< Lukas 8 >

1 Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
Shortly afterward, Jesus went on a journey through the towns and villages, proclaiming the good news of the kingdom of God. With him went the Twelve,
2 og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Ånder og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Ånder vare udfarne;
as well as some women who had been cured of wicked spirits and of infirmities. They were Mary, known as Mary of Magdala (from whom seven demons had been expelled),
3 og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
and Joanna (the wife of Herod’s steward, Chuza), and Susannah, and many others – all of whom provided for Jesus and his apostles out of their own resources.
4 Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
Once, when a great crowd was collecting, and, when the people of town after town were flocking to Jesus, he spoke to them in the form of a parable,
5 "En Sædemand gik ud at så sin Sæd; og idet han såede, faldt noget ved Vejen og blev nedtrådt, og Himmelens Fugle åde det op.
“The sower went out to sow his seed; and, as he was sowing, some of the seed fell along the path and was trodden on; and the wild birds ate it up.
6 Og noget faldt på Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
Other seed fell on rock, and, as soon as it began to grow, because it had no moisture, it withered away.
7 Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
Other seed fell in the middle of brambles, but the brambles grew up with it and choked it entirely.
8 Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, råbte han: "Den, som har Øren at høre med, han høre!"
Other seed fell into rich soil, and grew, and gave a hundredfold return.” After saying this, Jesus cried aloud, “Let those who have ears to hear with hear.”
9 Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde.
His disciples asked Jesus the meaning of this parable.
10 Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstå.
“To you,” he said, “the knowledge of the hidden truths of the kingdom of God has been imparted, but to others in parables only, so that though they have eyes they may not see, and though they have ears, they may not understand.
11 Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
This is the parable – The seed is God’s message.
12 Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
By the seed which fell along the path are meant those who hear the message; but then comes the devil and carries away the message from their minds, to prevent their believing it and being saved.
13 Men de på Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, når de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
By the seed which fell on the rock are meant those who, as soon as they hear the message, welcome it joyfully; but they have no root, and believe it only for a time, and, when the time of temptation comes, they draw back.
14 Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og så gå hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
By that which fell among the brambles are meant those who hear the message, but who, as they go on their way, are completely choked by this world’s cares and wealth and pleasures, and bring nothing to perfection.
15 Men det i den gode Jord, det er dem, som, når de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
But by that in the good ground are meant those who, having heard the message, keep it in the good, rich soil of their hearts, and patiently yield a return.
16 Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det på en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
“No one sets light to a lamp and then covers it with a bowl or puts it underneath a couch, but they put it on a lamp-stand, so that anyone who comes in may see the light.
17 Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive åbenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
Nothing is hidden which will not be brought into the light of day, not ever kept hidden which will not some day become known and come into the light of day.
18 Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have."
Take care, then, how you listen. For, to all those who have, more will be given; while, from all those who have nothing, even what they seem to have will be taken away.”
19 Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke nå frem til ham for Skaren.
Presently Jesus’ mother and brothers came where he was, but they were not able to join him because of the crowd.
20 Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at se dig."
So word was brought to him – ‘Your mother and your brothers are standing outside, wanting to see you.’
21 Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det."
His reply, spoken to them all, was, “My mother and my brothers are those who listen to God’s teaching and do what it says.”
22 Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til hin Side af Søen;" og de sejlede ud.
One day about that time, Jesus got into a boat with his disciples and said to them, “Let us go across the lake.”
23 Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
So they put off. While they were sailing, Jesus fell asleep. A squall swept down on the lake, and their boat was filling and they were in danger.
24 Da trådte de hen og vækkede ham og sagde: "Mester, Mester! vi forgå." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
So the disciples came and roused him. “Sir, Sir,” they cried, “we are lost!” Jesus rose and rebuked the wind and the rushing waves, and they fell, and a calm followed.
25 Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygtede og undrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, siden han byder både over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?"
“Where is your faith?” he exclaimed. But in great awe and amazement they said to one another, “Who can this be, who commands even the winds and the waves, and they obey him?”
26 Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
They reached the region of the Gerasenes, which is on the opposite side to Galilee,
27 Men da han trådte ud på Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Ånder og ikke havde haft Klæder på og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
and, on getting ashore, Jesus met a man, who had demons in him, coming out of the town. For a long time this man had worn no clothing, and he had not lived in a house, but in the tombs.
