Lukas 8
1 Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
Bangʼ mano, Yesu nowuotho kodhi e dala ka dala kod gwengʼ ka gwengʼ ka olando Injili mar pinyruoth Nyasaye. Jopuonjrene apar gariyo ne ni kode,
2 og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Ånder og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Ånder vare udfarne;
kaachiel gi mon moko mane osegol kuomgi jochiende kendo ochang tuochegi kaka Maria (mane iluongo ni Magdala) mane jochiende abiriyo osewuok kuome;
3 og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
Joana chi Chuza, mane jatelo e od Herode gi Susana kod mon mamoko mathoth. Mon-gi nekonyogi ka gichiwonegi gigegi giwegi.
4 Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
Kane oyudo oganda maduongʼ chokore kendo ji ne biro ir Yesu moa e dala ka dala nogoyonegi ngero niya,
5 "En Sædemand gik ud at så sin Sæd; og idet han såede, faldt noget ved Vejen og blev nedtrådt, og Himmelens Fugle åde det op.
“Japur moro nodhi chwoyo kodhi. Kane oyudo ochwoyo kodhi, moko nolwar e yo mi nonyon-gi kendo winy mafuyo e kor polo nochamogi duto.
6 Og noget faldt på Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
Moko nolwar ewi lwanda mine gitwi kendo ne gitwo nikech ne gionge kod ngʼich.
7 Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
Kodhi moko nolwar e kind kudho, to ka kudhogo nodongo kod cham to ne githungʼo chamgo.
8 Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, råbte han: "Den, som har Øren at høre med, han høre!"
Bende kothe moko nolwar e lowo maber. Ne gitwi kendo neginyago cham, nyadi mia moloyo kaka nochwoyo.” Kane owacho ma, nogoyo koko niya, “Ngʼat man-gi ite mar winjo wach mondo owinji.”
9 Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde.
Jopuonjre nopenje tiend ngerono.
10 Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstå.
Nowacho niya, “Un osemiu rieko mar ngʼeyo gik mopondo mag pinyruoth Nyasaye, to ji mamoko awuoyonegi gi ngero, mondo omi, “‘kata ka obedo ni gingʼicho, to ok ginine gimoro; kendo gibiro siko ka giwinjo weche miwacho, to wach ok nodonjnegi.’
11 Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
“Ma e gima ngeroni nyiso: Kodhi en wach Nyasaye.
12 Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
Molwar e dir yo gin jogo mawinjo, to jachien biro kendo golo wach ei chunygi, mondo kik giyie ma wargi.
13 Men de på Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, når de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
Molwar e lwanda gin jogo ma rwako wach gi mor ka giwinje, to gionge gi tiendegi. Giyie kuom kinde moromo, to e kinde mag tem gipodho giaa.
14 Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og så gå hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
Kodhi molwar e dier kudho ochungo kar jogo mawinjo, to ka gidhiyo e yoregi, to parruok mar ngima, mwandu kod mor mar piny thungʼogi, ma ok gidong motegno.
15 Men det i den gode Jord, det er dem, som, når de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
To kodhi manie lowo maber, ochungo kar jogo man-gi chuny malongʼo kendo maber, mawinjo wach, gikane, kendo gibedo modhil ma ginyag cham.
16 Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det på en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
“Onge ngʼato mamoko taya kendo umo gi atonga kata kete e bwo kitanda. Kar timo kamano, to okete ewi rachungi taya, mondo jogo madonjo one ler.
17 Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive åbenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
Nimar onge gimoro mopandi ma ok nofweny, to bende onge gima lingʼ-lingʼ ma ok nongʼere kata noket e lela.
18 Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have."
Emomiyo paruru ahinya maber kaka uwinjo. Ngʼat man-go nomedne mi nobed gi gik mogundho; to ngʼat ma ongego kata mano moparo ni en-go nomaye.”
19 Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke nå frem til ham for Skaren.
Koro min Yesu gi owetene nobiro mondo ginene, to ne ok ginyal sudo machiegni kode nikech oganda.
