauthee, nau haevajanauguhanauau.
16 Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
Hanaāedanauau hayauthaunanenee jauaujaunau nau hanesenethe nauwu, nau hanaāejenāauguaude hejavaa, haevevethasa, nau haenaāejeanauau, nau hanaāevenaude thauguthāhehau haudjenanauwunethe hathaājedaunenee henanedanede.
17 Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
Nau haevethehedaune, nau haevahegaudaudene; nau haeauānenau jeyauwaunau hathāenathaudāe nesenee hanaadauchāe hanechauchaunāe nenethaudanee.
18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
Nau hethauwuu, haenesenane, dauvevethahede, Hethauguhādaunau haenethaunaa: nau hanaāenaudedaunaude, Hanaa nenehede henaneda daunanenau? hathauhuk;
19 Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
Hanaāauchuhananadethauthee, Dusaayā Jaun; hauhauthauauau nethee Elias; nau jasae nethee hanesāde dajechauau haeyāhehauau jaegauhāde.
20 Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."
Hanaāenehethaude, hau hanaa nenehede nananena daunanenau? Peda hanaāauchuhanāedauwunaude, Chris Hejavaneauthau.
21 Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
Nau haeneenadauduvā, nau haenesedauwaunā hadjāedauwunaunethe henanedanau henee;
22 idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."
Heau henane hadnasenede wauthanee heee hayewhu, nau hadnausāguthāde vachaugānanenau nau naja vevethahevahehauau nau wauthaunauhāhehauau, nau hadnaade, nau hadjaegauhāsanade nasese, hanathauhuk.
23 Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
Nau hanaāevahāedauwunaude, Hith henaneda jethauguhānaugu nanehanaunauchauthehadede, nau jeedane henaugauchu hayauwusenenee, nau najeethauguhaa.
24 thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
Daun haunaugaunayaudede hedenaedede hadnanadede: hau daun hanadede hedenaedede heee nadanayau, nananede hadnenayauhadede.
25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
Hauddusedau henane, vahesedanauaugu hathāauauvadenee, nau hanahadagu, nauwauāthe hausāguthadagu?
26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
Daun naudauthedaunāde nau nadanadedaunau, nananenith Heau Henane haudnaudauthedaunaunith, hāenauusathe nehayau hadauvasāthanith, nau Henesaunaune hadauvasāthanith, nau vadanee hautheaunauau hadauvasāthanethe.
27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."
Hau hadethauwauthedaunathava hauthauauau theauguthee hede, haudnehauwuvajadauwu gaujauaudahede, haunaude haudnauhauduu henajanedaunene Hejavaneauthu.
28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.
Nau hethauwuu wauau hanasaudauchuse hāesenehede, Hanaāedanaude Peda nau Jauneau nau Jameseau, nau hanaāenauauhusathee hauanee hadnevevethahethee.
29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.
Nau hajesevevethahede haenauasāaune hedauchaveau haeanathadene, nau hedāchaunau haenaujaunenau nau haenaunauaugausauaunenau.
30 Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
Nau naune haeanadethaa hanesenethe henanenau, haenanenenau Mosaseau nau Eliaseau;
31 som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
Daunauhauthethāde hedanayau haenausāaune, nau haeauthedaude haudgaujauaudāde hadvathechauchaunaudede hehethee Dādaunedan.
32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
Hau Peda nau hethāenethaunādaunau haenauwaunanenau: nau hāauwaudauaunethe, haenauhaudauwunenau henauasāaude, nau hanesenethe henanenau haenethauguvaa.
33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.
Nau hethauwuu, hāenauthāde, Peda hanaāanadethaude Hejavaneauthusaun, Hechauhauthethāhe, hethadee hasanedaunee hede: nau hadenesedauna hanasāe nenaunau; hanesadee Nananene, nau hanesadenee Mosese, nau hanesadenee Elias; haejaene daunhasenehede.
34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
Hajesanadede, haejenauusanau henaunauade, nau haeduguaunā: nau haenāthajaunaunauau daujedāthee henaunauadee.
35 Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"
Nau haejeanadedaune hehethee henaunauadee, Naa nananede Navechauthau Nāa: nedaunaa, hāheagu.
36 Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
Nau hāesanadedaunee, Hejavaneauthusau haenesenane. Nau haeyaudenauau, nau haejāedauwunanauau henanedane hena hesee neanāthauhauduu.
37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
Nau hethauwuu, dauauthesenenee, hāejejanauhusathee hehethee jauaudanee, haegauāhenenau henanedanau hejajedauaunādaunenau.
38 Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.
Nau, naune, henane hehethee henanedaa haevasanade, Hechauhauthethāhe, nenedauwunathane Nananene, daugauhauwune nāa: vavadenaanesāde nadāeyauneve, hathauhuk.