28 Men da han så Jesus, råbte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig."
Catching sight of Jesus, he shrieked out and threw himself down before him, and in a loud voice exclaimed, “What do you want with me, Jesus, Son of the Most High God? I beg you not to torment me.”
29 Thi han bød den urene Ånd at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Ånd ud i Ørkenerne.
For Jesus was commanding the foul spirit to come out of the man. On many occasions it had seized him, and, even when secured with chains and fetters, and watched, he would break through anything that bound him, and be driven by the demon into the wilds.
30 Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han sagde: "Leion"; thi mange onde Ånder vare farne i ham.
“What is your name?” Jesus asked. “Legion,” he answered (for many demons had taken possession of him);
31 Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden; (Abyssos g12)
and the demons begged Jesus not to order them away into the bottomless pit. (Abyssos g12)
32 men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede på Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
There was a herd of many pigs close by feeding on the hill-side; and the demons begged Jesus to give them leave to enter into them. Jesus gave them leave.
33 Men de onde Ånder fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
They came out from the man and took possession of the pigs; and the herd rushed down the steep slope into the lake and were drowned.
34 Men da Hyrderne så det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og på Landet.
When the men who tended them saw what had happened, they ran away, and carried the news to the town, and to the country around.
35 Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, påklædt og ved Samling; og de frygtede.
The people went out to see what had happened, and, when they came to Jesus, they found the man from whom the demons had gone out, sitting, clothed and in his right mind, at Jesus’ feet; and they were awe-struck.
36 Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
Those who had seen it told them how the possessed man had been delivered.
37 Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gå bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
Then all the people in the region of the Gerasenes asked Jesus to leave them, for they were terrified. Jesus got into a boat and returned.
38 Men Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, bad ham om, at han måtte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
The man from whom the demons had gone out begged Jesus to let him be with him; but Jesus sent him away.
39 "Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
“Go back to your home,” he said, “and relate the story of all that God has done for you.” So the man went through the whole town and proclaimed, as he went, all that Jesus had done for him.
40 Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle på ham.
On his return, Jesus was welcomed by the people; for everyone was looking out for him.
41 Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
And a man named Jairus, who was a synagogue leader, came to Jesus, and threw himself at Jesus’ feet, with entreaties that he would come to his house,
42 thi han havde en enbåren Datter, omtrent tolv År gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
because his only daughter, who was about twelve years old, was dying. As Jesus was going, the people were pressing closely around him.
43 Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År og havde kostet al sin Formue på Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen,
And a woman, who had suffered from hemorrhage for twelve years, and whom no one could cure,
44 hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
came up behind and touched the tassel of his cloak. Instantly the hemorrhage ceased.
45 Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rørte ved mig?" Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?"
“Who touched me?” Jesus asked; and, while everyone was denying having done so, Peter exclaimed, “Why, Sir, the people are crowding around you and pressing against you!”
46 Men Jesus sagde: "Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig."
“Somebody touched me,” said Jesus, “for I felt that power had gone out from me.”
47 Men da Kvinden så, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Påhør, af hvad Årsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt.
Then the woman, when she saw that she was discovered, came forward trembling, and threw herself down before him; and, in the presence of all the people, she told him her reason for touching him, and that she had been cured instantly.
48 Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred!"
“Daughter,” he said, “your faith has delivered you. Go, and peace be with you.”
49 Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: "Din Datter er død; umag ikke Mesteren!"
Before he had finished speaking, someone came from the house of the synagogue leader and said, “Your daughter is dead! Do not trouble the teacher further.”
50 Men da Jesus hørte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot; så skal hun blive frelst."
But Jesus, hearing this, spoke to the leader, “Do not be afraid; only have faith, and she will yet be delivered.”
51 Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gå ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
When he reached the house, he did not allow anyone to go in with him, except Peter, John, and James, and the child’s father and mother.
52 Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: "Græder ikke; hun er ikke død, men sover."
And everyone was weeping and mourning for her. “Do not weep,” Jesus said, “she is not dead; she is asleep.”
53 Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
They began to laugh at him, for they knew that she was dead.
54 Men han greb hendes Hånd og råbte og sagde: "Pige, stå op!"
But, taking her by the hand, Jesus said in a loud voice, “Child, rise!”
55 Og hendes Ånd vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
The child’s spirit returned to her, and she instantly stood up; and Jesus ordered them to give her something to eat.
56 Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke måtte sige nogen det, som var sket.
Her parents were amazed, but Jesus impressed on them that they were not to tell anyone what had happened.

< Lukas 8 >