20 Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at se dig."
Ngʼat moro nowachone Yesu niya, “Minu gi oweteni ochungʼ oko, gidwaro neni.”
21 Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det."
Nodwoko niya, “Minwa kod owetena gin jogo mawinjo wach Nyasaye kendo timo.”
22 Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til hin Side af Søen;" og de sejlede ud.
Chiengʼ moro Yesu nowacho ne jopuonjrene niya, “Wadhiuru loka nam komachielo.” Omiyo negidonjo ei yie kendo giwuok gidhi.
23 Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
Kane gikwangʼ, nindo notere. Eka ahiti mangʼongo notugore e nam, koro yieno ne opongʼ gi pi kendo ne gin e chandruok maduongʼ.
24 Da trådte de hen og vækkede ham og sagde: "Mester, Mester! vi forgå." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
Jopuonjre nodhi ire mochiewe, kagiwachone niya, “Ruoth, Ruoth, wabiro nimo!” Nochungo oa malo kendo nokwero yamo gi apaka mager mi ahiti nopie kendo gik moko duto nokwe.
25 Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygtede og undrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, siden han byder både over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?"
Nopenjo jopuonjrene niya, “Ere yie ma un-go?” Luoro nomakogi kendo negiwuoro mine gipenjore giwegi niya, “Ma en ngʼa? Ochiko nyaka yembe kod pi, mi giwinje.”
26 Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
Negikwangʼ gichopo e gwengʼ miluongo ni Gerasi, man loka nam Galili.
27 Men da han trådte ud på Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Ånder og ikke havde haft Klæder på og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
Kane Yesu owuok oko e dho wath, ngʼat moro man-gi jochiende moa e dalano noromo kode, kuom kinde mangʼeny ngʼatni ne pok orwako law kata dak ei ot, to nodak e dier liete.
28 Men da han så Jesus, råbte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig."
Kane oneno Yesu, noywak matek kendo nopodho piny e tiende, kogoyo koko gi dwol mamalo niya, “Yesu Wuod Nyasaye Man Malo Moloyo, angʼo milaro koda? Asayi, kik isanda!”
29 Thi han bød den urene Ånd at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Ånd ud i Ørkenerne.
Nimar noyudo Yesu osechiko jachien marachno mondo owuog kuom ngʼatno. Kuom kinde mangʼeny nomake, to kata nosetwe lwetene, gi tiendene gi nyororo, kendo okete e bwo jarit, nosebedo kochodo nyororo kendo jochiende ne riembe nyaka e thim.
30 Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han sagde: "Leion"; thi mange onde Ånder vare farne i ham.
Yesu nopenje niya, “Nyingi ngʼa?” Nodwoko niya, “Wan oganda” nikech jochiende mangʼeny nosedonjo kuome.
To negisiko gikwaye mondo kik ochikgi gidhiyo e Bur Matut Maonge Gikone. (Abyssos g12)
32 men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede på Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
To kweth maduongʼ mag anguro ne kwayo e bath got kanyo. Jochiendego nosayo Yesu mondo oyie gidonji eigi, mi nomiyogi thuolo.
33 Men de onde Ånder fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
Kane jochiendego nowuok oa ei ngʼatno, negidhiyo gidonjo ei angurogo, kendo kweth angurogo noringo matek koluwo aridiridi mochomo nam mi giduto ne githo ei pi.
34 Men da Hyrderne så det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og på Landet.
Kane jogo makwayo angurogo noneno gima nosetimore, negiringo mi gidhi gitero wach ne ji duto modak e dala kendo e gwengʼno.
35 Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, påklædt og ved Samling; og de frygtede.
Mi ji nowuok mondo gine gino mosetimore. Kane gibiro ir Yesu, negiyudo ngʼatno ma yande jochiende nosewuok kuome, kobedo piny e tiend Yesu, korwakore kendo ka parone ni kare; mi luoro nomakogi.
