Lukas 6
1 Men det skete på den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste.
Lyubha limo lya Pumulila a Yeshu bhatendagapita mmigunda ja ngano, bhaajiganywa bhabho gubhatandwibhenje kutema maashe ga ngano, nipulula nitikita na makono kutauna.
2 Men nogle af Farisæerne sagde: "Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre på Sabbaten?"
Ikabheje Ashimapalishayo bhana gubhaabhushiyenje, “Pakuti mmanganya nnalekanga shalia ja Lyubha lya Pumulila?”
3 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Have I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?
A Yeshu gubhaajangulenje, “Bhuli mmangashomanga shibhatendile a Daudi na ashaajabhonji pubhakwetenje shibhanga?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste og gav også dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Præsterne alene."
Bhenebho bhashinkujinjila nnyumba ja a Nnungu, gubhatolile mikate ja ukonjelo jila, gubhalile nikwaapanganga na ajabhonji. Ikapinjikwaga mundu kulya jene mikatejo ikabhe bhakulungwanji bhaabhishila jikape.”
5 Og han sagde til dem: "Menneskesønnen er Herre også over Sabbaten."
A Yeshu gubhaalugulilenje, “Mwana juka Mundu ni Nkulungwa jwa Lyubha lya Pumulila.”
6 Men det skete på en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lærte. Og der var der en Mand, hvis højre Hånd var vissen.
Lyubha lina lya Pumulila, a Yeshu gubhajinjile nshinagogi gubhajigenye. Nkati mula ashinkupagwa mundu jumo nkono gwakwe gwa nnilo gwashinkupoloka.
7 Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare på ham, om han vilde helbrede på Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for.
Bhaajiganya bha shalia na Mapalishayo bhatendaga loleyanga shiumilo sha kwaashitakiya a Yeshu, kwa nneyo gwaatemingene nkulolela ibhaga shibhannamye mundu Lyubha lya Pumulila.
8 Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Hånd: "Rejs dig og stå frem her i Midten!" Og han rejste sig og stod frem.
Ikabheje a Yeshu gubhaimanyi ng'aniyo yabhonji, gubhammalanjile jwa poloka nkono jula, “Jinuka, ujime mmujo ja bhandu bhowe.” Mundu jula gwapite jima mmujo.
9 Men Jesus sagde til dem: "Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?"
Kungai a Yeshu gubhaalugulilenje, “Ngunakummuyanga, shalia jibhalanga bhuli ga Lyubha lya Pumulila, jinakutuleka tutende ya mmbone eu tutende yangali ya mmbone, kutapula gumi guka mundu eu kubhulaga mundu?”
10 Og han så omkring på dem alle og sagde til ham: "Ræk din Hånd ud!" Og han gjorde det; da blev hans Hånd sund igen som den anden.
Gubhaalolinje bhandu bhowe bhatemingene pepala, gubhammalanjile mundu jula, “Goloya nkono gwako.” Nigwagolweye, na nkono gwakwe guulamile.
11 Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.
Ikabheje gubhatumbelenje kwa kaje, gubhakungulushilenje shibhaatendanje nndi a Yeshu.
12 Men det skete i disse Dage, at han gik ud på et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.
Lyubha limo a Yeshu gubhapite kushitumbi, nisheya nkwaajuga a Nnungu.
13 Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han også kaldte Apostle:
Pa lyamba lyakwe gubhaashemilenje bhaajiganywa bhabho, gubhaagwile bhandu likumi limo na bhabhili gubhaashemilenje, mitume.
14 Simon, hvem han også kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus
A Shimoni bhapegwilwe lina na a Yeshu lya Petili na a Ndeleya apwabho na a Yakobho na a Yowana na a Pilipi na a Bhatolomeyo,
15 og Matthæus og Thomas, Jakob, Alfæus's Søn, og Simon, som kaldes Zelotes,
A Matei na a Tomashi na a Yakobho bha a Alupayo na a Shimoni bhashemwaga “A Shelote,” Yani nshilambo apwatanila shilambo shakwe,
16 Judas, Jakobs Søn, og Judas Iskariot, som blev Forræder.
na a Yuda bhana bhabho a Yakobho na a Yuda Ishikaliote bhaatendebhwishe a Yeshu kungai.
