< Lukas 8 >

1 Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
Yahumila unsikhi usupi u Yisu akhava nu lugendo mu miji ni mijiji fingi alikukumbilila nu khuvavula inongwa inonu icha ludeva lwa Nguluve na vala kumi na mbili vakhaluta paninie nu mwene,
2 og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Ånder og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Ånder vare udfarne;
navavange avadala uvuva khaponile ukhuhuma kumepo imbivi nu mutamu ulipapingi. Vakhale vi Mariamu uviali kwilangiwa magadalena uvi va khahumiche imepo saba.
3 og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
UYoana udala va kuza nu numbaha va Herode, Susana, na vadala avange vingi, uvuvakhahumicha ifyuma fyavene.
4 Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
Eikhipungha khya vanu vavile valundamine papanie ukhuhuma mwonimwoni mbunchenge, vu ava anchovangha navo mfihwananincho. Pa akhanchova eikheihwani akhata.
5 "En Sædemand gik ud at så sin Sæd; og idet han såede, faldt noget ved Vejen og blev nedtrådt, og Himmelens Fugle åde det op.
“alekhyo umunu uvei avyalyangha eimbiyu, avile ivyala, imbiyu inchinghe ncha nghwinchangha mundukanji munjeila pu avanu vakanya na malunde ifidenghe fya khukyanya fikhalya imbiyu incho.
6 Og noget faldt på Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
Inchinge imbiyu ncha nghwile pang'ang'a unghwa palunalawe ncha vile nchimelile vuuchi kula punchilikhunialalukha ulwakhuva sapale na magasi.
7 Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
Imbiyu inchinge nchikhanghwamumitwinyo pungheileinkula pupanie punchikheivunghuteila.
8 Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, råbte han: "Den, som har Øren at høre med, han høre!"
Puleino imbeyu inchinge vu ilaha pakhuvyala palinkunghwa mung'ang'a unghunya mbolela nchikhamotekha punchikhahola isekhe nchunyingi. “Pu u Yisu avile anchovile ndavule pu akhanchova neilimenyu eilivaha fincho akhata, “Ula uvyaleini mbulukhuta inchakhupuleikha puapuleikhanghe.”
9 Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde.
Pu khange avakongi va mwene vakhambuncha ikheihwani eikhyo khyukhuta kheikhi,
10 Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstå.
U Yisu akhavavula akhata, “Umwe muleihuba pakhuva munchimanyile nchila incha khuludeva lwa Nguluve. Pu leino avange vimanyeisiwangwa mfihwananincho, khuta pu vangalole valekhe ukhufivona, vangapuleikha valekhe ukhweliwa.'
11 Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
Pu leino ikheihwananincho ikhei vakhiita, khukhuta. Eimbeyu lyulimenyu lya Nguluve.
12 Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
Imbeyu nchila inchanghwile mundukanji munjeila vyu vanu avavipuleikha eilimenyu, pu ponghela undunghu usetano ikhwincha munumbula nvhavo puihencha eilimenyu leila eilyuvaleipulikhe ukhuta puvalekhe ukhulyeideikha nu khupokhiwa.
13 Men de på Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, når de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
Pu leino nchiila inchanghwile palunalawe vyu vanu vala avipuleikha eilimenyu nu khulyupeileila nu luhekhelo pu leino valei vula milela eighya khweitotekha, puvikhweideikha paseikhei unghwa khunghelivwa puvinghwa.
14 Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og så gå hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
Nchombe imbeyu nchila incha nghwile mumatoni vyu vanu vala vavo vipukikha eilimenyu, pu leino inchankilunga nchikhuvapeinjeileihania imbombo incha vukavi ni fyuma nuvunonghwe uvwankeilunga pu savihola isekhe.
15 Men det i den gode Jord, det er dem, som, når de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
Pu leino imbeyu nchincho ncha nghwile ming'anga unghunya mote pakhuva nghuleineimbolela vyu vanu, vala avadekhedekhe ni numbula inonu, vavapulikhe eilimenyu vikhulibaleileila nu khuleikonga puvihola ni sekhe incha khweliyumeleincha.
16 Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det på en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
Pu leino asikhuli umunu na yumo, uvi iwasya einyali nu khunghubeikheila nei ndelema hange siveikha pasi pakheisanja. Pu iveikha pa kyanya pavuhanghufu pakheisanja ukhuta avanu vavikhwingeila vavenchanghe vanu vakhula vukhuvalafu.
17 Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive åbenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
Ulwakhuva kheisikhuli eikheiyakheiva khifihama, leve lyu limenyu leilyo saleikhamange ikheikhe nukhuva pavavalofu.
18 Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have."
Pu leino muvenchanghe vanu vakhupuleikha nukhunchingahe incha nchila unchuvu puleikha pakhuva avyalei na khyo, uywavifikhyongelelangha vikhupinchangha, pu ula uvyaleivuvula na kheilakheila eikheidebe eikhya leinakhyo puvipokhangha khyope.”
19 Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke nå frem til ham for Skaren.
Pu leino uvaninemwe va Yeisu na valukololwe puvakhanduteila pasavahenghelele pamwene savuli ya kheipungha khya vanu eikhyanchunghutile.
