Lukas 7
1 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Påhør, gik han ind i Kapernaum.
Ie nifonitse i nilañone’e añatrefa’ i màroy le niheo mbe Kapernaomy mb’eo,
2 Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
le teo ty mpitorom-pifehen-dahin-defon-jato nisoheñe, narare, toe heta’e.
3 men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
Ie nijanjiñe’e Iesoà, le nirahe’e homb’ ama’e ty androanavi’ o Jiosio hihalaly ama’e ty homb’eo hampijangañe i mpitoro’ey.
4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: "Han er vel værd, at du gør dette for ham;
Aa ie nifanampe amy Iesoà, le nimanea’ iareo toreo ami’ty hoe: Evae’e te hanoe’o,
5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os."
amy t’ie mpitea ty tanen-tika naho namboatse anjombam-pitontoñañe.
6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag.
Aa le niongake vaho nindre lia am’iereo t’Iesoà. Ie narine i anjombay, le nampanalakà’ i mpifelekey aze o rañe’eo hinday o entañe zao: O Rañandria, ko mañolañ’ ay fa tsy sazò ahy te ihe hiheo ambane’ ty tafo-trañoko.
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.
Mbore ataoko tsy mañeva azo te izaho ro homb’ ama’o, fe mitsarà le ho jangañe i mpitorokoy.
8 Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."
Izaho ka fehèn-dily vaho mamehe lahindefoñe. Ie ataoko Akia ty raike le mandeha, naho ami’ty raike: Mb’etoa, le avy, vaho amy mpitorokoy: Anò zao, le anoe’e.
9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro."
Ie jinanji’ Iesoà, le nilatsa, naho nitolike, nanao ty hoe am’ ondaty nañorik’ azeo: Itaroñako te mbe lia tsy nahatrea fatokisam-bey hoe izay ndra e Israele atoy!
10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
Ie pok’ añ’ anjomba ao o nafanto’eo, le nizoe’ iereo jangañe i mpitoroñe natindriy.
11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
Ie amy loak’androy, nigodañe mb’ an-drova atao Naina mb’eo t’Iesoà; le nañorik’ aze ty maro amo mpiama’eo naho i lahialeñey.
12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død båren ud, som var sin Moders enbårne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
Ie nitotoke i lalambein-drovay, intoy ty takon-dolo boak’ao, ty ana-dahy bako tokan-drene’e, vantotse; le nañorik’ aze ty valobohòke boak’ an-drova ao.
13 Og da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: "Græd ikke!"
Ie nivazoho’ i Talè i rakembay le niferenaiña’e naho nanoe’e ty hoe: Ko mirovetse!
14 Og han trådte til og rørte ved Båren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, stå op!"
Nimb’eo re nitsapa i horantsañey vaho nitsangañe o mpitakoñeo le hoe re: O kirahe, hoe iraho ama’o: Mivañòna!
15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
Nitroatse amy zao i nivetrakey naho nisaontsy vaho natolo’e aman-drene’e.
16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk."
Hene niazo’ ty anifañe ondatio le nañomey engeñe an’ Andrianañahare ami’ty hoe: Mpitoky ra’elahy ty nitroatse amantika; vaho ty hoe: Nitilike ondati’eo t’i Andrianañahare.
17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
Nanitsike Iehodà naho o rova mañohok’ aze iabio ty fiboelea’ i talily ty ama’ey.
18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
Natalili’ o mpiana’ i Jaonao ama’e i hene rezay.
19 og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
Aa le kinanji’ i Jaona ty mpiana’e roe le nampihitrife’e mb’amy Talè mb’eo hañontane aze ty hoe: Ihe hao i ho aviy, ke hafa ty ho tamàe’ay?
20 Og da Mændene kom til ham, sagde de: "Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
Ie nivotraha’ indaty rey le hoe ty asa’ iareo: Nirahe’ i Jaona Mpandipotse mb’ama’o mb’etoan-jahay hañontàne ty hoe: Ihe hao i Ho aviy, kera mbe añe i tamaen-tikañey?
21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Ånder og skænkede mange blinde Synet.
Amy oray avao ty nañafaha’e ondaty maro amo areteñeo naho amo hasilofañeo naho amo anga-dratio vaho nampañisake ty goa maro.
22 Og han svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gå, spedalske renses, døve høre, døde stå op, Evangeliet forkyndes for fattige;
Le hoe ty natoi’ Iesoà: Akia, atalilio amy Jaona o raha niisa’areo naho nijanjiñeñeo; te mahaoniñe o feio, minokitse o komboo, malio o angamaeo, mijanjiñe o giñeo, miheren-ko veloñe o vilasio vaho taroñeñe amo rarakeo i Talili-soay.
23 og salig er den, som ikke forarges på mig."
Haha ze tsy mitorifike amako.
24 Men da Johannes's Sendebud vare gåede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
Ie niavotse i mpiana’ i Jaona rey, le nitalily i Jaona amy lahialeñey t’Iesoà, ami’ty hoe: Hisamba inoñe ty lia’areo mb’am-babangoañe añe? Ty Bararata atroetroen-tioke hao?
