Lukas 5
1 Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,
Chiengʼ moro achiel, ka Yesu nochungo but nam mar Genesaret, kendo ji kochokore molwore ka giwinjo wach Nyasaye.
2 da så han to Skibe stå ved Søen; men Fiskerne vare gåede fra dem og toede Garnene.
Noneno yiedhi ariyo e dho wath, mane owe kanyo gi jolupo mane luoko tondegi.
3 Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra Skibet.
Nodonjo ei achiel kuom yiedhigo, mane mar Simon, mi nokwaye mondo osiane yie matin oa e dho wath. Eka nobedo piny kendo puonjo ji ka enie yie.
4 Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Far ud på Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!"
Kane osetieko wuoyo, nowachone Simon niya, “Kiew yie odhi e chuny pi kama tut, mondo uchik tondeu omak rech.”
5 Og Simon svarede og sagde til ham: "Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men på dit Ord vil jeg kaste Garnene ud."
Simon nodwoke niya, “Ruoth, wasetiyo matek otieno duto to ok wasemako gimoro. To nikech iwacho kamano, abiro chiko tonde.”
6 Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves.
Kane gisetimo kamano, negimako rech mangʼeny makoro tonde ne chako yiech.
7 Og de vinkede ad deres Staldbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og de fyldte begge Skibene, så at de var nær ved at synke.
Kuom mano, ne gigwelo jowetegi mane ni e yie machielo mondo obi okonygi, to kane gibiro to negipongʼo yiedhi ariyogo ma gichako nimo.
8 Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: "Gå bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!"
Kane Simon Petro oneno mani, nopodho e tiend Yesu, mowacho niya, “Dhiyo ia ira Ruoth, an ngʼat ma jaricho!”
9 Thi en Rædsel var påkommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde fået;
Nimar en kaachiel gi joma ne en-go duto nowuoro nikech rech mane gimako.
10 ligeledes også Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker."
Kamano, Jakobo gi Johana ma yawuot Zebedi mane jotiyo gi Simon bende nowuoro. Eka Yesu nowachone Simon niya, “Kik iluor; chakre tinendeni ibiro bedo jaywa ji.”
11 Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.
Kuom mano negiketo yiedhigi oko e dho wath, negiweyo gik moko duto kendo ne giluwe.
12 Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han så Jesus, faldt han på sit Ansigt, bad ham og sagde: "Herre! om du vil, kan du rense mig."
Kane Yesu ne nitie e achiel kuom mier, ngʼat moro ma dhoho omako dende duto nobiro ire, kane oneno Yesu, nopodho piny ka okulore e lowo kendo nosaye niya, “Ruoth, kiyie, to inyalo pwodha.”
13 Og han udrakte Hånden og rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Og straks forlod Spedalskheden ham.
Yesu norieyo bade momulo ngʼatno. Nowachone niya, “Ayie. Pwodhri!” Gikanyono dhoho noa kuome.
14 Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men "gå bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse, således som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"
Eka Yesu nochike niya, “Kik inyis ngʼato wachni to dhiyo, mondo inyisri ne jadolo kendo ichiw misengini ma Musa nochiko nikech pwodhruokni, mondo obed ranyisi ne gin.”
15 Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme.
To kata kamano humbe nomedo landore moloyo, momiyo oganda mag ji nobiro winje kendo mondo ochang tuochegi.
16 Men han gik bort til Ørkenerne og bad.
To Yesu ne thoro dhiyo kuonde thim ma enie kende mondo olem.
17 Og det skete en af de Dage, at han lærte, og der sad Farisæere og Lovlærere, som vare komne fra enhver Landsby i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede.
Chiengʼ moro kane opuonjo, jo-Farisai gi jopuonj chik, mane oa e mier duto mag Galili gi Judea kod Jerusalem, nobedo kanyono, to teko mar Ruoth ne ni kode mondo ochang jotuo.
18 Og se, nogle Mænd bare på en Seng en Mand, som var værkbruden, og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham.
Jomoko nobiro kotingʼo ja-athany e par kendo negitemo mondo gitere ei ot mondo gikele e nyim Yesu.
19 Og da de ikke fandt nogen Vej til at bære ham ind for Skarens Skyld, stege de op oven på Taget og firede ham tillige med Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.
To kane ok ginyal yudo yo mar timo kamano nikech oganda mane ni kode, negiidho ewi tado kendo powo wi tado, eka negilore gi par e dier oganda e nyim Yesu.
20 Og da han så deres Tro, sagde han: "Menneske! dine Synder ere dig forladte."
Kane Yesu oneno yie ma jogo ne nigo, nowacho niya, “Osiepa, richoni oweni.”
