Lukas 4
1 Men Jesus vendte tilbage fra Jorden fuld af den Helligånd og blev ført af Ånden i Ørkenen
Da Jesus kom tilbake fra elven Jordan, var han fylt av Guds Hellige Ånd. Ånden førte ham ut i ødemarken.
2 i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.
Der ble han fristet av djevelen i 40 dager. I hele denne tiden spiste han ingenting, og ble til slutt sulten.
3 Og Djævelen sagde til ham: "Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød."
Da sa djevelen til ham:”Skap brød av disse steinene, dersom du nå er Guds sønn!”
4 Og Jesus svarede ham: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene."
Jesus svarte:”Nei! Det står i Skriften:’Menneskene lever ikke av brødalene.’”
5 Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et øjeblik.
Da førte djevelen ham opp på et høyt fjell og lot han i et øyeblikk skue ut over alle land i verden.
6 Og Djævelen sagde til ham: "Dig vil jeg give hele denne Magt og deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil.
Han sa:”Jeg skal gi deg makten i verden og overdra all herligheten som finnes i den til deg. Alt dette er mitt, og jeg kan gi det til hvem jeg vil.
7 Dersom du altså vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig."
Dersom du bare faller ned og tilber meg, skal det bli ditt.”
8 Og Jesus svarede ham og sagde: "Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene."
Jesus svarte:”Det står i Skriften:’Det er Herren, din Gud, du skal tilbe, og bare ham du skal tjene.’”
9 Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham på Helligdommens Tinde og sagde til ham: "Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra;
Da tok djevelen ham med til Jerusalem og stilte han øverst oppe på tempelmuren og sa:”Hopp ned, dersom du virkelig er Guds sønn!
10 thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig,
Det står i Skriften:’Gud skal befale sine engler å beskytte deg.
11 og at de skulle bære dig på Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten."
De skal bære deg på hendene, slik at du ikke skader deg mot noen stein.’”
12 Og Jesus svarede og sagde til ham: "Der er sagt: Du må ikke friste Herren din Gud."
Jesus svarte:”Det står også i Skriften:’Du skal ikke sette Herren, din Gud, på prøve.’”
13 Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.
Da djevelen hadde fristet ham på alle måter, holdt han seg borte fra ham for en tid.
14 Og Jesus vendte i Åndens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land.
Etter dette vendte Jesus tilbake til Galilea, fylt av Guds Ånd og kraft, og snart snakket folk om ham over alt.
15 Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle.
Han underviste i synagogene, og alle hyllet ham.
16 Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane på Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse.
Da han kom til Nasaret, byen der han hadde vokst opp, gikk han som vanlig til synagogen på hviledagen. Han reiste seg for å lese fra Skriften.
17 Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op; fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:
De rakte ham profeten Jesaja sin bok. Han åpnet den og fant det stedet der det står:
18 "Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle få deres Syn, for at sætte plagede i Frihed,
”Herrens Ånd er over meg, for han har valgt meg ut for å bringe et gledens budskap til de fattige. Han har sendt meg å proklamere frihet for dem som er fanget, for å gi de blinde synet sitt, for å sette fri de diskriminerte
19 for at forkynde et Herrens Nådeår."
og rope ut en frelsens tid fra Herren.”
20 Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede på ham.
Så rullet han sammen skriftrullen og leverte den til tjeneren og satte seg ned for å undervise. Alle i synagogen hadde øynene sine vendt mot ham og ventet med spenning på hva han ville si.
21 Men han begyndte at sige til dem: "I Dag er dette Skriftord gået i Opfyldelse for eders Øren."
Da forklarte han:”I dag er dette stedet i Skriften blitt virkelighet, rett for øynene på dere.”
22 Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: "Er dette ikke Josefs Søn?"
Alle som lyttet, snakket vel om ham og undret seg over de vidunderlige ordene han bar fram.”Hvordan kan dette ha seg?” sa de til hverandre.”Han er jo bare sønnen til Josef.”
23 Og han sagde til dem: "I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør også her i din Fædreneby så. store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum."