25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgårdene.
ke ino ty niakara’ areo ho isaheñe? Ondaty misikin-tsoa hao? Toe añ’ anjombam-pifehe ao o mpisaroñe lamba marerarerao naho o miaiñ’ añolèñañeo;
26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
he ino ty niavota’ areo ho sambaeñe? Mpitoky hao? Eka! hoe iraho ama’areo: lombolombom-pitoky re.
27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
Ie nipatereñe ty hoe: Ingo, iraheko aolon-dahara’o eo ty hañajary ty lala’o aolo’o.
28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
Aa hoe ty entako ama’areo: Amy ze sinaman-droakemba tsy teo ty mpitoky bey te amy Jaona Mpandipotse; fe jabajaba te ama’e ze minjilìte’e amy Fifehean’Añaharey.
29 Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Dåb.
Songa nañomey to an’ Andrianañahare ondaty nahajanjiñeo naho o mpamory vili-lohao, amy t’ie niliporeñe ami’ty filipora’ i Jaona,
30 Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Råd med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
fe nifarie’o Fariseoo naho o mpanoki-dilio ty nisafirien’ Añahare ho a iareo amy t’ie tsy nimete nilipotse ama’e.
31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
Inoñe arè ty handrazañako ondati’ ty tariratse toio, isareañe ami’ty ino?
32 De ligne Børn, som sidde på Torvet og råbe til hverandre og sige: Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
Ie hambañe ami’ty ajaja mitobok’ an-tsena ao mifampikoike ty hoe: fa nitiofa’ay soly fe tsy nitsinjaha’areo; nibekoa’ay fandalañe, fe tsy niroveta’areo.
33 Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
Aa ie niloneake t’i Jaona Mpandipotse, tsy nikama mofo, tsy ninon-divay le hoe ty asa’ areo: Aman-kokolampa re.
34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
Ie nivotrake eo ka i Ana’ ondatiy mihinañe naho minoñe, le hoe ka nahareo: Hehe! milonja naho migenoke divay ty rañem-pamory vili-loha naho bey hakeo tia.
35 Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn!"
Fe mahazo to amo ana’eo ty hihitse.
36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
Ie amy zay, nañambara Iesoà ty Fariseo hitrao-pikama. Aa le niheo mb’añ’anjomba’e ao re, niambesatse.
37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
Le teo ty ampela beihakeo an-drova ao, ie naharendreke t’ie nandrenàndre nikama añ’anjomba’ i Fariseoy, le nandesa’e solike mañitse ami’ty anan-tsinihara.
38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
Nijohañe amboho’e eo re nirovetse am-pandia’e, nandè o fandia’eo an-dranomaso’e naho nifòra’e amo volo’eo; le nitolom-pañoroke o fandia’eo vaho nihosora’e solike mañitse.
39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde."
Ie nioni’ i fariseo nañambara aze le hoe ty tsakore’e: Naho toe nimpitoky ondatio, le ho nifohi’e te ia izay naho ty sata’ o ampela mitsapatsapa azeo; t’ie bei-hakeo.
40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"
Aa le natoi’ Iesoà ty hoe: O Simona, Inao ty ivolañako. Le hoe re: Isaontsio, Talè.
41 "En Mand, som udlånte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.
Teo ty mpampisongo amam-pisongo roe. Ty raike nitsepake bogady liman-jato, ty raike limam-polo.
42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?"
Aa kanao tsy eo ty hahavaha’ iareo, sindre nihevea’e. Toiño iraho, ia am’ iereo ty ho lako fitea aze?
43 Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?" Men han sagde til ham: "Du dømte ret."
Hoe ty natoi’ i Simona: Va’e i nihevea’e beiy. Hoe t’Iesoà tama’e: To i saontsi’oy.
44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hår.
Nitolik’ amy ampelay re le nisaontsy amy Simona ty hoe: Hehek’ o rakembao? Nizilik’ añ’ anjomba’o atoan-draho le tsy nanjotsoa’o rano hanasàko tomboke, fe o rano-pihaino’eo ro nanasa o tombokoo vaho namaoke aze o maroi’eo.
45 Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
Tsy nondrohe’o; fe boak’ ami’ty nimoahako atoañe le lia’e tsy napo’e ty oroke o tombokoo.
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
Tsy nañiliña’o menake ty lohako, fe hinoso’ ty rakemba tia solike mañitse o tombokoo.
47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet."
Aa hoe ty taroko ama’o, O tahi’e nimaroo, fonga nimeatse, amy t’ie bey fikokoañe. Aa ze niheveañe kede, kede ka ty fitea’e.
48 Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"
Le hoe re tamy rakembay: Hene nilioveñe o hakeo’oo.
49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"
Aa hoe ty fiñeoñeo’ o nitrao-pikama ama’eo: Ia ka ty mbore mañaha hakeo tia?
50 Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, gå bort med Fred!"
Hoe t’Iesoà tamy ampelay: Nandrombak’ azo ty fatokisa’o; akia an-kanintsiñe.