39 Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
Nau, naune, haujaun hedanāde, nau chauchaunu haedauyānade; nau haethauwuguthaa haevevechauchaunaude jeda, nau haeasenehaa haejechuwauthenauthaa.
40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
Nau nananenau neautheawu hāthauguhādaunauau hadnausāguthauthee; nau nejeneedauthee.
41 Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"
Nau Hejavaneauthusau hanaāauchuhananadethaude, Hau hāhauwuthauwuthajau nau daujechuwauthenaedene, haudedauhujesenedauguvathe, nau haddauhujesenethauguvathe? Jāsene nananene hāa hede.
42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.
Nau hajesejaude, haujaun haeauneguthaa, nau haethauwuguthaa. Nau Hejavaneauthusau haeneneuva wauchāhenith haujaun, nau haeenayauha dāeyaunauau, nau haejaevena henesaunaunene.
43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
Nau haevagaugauanadauwu hasevasenaudāhenith Hejavaneauthu, Hau hajesegaugauanaduu haunauude vahee hayauhuhau Hejavaneauthusaun hanasedaunith, Haeāedauwuna hethauguhādaunau,
44 "Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."
Chuwauthee nuu hanadedaunau jedānauha haunaudaununenau; hanau heau henane hadvenavathe hejadenene henanenau.
45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
Hau haejaenauwu nuu hasenehenith, nau haeyaudaunaunauau, haejaenauwu: nau haeeadaunaudedaunanauau hasenehenith.
46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
Hanaāegaugauudedaunee, hanaadee haudvasāthaa.
47 Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.
Nau Hejavaneauthusaun, haeaenauwu hanasethajauthee hedahenauau, haeedana dāeyaunauau, nau haeauyejanauguna,
48 Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."
Nau hanaāāedauwunaude daun hanesedanaude nuu dāeyaunauau naneseedaunaa hadnesedanānau: nau daun nāsedanāde haudnesedanaude nājejenanādaune; daun javaānadavenuhunede haunauude nananena vahee nananede hadnaasevasāthaa.
49 Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."
Nau Jaun hanaāauchuhanāedauwunaude, Hechauhauthethāhe, neenauhauwaunauau hanesāde nenuguthaude haujaunau heee haneseede; nau needauduwaunauau, hanau dauhujenethaunānauau.
50 Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."
Nau Hejavaneauthusaun hanaāāedauwunāde, Jevadauduvaa hāhauwasānavāne nanesevānauau.
51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.
Nau hethauwuu, hāenauauchaunee hadneejejanauhudanāde, haechuwuyethaāne hadnehaude Dādaunedan,
52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
Nau haeautheava sayānee: nau hanaāejathāaunethe, nau hāejedāthee hajasee hauauwudan Samaritans, hadnesaanudaunāde.
53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.
Nau haejesedanaa, hanau dauyethaāsade Dādaunedan.
54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"
Nau hāene hethauguhādaunau James nau Jaun daunauhaudauwunethe nuu, hanaāenehenethe, Vahadāhene, gaujevadaunedauwaune heseda hadjejanauhusanauau hehethee hejavaa, nau hadnevadauchauuthee, neesedaude Elias?
55 Men han vendte sig og irettesatte dem.
Hau hanaāeyethaādauusade, nau haeneneuva, Nananena hāhauwaenava daun vadathau nananena hadahena, hathauhuk.
56 Og de gik til en anden Landsby.
Hanau Heau henane hehauwuujau hadnenauaudede henanedanau hedenaededaunenenau, hau hadnenayauhaude. Nau hanaāeyehauthee jasaa hajasee hauauwudan.
57 Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."
Nau hethauwuu, hajesethaugudethee vau, jachau henanene hathāhuk, Vahadāhene, nananenau hadnethauguhathane nananene daun nananene hanasesanaune.
58 Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."
Nau Hejavaneauthusau hathauhuk, Gauauwuauau neyāethee, nau neaheauau hejavaa nenauhuchaunethee; hau Heau henane heyauhuunee nedauusevaānede.
59 Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."
Nau hanaāenehethaude jachau, Jethauguhu, hau hathāhuk, Vahadāhene, nedauau nawaunejenanau nāsaunau.
60 Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"
Hejavaneauthusaun hanaāāedauwunāde, Nanehajenanauthee gaujauaudahehehauau negaujauaudāhenethee: hau jathāau nananene nau haddauthedaude henajanede Hejavaneauthau.
61 Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
Nau jachau jee, hathāhuk, Vahadāhene, hadnethauguhathane nananene; hau jechuwauthehe nedauau nawaunenaunenechauthaunauau, hanedauthee nayāenau naudauauwuu.
62 Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."
Nau Hejavaneauthusaun hanaāāedauwunāde, Hegau henane, dunauaugu thauauauwujethau, nau jaaāyaugu, hehauwunaathā henajanedaunene Hejavaneauthu.