17 Og han gik ned med dem og stod på et jævnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,
Bhakaeleleje kopoka kushitumbi na ajabhonji, a Yeshu gubhajimi pashibhata. Penepo lyashinkupagwa likundi likulungwa lya bhaajiganywa bhabho na lugwinjili lwa bhandu kukopoka mmbali yowe ja ku Yudea na ku Yelushalemu na mbwani ja ku Tilo na ku Shidoni,
18 som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene Ånder;
gubhaikengenenje kukwaapilikanishiya a Yeshu na kuulamiywa ilwele yabhonji. Bhatendaga kwaalamyanga bhowe na bhashikilwangaga na maoka bhatendaga lamywanga.
19 og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.
Bhandu bhowe bhatendaga lajililanga kwaakwaya, pabha gatendaga kwaakopoka mashili ga lamya bhandu bhowe.
20 Og han opløftede sine Øjne på sine Disciple og sagde: "Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.
A Yeshu gubhaatendebhushilenje bhaajiganywa bhabho, gubhashite. “Mbaya mmanganya nninginji mmalaganga, pabha Upalume gwa a Nnungu gwenunji.
21 Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.
Mbaya mmanganya nkwetenje shibhanga nnaino, Pabha kungai shinnjukutanje. Mbaya mmanganya nkugutanga nnaino, Pabha kungai shinng'ekanje.
22 Salige er I, når Menneskene hade eder, og når de udstøde eder og håne eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.
“Mbaya mmanganya bhandunji bhanshimangaga, nikummambalanga na kuntukananga na kumputuyanga kwa ligongo lika Mwana juka Mundu.
23 Glæder eder på den Dag og jubler; thi se, eders Løn er stor i Himmelen. Thi på samme Måde gjorde deres Fædre ved Profeterne.
Genego galikoposhela mmanganya nng'angalanje, pabha, upo yenunji kunnungu shiibhe yaigwinji. Pabha bhanangulungwa bhabhonji bhashinkwatendelanga nneyo peyo ashinkulondola bha Nnungu.
24 Men ve eder, I rige, thi I have allerede fået eders Trøst.
Ikabheje ole mmanganya nninginji matajili, Pabha tayali mposhilenje.
25 Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.
Ole mmanganya nnjukutnje nnaino, Pabha kungai shintotokanje. Ole mmanganya nkuekanga nnaino, Pabha kungai mpinga kwiigutanjilanga.
26 Ve eder, når alle Mennesker tale godt om eder; thi på samme Måde gjorde deres Fædre ved de falske Profeter.
Ole mmanganya bhandu bhannumbililangaga, Pabha bhanangulungwa bhabhonji bhashinkwatendelanga nneyo peyo ashinkulondola bha unami.”
27 Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;
“Ikabheje ngunakummalanjilanga nkumbilikananga mmwe, mwaapinganje bhamagongo ajenunji, mwaatendelanje ya mmbone bhankunshimanga.
28 velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.
Mwaajujilanje mboka bhakunnoshanga, na mwaajujilanje kwa Nnungu bhene bhakuntendelanga yangali ya mmbone.
29 Den, som slår dig på den ene Kind, byd ham også den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!
Mundu ankomaga lipapa palitukwa limo muntendebhushiye na lya bhili. Mundu ampokonyolaga likoti lyenu nnanng'ibhililile kutola na lishati.
30 Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!
Jojowe akunnjuga shindu mumpe, na mundu ampokonyolaga indu yenu nnannonje.
31 Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligeså skulle også I gøre imod dem!
Mwaatendelanje bhandu malinga shinkupinganga mmanganya bhantendelanje.
32 Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere elske dem, som dem elske.
“Ibhaga mwaapingangaga bhakumpingangape, igala shimpegwanje upo yashi? Pabha nkali bhakwetenje yambi bhalipingana.
33 Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere gøre det samme.
Na ibhaga mwaatendelangaga ya mmbone bhakuntendelanga ya mmbonepe shimpegwanje upo yashi? Nkali bhakwetenje yambi bhalitendanga nneyo peyo.
34 Og dersom I låne dem, af hvem I håbe at få igen, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere låne Syndere for at få lige igen.
Na ibhaga nkwaapolekanga bhandu bhunkukulupalilanga shibhannipanje, shimpegwanje upo yashi? Nkali bhakwetenje yambi bhanakwaapolekanga bhakwetenje yambi ajabhonji nkupinga bhaabhujishiyanje yowe.
35 Men elsker eders Fjender, og gører vel, og låner uden at vente noget derfor, så skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.
