Lukas 24
1 Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
Emdi heptining birinchi künide tang yuray dep qalghanda, ayallar özliri teyyarlighan etirlerni élip, qebrige keldi.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Ular qebrining aghzidiki tashning domilitiwétilgenlikini kördi;
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
we qebrige kirip qariwidi, Reb Eysaning jesiti yoq turatti.
4 Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
We shundaq boldiki, ular buningdin patiparaq bolup turghanda, mana, nur chaqnap turidighan kiyimlerni kiygen ikki zat ularning yénida tuyuqsiz peyda boldi.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
Ayallar qattiq wehimge chüshüp, yüzlirini yerge yéqishti. Ikki zat ulargha: — Néme üchün tirik bolghuchini ölgenlerning arisidin izdeysiler?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
U bu yerde emes, belki u tirildi! U téxi Galiliyede turghan waqtida, uning silerge némini éytqinini, yeni: «Insan’oghlining gunahkar ademlerning qoligha tapshurulup, kréstlinip, üchinchi küni qayta tirilishi muqerrerdur» dégenlirini eslep béqinglar! — dédi.
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."
8 Og de kom hans Ord i Hu.
We ular uning [del] shundaq déginini ésige élishti;
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
we qebridin qaytip, bu ishlarning hemmisini on bireylen’ge, shundaqla qalghan muxlislarning hemmisige yetküzdi.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
Rosullargha bu ishlarni yetküzgüchiler bolsa Magdalliq Meryem, Yoanna we Yaqupning anisi Meryem hemde ular bilen bille bolghan bashqa ayallar idi.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
Lékin [ayallarning bu éytqanliri] ulargha epsanidek bilindi, ular ularning sözlirige ishenmidi.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Biraq Pétrus ornidin turup, qebrige yügürüp bardi. U éngiship qebre ichige qariwidi, yalghuz kanap képenlikning tilim-tilim parchilirini körüp, yüz bergen ishlargha teejjüplinip öyge qaytip ketti.
13 Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
We mana, shu künde ulardin ikkiylen Yérusalémdin on bir chaqirim yiraqliqtiki Émayus dégen kentke kétip baratti.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
Ular yüz bergen barliq ishlar toghrisida sözliship kétiwatatti.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
We shundaq boldiki, ular sözliship-mulahiziliship kétiwatqanda, mana Eysa özi ulargha yéqinliship kélip, ular bilen bille mangdi;
16 Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
lékin ularning közliri uni tonushtin tutuldi.
17 Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
U ulardin: — Kétiwétip néme ishlar toghruluq munazire qilishiwatisiler? — dep soridi. Ular qayghuluq qiyapette toxtap,
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
ulardin Kliyopas isimlik biri jawab bérip: — Yérusalémda turupmu, mushu künlerde shu yerde yüz bergen weqelerdin birdinbir xewer tapmighan musapir sen oxshimamsen?! — dédi.
19 Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
We u ulardin: — Néme weqeler boldi? — dep soridi. «Nasaretlik Eysagha munasiwetlik weqeler!» — dédi ular, — «U özi Xudaning aldidimu, barliq xelqning aldidimu emelde we sözde qudretlik bir peyghember bolup,
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
bash kahinlar we hökümdarlirimiz uni ölüm hökümige tapshurup, kréstletti.
21 Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
Biz eslide uni Israilgha hemjemet bolup azad qilidighan zat iken, dep ümid qilghaniduq. Lékin ishlar shundaq boldi, hazir bu weqeler yüz berginige üchinchi kün boldi;
22 Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
yene kélip, arimizdiki birnechche ayal hem bizni hang-tang qalduruwetti. Chünki ular bügün tang seherde qebrige bériptiken,
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
uning jesitini tapalmay qaytip kélip: «Bizge birnechche perishte ghayibane körünüshte ayan bolup, «U tirik!» dédi» dep éytiptu.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
Buning bilen arimizdin birnechcheylen qebrige bérip, ehwalning del ayallarning éytqinidek ikenlikini bayqaptu. Lékin uni ularmu körmeptu».
