< Lukas 7 >
1 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Påhør, gik han ind i Kapernaum.
NOW after he had finished all these sayings in the ears of the people, he entered into Capernaum.
2 Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
And the servant of a certain centurion, who was very valuable to him, being seized with an illness, was ready to die.
3 men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
But when he heard of Jesus, he sent unto him the elders of the Jews, entreating him that he would come and preserve the life of his servant.
4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: "Han er vel værd, at du gør dette for ham;
And when they came to Jesus, they entreated him importunately, saying, He is a worthy man on whom thou wilt confer this favour:
5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os."
for he loveth our nation, and hath himself built us a synagogue.
6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag.
Then Jesus went with them. And when he was now not far from the house, the centurion dispatched towards him friends, saying to him, Lord, trouble not thyself: for I am not deserving that thou shouldest enter beneath my roof.
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.
Therefore neither did I think myself worthy to come unto thee, but speak in a word, and my servant will be cured.
8 Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."
For I also am a man under authority, and have under my command soldiers; and I say to this man, Go, and he goeth; and to another, Come hither, and he cometh; and to my servant, Do this, and he doeth it.
9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro."
Then Jesus, on hearing these things, respected him highly, and turning to the multitude which was following him, he said, I tell you, I have not found such faith, even in Israel.
10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
And they who were sent, on their return to the house, found the servant who was sick in perfect health.
11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
And it came to pass the next day, that he went into a city called Nain; and a considerable number of his disciples went with him, and a vast multitude.
12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død båren ud, som var sin Moders enbårne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
And as he drew near the gate of the city, behold, a dead man was carrying out, an only son to his mother, and she a widow; and a great concourse of the city was with her.
13 Og da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: "Græd ikke!"
And when Jesus saw her, he was moved with compassion for her, and said unto her, Weep not.
14 Og han trådte til og rørte ved Båren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, stå op!"
And approaching, he touched the bier: and the bearers stood still; and he said, Young man, I say to thee, Arise.
15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
And the dead man sat up, and began to speak: and he delivered him to his mother.
16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk."
And fear fell on all, and they glorified God, saying, That a great prophet is risen up among us, and that God hath looked down with mercy on his people.
17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
And this account respecting him went abroad through all Judea, and all the region adjacent.
18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
And his disciples informed John of all these things.
19 og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
And John calling two certain persons of his disciples, sent them to Jesus, saying, Art thou he that cometh, or are we to expect another?
20 Og da Mændene kom til ham, sagde de: "Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
Then the men came to him, saying, John Baptist hath sent us unto thee, saying, Art thou he that cometh, or are we to expect another?
21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Ånder og skænkede mange blinde Synet.
And in that very hour he cured many of diseases and acute complaints, and evil spirits; and to many blind persons he gave sight.
22 Og han svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gå, spedalske renses, døve høre, døde stå op, Evangeliet forkyndes for fattige;
And Jesus addressing them, said, Go, tell John what things ye have seen and heard: that the blind recover sight, the deaf hear, the dead are raised, the poor have the gospel preached unto them.
23 og salig er den, som ikke forarges på mig."
And blessed is he, whosoever shall not be offended at me.
24 Men da Johannes's Sendebud vare gåede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
Now when John’s messengers were departed, he began to speak to the people concerning John, What went ye out into the wilderness to see? A reed shaken with the wind?
25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgårdene.
But what went ye out to see? A man clothed in delicate garments? Behold, they who indulge in soft raiment, and delicate food, are in king’s palaces.
26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
But what went ye out to see? A prophet? Yea, I say unto you, and more than a prophet.
27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
For this is he of whom it is written, Behold, I send my messenger before thy face, who shall prepare thy way before thee.
28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
For I tell you, of those born from woman, there is not a greater prophet than John the Baptist: but he that is least in the kingdom of heaven, is greater than he.
29 Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Dåb.
And all the people when they heard it, and the publicans, glorified God, being baptised with the baptism of John.
30 Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Råd med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
But the Pharisees and teachers of the law rejected the counsel of God towards themselves, not being baptised by him.
31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
And the Lord said, To what then shall I compare the men of this generation? and to what are they like?
32 De ligne Børn, som sidde på Torvet og råbe til hverandre og sige: Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
They are like to children sitting in the markets, and calling to each other, and saying, We have played the flute to you, and ye have not danced; we have raised the cry of mourning, and ye have not wept.
33 Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
For John the Baptist came neither eating bread, nor drinking wine; and ye say, He hath a devil.
34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
The Son of man is come eating and drinking, and ye say, A gluttonous man, and a winebibber, a friend of publicans and sinners!
35 Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn!"
though wisdom hath been justified by her children.
36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
Then one of the Pharisees invited him to eat with him. And he went into the Pharisee’s house, and sat down to table.
37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
And, behold, a certain woman in the city, who was a notorious offender, when she knew that Jesus was sitting at table in the Pharisee’s house, brought an alabaster vessel of odoriferous balm,
38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
and standing at his feet behind him, began to water his feet with her tears, and to wipe them with the hair of her head, and kissed his feet, and anointed them with the perfumed balm.
39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde."
And when the Pharisee who had invited him saw it, he said within himself, If this man were a prophet, he would know who and what kind of a woman this is that toucheth him; for she is a notorious sinner.
40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"
And Jesus addressing himself to him said, Simon, I have somewhat to say to thee. And he said, Master, speak freely.
41 "En Mand, som udlånte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.
A certain creditor had two debtors, the one owed five hundred denarii, and the other fifty.
42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?"
But having nothing to pay, he forgave them both. Tell me, which of these, then, will love him most?
43 Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?" Men han sagde til ham: "Du dømte ret."
And Simon answering said, I suppose, he to whom he forgave most. And he said unto him, Thou hast judged rightly.
44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hår.
So turning to the woman, he said to Simon, Thou seest this woman? I came into thine house, even water for my feet thou gavest not; but she hath washed my feet with her tears, and wiped them with the hairs of her head.
45 Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
One kiss hast thou not given me, but she from the time she hath come in, hath not ceased tenderly to kiss my feet.
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
My head with oil thou hast not anointed; but she hath anointed my feet with odoriferous balm.
47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet."
For which cause, I tell thee, her many sins are forgiven, for she hath loved much: but to whom a little is forgiven, he loveth little.
48 Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"
And he said to her, Thy sins are forgiven.
49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"
And they who sat at table with him began to say in themselves, Who is this, who even forgives sins?
50 Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, gå bort med Fred!"
But he said unto the woman, Thy faith hath saved thee; go in peace.