36 Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
Jogo mane oneno gima notimore nonyiso ji kaka ngʼat mane nigi jochiende nochangi
37 Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gå bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
Eka ji duto manie gwengʼ Gerasi duto nokwayo Yesu mondo odar odhi owegi, nikech luoro maduongʼ nomakogi. Omiyo nodonjo ei yie kendo noa kanyo.
38 Men Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, bad ham om, at han måtte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
Ngʼat mane jochiende owuok kuome, nosaye mondo oyie odhi kode, to Yesu notame, kawachone niya,
39 "Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
“Dogi dala kendo inyis ji gik madongo ma Nyasaye osetimoni.” Omiyo ngʼatno nowuok odhi molando ne dala duto gik mangʼeny ma Yesu nosetimone.
40 Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle på ham.
Koro kane Yesu odwogo, oganda norwake nimar negirite giduto.
41 Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
Eka ngʼato moro ma nyinge Jairo, jatich sinagogi, nobiro mogoyo chonge piny e tiend Yesu, kosaye mondo odhi ode,
42 thi han havde en enbåren Datter, omtrent tolv År gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
nikech nyare achiel kende, nyako madirom ja-higni apar gariyo, ne tho. Ka Yesu ne ni e yo, oganda maduongʼ nothungʼe mane gichiegni hinye.
43 Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År og havde kostet al sin Formue på Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen,
To dhako moro ne ni kanyo mane osebedo ka iye chwer kuom higni apar gariyo to onge ngʼat mane nyalo change.
44 hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
Nobiro gi yo katoke kendo nomulo riak lawe, kendo iye machwer nochok gikanyono.
45 Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rørte ved mig?" Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?"
Yesu nopenjo niya, “En ngʼa momula?” Kane giduto gikwero, Petro nowacho niya, “Ruoth, ok ineye kaka ji olwori kendo othungʼi.”
46 Men Jesus sagde: "Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig."
To Yesu nowacho niya, “Ngʼato moro omula; angʼeyo ma nikech teko osewuok kuoma.”
47 Men da Kvinden så, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Påhør, af hvad Årsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt.
Bangʼ kane dhakono oneno ni ok onyal aa ma ok ofwenyore, nobiro ka otetni kendo nopodho e tiend Yesu. Nohulo e nyim ji duto gimomiyo nomule kendo kaka nochango sano sano.
48 Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred!"
Eka nowachone niya, “Nyara, yieni osechangi. Dhi gi kwe.”
49 Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: "Din Datter er død; umag ikke Mesteren!"
Kane oyudo Yesu pod wuoyo, ngʼato moro nobiro moa e od Jairo, ma jatend sinagogi, mowacho niya, “Nyari osetho, omiyo kik ichand japuonj kendo.”
50 Men da Jesus hørte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot; så skal hun blive frelst."
Kane owinjo ma, Yesu nowachone Jairo niya, “Kik iluor, bed gi yie kendo obiro chango.”
51 Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gå ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
Kane ochopo e od Jairo, ne ok oyie ni ngʼato moro amora mondo odonj kode makmana Petro, Johana gi Jakobo kod wuon nyathi gi min mare.
52 Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: "Græder ikke; hun er ikke død, men sover."
Gie kindeno, ji duto ne goyo nduru kendo Yesu nowachonegi niya, “Weuru ywak nimar ok otho to onindo aninda.”
53 Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
Neginyiere, nikech negingʼeyo ni osetho.
54 Men han greb hendes Hånd og råbte og sagde: "Pige, stå op!"
To nomako lwet nyakono kendo nowacho niya, “Nyathina, chungi ia malo.”
55 Og hendes Ånd vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
Chunye noduogo, kendo nochungʼ oa malo gisano. Eka Yesu nowachonegi mondo gimiye gimoro ocham.
56 Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke måtte sige nogen det, som var sket.
Jonywolne nohum, to nomiyogi chik ni kik ginyis ngʼato moro amora gima nosetimore.