Ikabhe mmanganya mwaapinganje ashaamagongo ajenunji, na mwaatendelanje ya mmbone, mwaapolekanje nnalolelanje kubhujishiwa, na upo yenunji shiibhe yaikulungwa, na shimmanganje bhana bha Bhakulungwa a Nnungu. Pabha bhenebho ni bhanguja kwa bhangali bha mmbone na bhakapinganga kutenda eja.
36 Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.
Nkolanje shiya malinga Ainabhenunji shibhali na shiya.
37 Og dømmer ikke, så skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, så skulle I ikke fordømmes; forlader, så skal der forlades eder;
“Nnaaukumulanje bhananji, na mmanganya nkaukumulwanga, nnaagambanje bhananji na mmanganya nkagambwanga, mwaaleshelelanje ashaajenunji, na mmanganya shinneshelelwanje.
38 giver, så skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Mål skulle de give i eders Skød; thi med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder igen."
Mwaapanganje bhananji ibhapinganga, na mmanganya shimpegwanje. Elo, shintabhanje mmapepe genunji shipimilo shigumbele nishinyilwa mpaka pakatika. Pabha shipimilo shosho pesho shinkwaapimilanga bhananji shimpinga pimilwanga na a Nnungu.”
39 Men han sagde dem også en Lignelse: "Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?
A Yeshu gubhaatanjilenje aluno lutango luno. Bhuli, nangalole kukombola kunnongoya mpanda nangalole mwine? Bhowe bhakatumbushilanga nniimbo?
40 En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt færdig, skal være som sin Mester.
Nkujiganywa akakwaapunda bhaajiganya bhakwe, ikabheje nkujiganywa amaliyaga kwiijiganya shalandane na bhaajiganya bhakwe.
41 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; men Bjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?
Kwa nndi unakushibhona shikoko shili nniyo lika nnjako, ikabheje ukakushibhona shipande shili nniyo lyako?
42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken i dit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din Broders Øje.
Eu shiukombole bhuli kunnugulila nnjako, Mpwanga linda nikushoye shikoko nniyo lyako, na akuno ukakushibhona shipande shili nniyo lyako? Ugwe nngulumba! Utandubhe kushoya shipande shili nniyo lyako, penepo shulole ukoto, nikombola kushoya shikoko nniyo lika mpwako.
43 Thi der er intet godt Træ, som bærer rådden Frugt, og intet råddent Træ, som bærer god Frugt
“Nkongo gwa mmbone nngaogoya iepo yangali ya mmbone, na wala nkongo gwangali gwa mmbone nngaogoya iepo ya mmbone.
44 Thi hvert Træ kendes på sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk.
Nkongo pubhakuumanyanga kwa iepo yakwe. Pabha bhandu bhakaakabhanga tini munkongo gwa mibha, na wala bhakaakabhanga shabhibhu nnitepo lya mbigili.
45 Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forråd, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forråd; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.
Mundu jwa mmbone shatende ya mmbone ikopoka nshibhiko sha mmbone ili muntima gwakwe. Na mundu jwangali jwa mmbone shatende yangali ya mmbone ikopoka nshibhiko shangali shammbone ili muntima gwakwe. Pabha yaabheleketa mundu inngumbele muntima gwakwe.”
46 Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger?
“Kwa nndi nnanjemanga ‘Bhakulungwa, Bhakulungwa,’ akuno nkatendanga ingummalanjilanga?
47 Hver den, som kommer til mig og hører mine Ord og gør efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder.
Shininnugulilanje shilanda sha mundu jojowe anyiila nne, nipilikanishiya malobhe gangu nikugakagulila.
48 Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden på Klippen; men da en Oversvømmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt.
Jwenejo analandana naka mundu akwete lunda, ashenjile pa ndandali niola nshingi ukoto mpaka nnindandawe na nyumba nishimilika. Nushi guigumbele mashi nipobhola, ndanje nikwenda koma nyumba jila, ikabheje jangatenganyika, pabha jashinkushengwa pa ndandali.
49 Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus på Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Hus's Fald blev stort."
Ikabheje jojowe apilikana malobhe gangu anatende shindu shoshowe, jwenejo analandana na mundu ashenjile nyumba pa lianji gwangali kuolela ukoto, ndanje jakopoka nnushi jikaisheje, gujikomile nyumba jila, gujibhomweshe jowe nigwa.”