20 Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at se dig."
Pu vakhambula vakhata, “Uvanine mwa vakho navalukololyo veimile panchi vilonda ukhwa nghanila nuve.
21 Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det."
Pu leino, u Yeisu akhata”, Ujyuva vango navalukolo lwango vyu vala avikhuleipuleikha eilimenyu lya Nguluve nukhuleikonga.”
22 Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til hin Side af Søen;" og de sejlede ud.
Pu yeikhava eiliinchuva leimo u Yeisu navakongi vamwene vakhingeila muvwato, pu akhavavula akhata, “Pu tulove khe einyanja tulute khumwambo, puvakhatesyania uvwato.
23 Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
Pu vavile valei munyanja vinghenda, u Yeisu akhanghonelela itulu pu umbelo umbaha nghukha tenghula ukhukulunghuta, pu uvwato vwavo vukhanja ukhudeingha amanghasi pa vakhavmumbupala uvwakhufwa.
24 Da trådte de hen og vækkede ham og sagde: "Mester, Mester! vi forgå." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
Pu avakongi vamwene vakhaluta upwanghonile u Yisu vakhasisimula, vakhata, “Nkuludeva Nkuludeva! Tuleipakhufwa!” Pu akhasisimukha akhanghutaneila umbelo unghunyakulunghuto, pu amanghasi anghambelo nu kulunghuto nghakhalitama vuvule.
25 Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygtede og undrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, siden han byder både over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?"
Pu akhavavula akhata, “Ulwelideikho lweinyo luleindakhu?” Vakhadwada nukhudengha vavo kheila munu aleinkudeingha nukhuta, “Uyu vei munu, mukhi pakhuva umbelo nghwa manghasi anghanyakulunghuto nghikhupuleikha nukhumweideikha?”
26 Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
Puvakha`nchifikhe khuvunchenge uvwa kheilunga eikhya Nghelaseni uvanchenge uvulei khulavafu ulwakhusana mu Nghalilaya.
27 Men da han trådte ud på Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Ånder og ikke havde haft Klæder på og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
Avile ahumile muvwato pukhava mukheilunga eikhya mwambo khunyanja pu akhanghanila nu munu umo uvambunghenge vula, pu umana uyu ale namakha nghamepo imbivi. Pa finghono fingi akhava sifwala eimyenda, hange saleikhuta munyumba, aleikhutama khuvunghuli vwa vanu avafwile.
28 Men da han så Jesus, råbte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig."
Avile ambwene u Yisu pu akhakutafincho puakhanghwa pasi mbulungholo khwa Yeisu, akhakuta nukhyovela fincho aleikhuta, neivombile khinu kheikhi khulyuve, Yeisu vei mwana va Nguluve uvakhukyanya? Nikhukhudova, ulekhe ukhumbunga une”
29 Thi han bød den urene Ånd at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Ånd ud i Ørkenerne.
Pu u Yeisu akhayeilangeila eimepo eimbivi akhata, humangha, ulwakhuva isikhunchoni umepo umbivi aleikhung'usania khyoni khyoni ukhwanukhwa. Pu avanine valeikhundolela nu khunkunga eiminyololo pwaleikhudumulania imepo imbivi nchilikhundongoncha impakha mundunkunghu mumakha ngha mepo ula.
30 Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han sagde: "Leion"; thi mange onde Ånder vare farne i ham.
U Yeisu akhambuncha akhata, “Eiliyavwa lyakho veve veni?” Pu akhamula akhata, “Nene kheipungha” Ulwakhuva imepo imbivi nchunyingi nchingile mumwene.
31 Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden; (Abyssos g12)
Pu imepo imbivi nchisikhupisima khwa Yeisu ukhuta siwo ulekhe ukhututangha munghunghenge. (Abyssos g12)
32 men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede på Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
Pu leino khyale epwo eikheipungha khya nghube eikhivaha kheikhalya eilinyasi pakhyamba. Puvakhaduva nu khusima ukhuta avatavulile vinghile munghube incho pu u Yeisu akhavatavula munghube incho.
33 Men de onde Ånder fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
Pu leino imepo imbivi nchikhala uma khumunu ula panchikhingeila mu nghube nchile, pu eikhipungha kheila pukheikhei landaveikha palunghenge kheikheitangha munyanja nchikhadwiveila.
34 Men da Hyrderne så det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og på Landet.
Avanu vala avadumangha einghube vavile vakheivwene eikheihumile ndavule puvakhava vanu vakhuluta nimbeilo nu khuvuleisya inongwa inchi mwoni mwoni khuvanu va mbunchenghe vwoni.
35 Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, påklædt og ved Samling; og de frygtede.
Avanu vuvapuleikhe inongwa ndenchi puvakhaluta khukheilolela vavo eikheihumila, puvakhincha khwa Yeisu vakhambona imbivi leino nchihumile pu umunu ula akhava ulunonghile. Akhava atamile pamalunde ngha Yeisu, puvakhadwada.
36 Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
Pavala vavo valolile puvakhavavula inchihumila khumunu ula uveiakhanghatanchivwangha nu vulongonchi vwa mepo imbivi u aponile.