Da sa han:”Dere vil sikkert minne meg på ordspråket:’Lege, leg deg selv!’ og sier til meg:’Gjør de samme miraklene her i hjembyen din som vi har hørt at du gjorde i Kapernaum.’”
24 Men han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland.
Han fortsatte:”Jeg vet godt at ingen profet som bærer fram Guds budskap, blir akseptert i sin egen hjemby.
25 Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre År og seks Måneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;
Tenk på profeten Elia. Jeg forsikrer dere at det var mange jødiske enker som trengte hjelp på hans tid, for det hadde ikke regnet på tre og et halvt år, og det var en fryktelig sultekatastrofe i landet.
26 og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.
Men Elia ble ikke sendt til noen av dem, men fikk hjelpe en enke i Sarepta nær Sidon.
27 Og der var mange spedalske i Israel på Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman."
Tenk også på profeten Elisja, som helbredet syreren Na`aman, til tross for at det var mange jødiske spedalske som trengte hjelp.”
28 Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette.
Folket i synagogen ble rasende da de hørte dette.
29 Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, på hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.
De stormet opp og drev Jesus ut av byen, helt til kanten av det fjellet som byen var bygget på. De ville dytte ham utfor stupet.
30 Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
Men han gikk tvers gjennom folkemassen og dro bort.
31 Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem på Sabbaterne.
Noe seinere kom Jesus til Kapernaum i Galilea. Der underviste han folket i synagogen på hviledagen.
32 Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed.
De var forbløffet over undervisningen hans, for han talte med makt og myndighet.
33 Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Ånd, og han råbte med høj Røst:
I synagogen var det denne dagen en mann som var besatt av en ond Ånd. Han begynte å rope:
34 "Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige."
”Hva har du med oss å gjøre, Jesus fra Nasaret? Har du kommet for å ta knekken på oss? Jeg vet hvem du er, du Guds Hellige tjener!”
35 Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" Og den onde Ånd kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.
Men Jesus sa strengt til den onde ånden:”Ti stille! Far ut av ham!” den onde ånden kastet mannen i gulvet foran øyne på alle og for så ut av ham uten å skade ham.
36 Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde "Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Ånder med Myndighed og Kraft, og de fare ud?"
Folket i synagogen ble forskrekket og begynte å diskutere seg i mellom:”Hva er det med ordene til denne mannen? For en makt og myndighet de har! Han befaler de onde åndene å forlate sine offer, og straks farer de ut.”
37 Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.
Og ryktet om ham spredde seg som en løpeild i hele distriktet.
38 Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes at en stærk Feber; og de bade ham for hende.
Så dro Jesus fra synagogen og gikk hjem til Simon. Svigermoren til Simon lå syk i høy feber, og alle ba at Jesus måtte helbrede henne.
39 Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.
Da gikk han fram, bøyde seg ned over henne og ga befaling om at feberen skulle forlate henne. Straks ble hun fri feberen. Hun sto opp og begynte å lage mat til gjestene.
40 Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Hånde Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem
På kvelden, da solen holdt på å gå ned, kom alle i byen med sine syke til Jesus. Han la hendene på hver og en og helbredet de ulike sykdommene.
41 Også onde Ånder fore ud al mange, råbte og sagde: "Du er Guds Søn;" og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.
Mange ble også satt fri fra onde ånder, og da åndene for ut, ropte de:”Du er Guds sønn!” Men han snakket strengt og forbød at de skulle si hvem han var, etter som de visste at han var Messias, den lovede kongen.
42 Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt på ham, for at han ikke skulde gå fra dem.
Tidlig neste morgen gikk Jesus videre, bort til et øde sted. Folket begynte å lete etter ham over alt. Da de til slutt fant ham, gjorde de alt de kunne, for å overtale ham til å stanse lenger i Kapernaum.
43 Men han sagde til dem: "Også for de andre Byer bør jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt."
Men han sa:”Jeg må også gå til de andre byene for å spre det glade budskapet om at Gud vil frelse menneskene og gjøre alle til sitt eget folk. Det er derfor jeg har blitt sendt ut.”
44 Og han prædikede i Galilæas Synagoger.
Han fortsatte med å tale til folket i synagogene i Judea.
