< Lukas 7 >

1 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Påhør, gik han ind i Kapernaum.
And when he completed all his sayings in the ears of the people, he went into Capernaum;
2 Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
and a certain centurion's servant being ill, was about to die, who was much valued by him,
3 men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
and having heard about Jesus, he sent unto him elders of the Jews, beseeching him, that having come he might thoroughly save his servant.
4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: "Han er vel værd, at du gør dette for ham;
And they, having come near unto Jesus, were calling upon him earnestly, saying — 'He is worthy to whom thou shalt do this,
5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os."
for he doth love our nation, and the synagogue he did build to us.'
6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag.
And Jesus was going on with them, and now when he is not far distant from the house the centurion sent unto him friends, saying to him, 'Sir, be not troubled, for I am not worthy that under my roof thou mayest enter;
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.
wherefore not even myself thought I worthy to come unto thee, but say in a word, and my lad shall be healed;
8 Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."
for I also am a man placed under authority, having under myself soldiers, and I say to this [one], Go, and he goeth; and to another, Be coming, and he cometh; and to my servant, Do this, and he doth [it].'
9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro."
And having heard these things Jesus wondered at him, and having turned to the multitude following him, he said, 'I say to you, not even in Israel so much faith did I find;'
10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
and those sent, having turned back to the house, found the ailing servant in health.
11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
And it came to pass, on the morrow, he was going on to a city called Nain, and there were going with him many of his disciples, and a great multitude,
12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død båren ud, som var sin Moders enbårne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
and as he came nigh to the gate of the city, then, lo, one dead was being carried forth, an only son of his mother, and she a widow, and a great multitude of the city was with her.
13 Og da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: "Græd ikke!"
And the Lord having seen her, was moved with compassion towards her, and said to her, 'Be not weeping;'
14 Og han trådte til og rørte ved Båren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, stå op!"
and having come near, he touched the bier, and those bearing [it] stood still, and he said, 'Young man, to thee I say, Arise;'
15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
and the dead sat up, and began to speak, and he gave him to his mother;
16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk."
and fear took hold of all, and they were glorifying God, saying — 'A great prophet hath risen among us,' and — 'God did look upon His people.'
17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
And the account of this went forth in all Judea about him, and in all the region around.
18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
And the disciples of John told him about all these things,
19 og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
and John having called near a certain two of his disciples, sent unto Jesus, saying, 'Art thou he who is coming, or for another do we look?'
20 Og da Mændene kom til ham, sagde de: "Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
And having come near to him, the men said, 'John the Baptist sent us unto thee, saying, Art thou he who is coming, or for another do we look?'
21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Ånder og skænkede mange blinde Synet.
And in that hour he cured many from sicknesses, and plagues, and evil spirits, and to many blind he granted sight.
22 Og han svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gå, spedalske renses, døve høre, døde stå op, Evangeliet forkyndes for fattige;
And Jesus answering said to them, 'Having gone on, report to John what ye saw and heard, that blind men do see again, lame do walk, lepers are cleansed, deaf do hear, dead are raised, poor have good news proclaimed;
23 og salig er den, som ikke forarges på mig."
and happy is he whoever may not be stumbled in me.'
24 Men da Johannes's Sendebud vare gåede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
And the messengers of John having gone away, he began to say unto the multitudes concerning John: 'What have ye gone forth to the wilderness to look on? a reed by the wind shaken?
25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgårdene.
but what have ye gone forth to see? a man in soft garments clothed? lo, they in splendid apparellings, and living in luxury, are in the houses of kings!
26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
'But what have ye gone forth to see? a prophet? Yes, I say to you, and much more than a prophet:
27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
this is he concerning whom it hath been written, Lo, I send my messenger before thy face, who shall prepare thy way before thee;
28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
for I say to you, a greater prophet, among those born of women, than John the Baptist there is not; but the least in the reign of God is greater than he.'
29 Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Dåb.
And all the people having heard, and the tax-gatherers, declared God righteous, having been baptized with the baptism of John,
30 Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Råd med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
but the Pharisees, and the lawyers, the counsel of God did put away for themselves, not having been baptized by him.
31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
And the Lord said, 'To what, then, shall I liken the men of this generation? and to what are they like?
32 De ligne Børn, som sidde på Torvet og råbe til hverandre og sige: Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
they are like to children, to those sitting in a market-place, and calling one to another, and saying, We piped to you, and ye did not dance, we mourned to you, and ye did not weep!
33 Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
'For John the Baptist came neither eating bread nor drinking wine, and ye say, He hath a demon;
34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
the Son of Man came eating and drinking, and ye say, Lo, a man, a glutton, and a wine drinker, a friend of tax-gatherers and sinners;
35 Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn!"
and the wisdom was justified from all her children.'
36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
And a certain one of the Pharisees was asking him that he might eat with him, and having gone into the house of the Pharisee he reclined (at meat),
37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
and lo, a woman in the city, who was a sinner, having known that he reclineth (at meat) in the house of the Pharisee, having provided an alabaster box of ointment,
38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
and having stood behind, beside his feet, weeping, she began to wet his feet with the tears, and with the hairs of her head she was wiping, and was kissing his feet, and was anointing with the ointment.
39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde."
And the Pharisee who did call him, having seen, spake within himself, saying, 'This one, if he were a prophet, would have known who and of what kind [is] the woman who doth touch him, that she is a sinner.'
40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"
And Jesus answering said unto him, 'Simon, I have something to say to thee;' and he saith, 'Teacher, say on.'
41 "En Mand, som udlånte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.
'Two debtors were to a certain creditor; the one was owing five hundred denaries, and the other fifty;
42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?"
and they not having [wherewith] to give back, he forgave both; which then of them, say thou, will love him more?'
43 Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?" Men han sagde til ham: "Du dømte ret."
And Simon answering said, 'I suppose that to whom he forgave the more;' and he said to him, 'Rightly thou didst judge.'
44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hår.
And having turned unto the woman, he said to Simon, 'Seest thou this woman? I entered into thy house; water for my feet thou didst not give, but this woman with tears did wet my feet, and with the hairs of her head did wipe;
45 Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
a kiss to me thou didst not give, but this woman, from what [time] I came in, did not cease kissing my feet;
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
with oil my head thou didst not anoint, but this woman with ointment did anoint my feet;
47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet."
therefore I say to thee, her many sins have been forgiven, because she did love much; but to whom little is forgiven, little he doth love.'
48 Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"
And he said to her, 'Thy sins have been forgiven;'
49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"
and those reclining with him (at meat) began to say within themselves, 'Who is this, who also doth forgive sins?'
50 Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, gå bort med Fred!"
and he said unto the woman, 'Thy faith have saved thee, be going on to peace.'

< Lukas 7 >