37 Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gå bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
Avanu voni avakheihungha eikhya mu Nghelasini na mufilonga ifya ndukanchi pu khavona ukhuta u Yeisu ahenghanghe khuvene pakhuva vale nuvudwanchi uvuvaha. Pu akhingheila muvwato aleikhuvaya.
38 Men Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, bad ham om, at han måtte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
Umunu ula uvei imepo chahumile puakhasima khwa Yeisu akhata vahenghanghe njeila. Pu leino u Yeisu akhambula akhata alutanghe khukaya ya mwene akhata,
39 "Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
“Vuya khukaya yakho pu ukheisanghele nchila nchoni inchu u Yeisu akhuvombile.
40 Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle på ham.
Pu U Yeisu avile, avuyile avanu eikheipungha vakhamwambeileila pakhuva voni valeikhunghuleila.
41 Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
Pu akhavonakha nu munu umo uvu alilangivwanghwa vei. Yailo ale manyisi mbaha paninie navamanyisi munyumba ya khweisayeila. Yailo uyu avile afikhe pamalunde ngha Yeisu pwaeikhwaeibeilusya nukhusima ukhuta idova alute pakaya ya mwene,
42 thi han havde en enbåren Datter, omtrent tolv År gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
pakhuva alei nu mwaleive umo vuvule uludeingha unymiakha kheinchingo na ngheiveilei aleilamu fincho nduvyaleipakhufwa. Pu u Yeisu avile iluta eikheipungha khya vanu kheileikhu mbunghuteileila.
43 Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År og havde kostet al sin Formue på Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen,
Hange na Yudala umo uveiavenchangha khwimali ifinghono fyoni eimiakha kheinchingho neingheiveilei pu nakheikhyuma khyamwene amalile khuvanghanga alepwo pakhipungha kheila, pu asikhuli na yumo unghanga aveiayavile eilimali lyamwene, Pu udala ula akhafuyenye lukha pakhelipunga
44 hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
akhanchiva pasana nghwa Yeisu akhabasya mukheihundwa khya Yeisu khumalunde. Pu akhasekhe ndakhaleikhu eilimali lya mwene leikhadungha akhava aponile.
45 Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rørte ved mig?" Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?"
U Yeisu pu akhata, “Veeni uveianyabasinche?” Vooni vakhabela, pu u Peteli akhata, Nkuludeva, avanu avavakhuvunghuleilile nukhukhu kulungha.”
46 Men Jesus sagde: "Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig."
Pu Yeisu leino akhata, “Umunu umo anyabasinche pakhuva neivwene ukhuta amakha nghavile mapepe nghasimuli ndyune.”
47 Men da Kvinden så, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Påhør, af hvad Årsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt.
Pu udala ula avile avwene ilemwa ukhweimyesya eikhyu avombile, akhahengelela pa Yeisu khunu itetema pu akhanghwa pasi akhava munu uvei ikheilata inchipelile ukhumwabasya nukhupona eilimali paalapala.
48 Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred!"
Pu leino u Yeisu akhata, “Eingh'ienja, ulwaideikho lwa kho lukhuponiche. Pu wei luteilanghe nulunonchehencho.”
49 Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: "Din Datter er død; umag ikke Mesteren!"
Pu avile iinchova ndavule, umunu umo akhincha ukhuma khu kya ya ula umbaha vanyumba ya kweisayeila, akhata, “Umwaleivo amalile ukhufwa. ulekhe ukhunghatancha umanyisi.”
50 Men da Jesus hørte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot; så skal hun blive frelst."
Pu leino u Yeisu avile, apulikhe ndavuleakhamula akhata, “Ulekhe. Ukhudwada vweideikhevuvule navope ipokhivwa.”
51 Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gå ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
Pu leino avile afikhe pakaya nukhweingeila munyumba, pusantavuleile munu ukhwingeila paninie nu mwene, pu u Peteli, nu Yohani nu Yakobo, vise va ngh'eincha, nu vaninemwa veene.
52 Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: "Græder ikke; hun er ikke død, men sover."
Pu avanu voni valeikhuleila nukhyovela savuli ya mwana ula uvyafwile, pu u Yeisu akhata, “Mulekhe ukhyovela, safwile, anghonelile vuvule.”
53 Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
Pu leino avanu vakhang'ekha nukhubedana, pakhuva valumanyile ukhuta afwile.
54 Men han greb hendes Hånd og råbte og sagde: "Pige, stå op!"
Pu umwene, u Yeisu akhamwibata ikhivokho u ngh'eincha ula, pu akheilanga neilimenyu eilivaha akhata, “Vei mwana, uve sisimukha”
55 Og hendes Ånd vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
pu u mwuyu nghwa mwene nghukhakilivukha, pu akhasisimukha useikhei nghulanghula, pu akhalangheila akhata vampe kheininie alye.
56 Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke måtte sige nogen det, som var sket.
Avahonchi vamwene vakhaswingha, pu leino akhavavula ululangeilo ukhuta valambu langha munu inongwa inchi.

< Lukas 8 >