21 Og de skriftkloge og Farisæerne begyndte at tænke således ved sig selv: "Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan forlade Synder, uden Gud alene?"
Jo-Farisai gi jopuonj Chik nochako paro kendgi giwegi niya, “Mae to en ngʼa ma yanyo Nyasaye? Ere ngʼat manyalo weyone ngʼato richone makmana Nyasaye kende?”
22 Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem: "Hvad tænke I på i eders Hjerter?
Yesu nongʼeyo gima negiparo kendo nopenjogi niya, “Angʼo momiyo uparo gigi e chunyu?
23 Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Stå op og gå?
Ere mayot wacho kuom weche ariyogi, ‘Richoni oweni,’ koso wacho ni, ‘Aa malo mondo iwuothi’?
24 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," så sagde han til den værkbrudne: "Jeg siger dig, stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!"
To mondo ungʼe ni Wuod Dhano nigi teko e piny mar weyo richo.” Yesu nowachone ja-athanyno niya, “Awachoni ni aa malo, kaw pieni mondo idhi dala.”
25 Og han stod straks op for deres Øjne og tog det, som han lå på, og gik hen til sit Hus og priste Gud.
Gikanyono nochungo ka ji duto nene modhiyo dala kopako Nyasaye.
26 Og Forfærdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: "Vi have i Dag set utrolige Ting."
Ji duto nowuoro kendo negichiwo pak ni Nyasaye. Negiwuoro ahinya kendo negiwacho niya, “Waseneno gik malich kawuono.”
27 Og derefter gik han ud og så en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!"
Bangʼ mano, Yesu nowuok odhi oko kendo noneno jasol osuru ma nyinge Lawi kobet e od jasol osuru. Yesu nowachone niya, “Luwa.”
28 Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.
To Lawi noa malo, moweyo gik moko duto kendo noluwe.
29 Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.
Eka Lawi noloso nyasi maduongʼ mar rwako Yesu e ode, oganda maduongʼ mar josol osuru kaachiel gi ji mamoko nobiro ne chiemo kodgi.
30 Og Farisæerne og deres Skriftkloge knurrede imod hans Disciple og sagde: "Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?"
To jo-Farisai gi jopuonj chik margi ne ngʼur ni jopuonjrene niya, “Angʼo momiyo uchiemo kendo metho gi josol osuru kod joricho?”
31 Og Jesus svarede og sagde til dem: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
Yesu nodwokogi niya, “Joma ngima ok ema dwar jathieth makmana joma tuo.
32 Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse."
Ok ne abiro mondo aluong joma kare, to nabiro mondo aluong joricho mondo gilokre giwe richo.”
33 Men de sagde til ham: "Johannes's Disciple faste ofte og holde Bønner og Farisæernes ligeså; men dine spise og drikke?"
Negiwachone niya, “Jopuonjre Johana ne thoro tweyo chiemo kendo lamo, to bende jopuonjre mag jo-Farisai timo kamano, to jopuonjreni dhiyo mana nyime gi chiemo kendo metho.”
34 Men Jesus sagde til dem: "Kunne I vel få Brudesvendene til at faste, så længe Brudgommen er hos dem?
To Yesu nodwokogi niya, “Bende inyalo miyo wend wuon kisera otwe chiemo ka pod en kodgi?
35 Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da skulle de faste i de Dage."
To ndalo biro ma wuon kisera nogol e kindgi, e ndalogo ginitwe chiemo.”
36 Men han sagde også en Lignelse til dem: "Ingen river en Lap af et nyt Klædebon og sætter den på et gammelt Klædebon; ellers river han både det nye sønder, og Lappen fra det nye vil ikke passe til det gamle.
Eka nogoyonegi ngero machalo kama: “Onge ngʼama nyalo yiecho dir law manyien mondo obawgo mano moti. Ka otimo kamano, to obiro bedo ni oyiecho law manyien, kendo dir law manyien mobawgo law moti ok bi winjore gi moti.
37 Og ingen kommer ung Vin på gammle Læderflasker; ellers sprænger den unge Vin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne ødelægges.
Bende onge ngʼama olo divai manyien e piende moti mag tingʼo divai. Ka otimo kamano, divai manyien nyalo yiecho piend divaino mi divai pukre kendo piend divai biro kethore.
38 Men man skal komme ung Vin på nye Læderflasker, så blive de begge bevarede.
Ooyo, divai manyien nyaka ol mana e piende mag tingʼo divai manyien.
39 Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er god."
To onge ngʼama bangʼ madho divai machon dwaro divai manyien, nimar giwacho ni, ‘Divai machon ber moloyo.’”