25 Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
Eysa ulargha: — Ey nadanlar, peyghemberlerning éytqanlirining hemmisige ishinishke qelbi gallar!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
Mesihning özige xas shan-sheripige kirishtin burun, mushu japa-musheqqetlerni béshidin ötküzüshi muqerrer emesmidi? — dédi.
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
Andin pütün Tewrat-Zeburdin, Musa we bashqa barliq peyghemberlerning yazmiliridin bashlap u özi heqqide aldin pütülgenlirini ulargha sherh bérip chüshendürdi.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
Ular baridighan kentke yéqinlashqanda, u yiraqraq bir yerge baridighandek turatti.
29 Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.
Lékin ular uni tutuwélip: — Kech kirip qaldi, hélila kün olturidu. Biz bilen bille qonup qalghin, — dep ötündi. Shuning bilen u ular bilen qon’ghili öyge kirdi.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
We shundaq boldiki, u ular bilen dastixanda olturghanda, nanni qoligha élip, Xudagha teshekkür éytti, andin nanni oshtup ulargha tutti.
31 Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
Ularning közliri shuan échilip, uni tonudi; shuning bilen u ularning aldidin ghayib boldi.
32 Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
Ular bir-birige: — U yolda biz bilen parangliship, bizge muqeddes yazmilargha sherh bergende, yürek-baghrimiz goya ottek yanmidimu?! — déyishti.
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
We ular shu haman turup Yérusalémgha qaytip keldi. Ular ikkisi on bireylen bilen ularning hemrahlirining bir yerge yighilip turghinining üstigila chüshti, ular: «Reb rasttin tiriliptu. U Simon’gha körünüptu!» déyishiwatatti.
34 "Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
35 Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
Shuning bilen ular ikkiylenmu yolda yüz bergen ishlarni we u nanni oshtuwatqanda uning özlirige qandaq tonulghinini köpchilikke sözlep berdi.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"
We ular bu ishlar üstide sözlishiwatqanda, [Eysa] özi tosattin ularning otturisida peyda bolup: — Silerge aman-xatirjemlik bolghay! — dédi.
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.
Ular birer rohni uchrattuqmu néme, dep xiyal qilip, alaqzade bolushup wehimige chüshti.
38 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
U ulargha: — Némige shunche alaqzade bolup kettinglar? Némishqa qelbinglarda shek-guman chiqip turidu?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."
Qollirimgha we putlirimgha qarap béqinglar! Méning özüm ikenlikimni bilinglar! Méni tutup körünglar, rohning et bilen söngiki yoq, lékin mende barliqini körisiler, — dédi.
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
We shundaq dégech ulargha put-qolini körsetti.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
Ular xushluqtin [közlirige] ishen’güsi kelmey heyranuhes turghinida u ulardin: — Silerning bu yerde yégüdek nersenglar barmu? — dep soridi.
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
Ular bir parche béliq kawipi we bir parche hesel könikini uninggha sunuwidi,
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
u élip ularning aldida yédi.
44 Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."
Andin u ulargha: — Mana bu men siler bilen bolghan waqtimda silerge éytqan: «Musa xatiriligen Tewrat qanuni, peyghemberlerning yazmiliri we Zeburda méning toghramda pütülgenning hemmisi choqum emelge ashurulmay qalmaydu» dégen sözlirim emesmu? — dédi.
45 Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.
Shuning bilen u muqeddes yazmilarni chüshinishi üchün ularning zéhinlirini achti
46 Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,
we ulargha mundaq dédi: — [Muqeddes yazmilarda] shundaq aldin pütülgenki we shu ish Mesihning özige toghra keldiki, u azab chékip, üchinchi künide ölgenler arisidin tirilidu,
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
andin uning nami bilen «Towa qilinglar, gunahlarning kechürümige muyesser bolunglar» dégen xewer Yérusalémdin bashlap barliq ellerge jakarlinidu.
48 I ere Vidner om disse Ting.
Siler emdi bu ishlargha guwahchidursiler.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."
We mana, men Atamning wede qilghinini wujudunglargha ewetimen. Lékin siler yuqiridin chüshidighan küch-qudret bilen kiygüzülgüche, sheherde kütüp turunglar».
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
We u ularni Beyt-Aniya yézisighiche bashlap bardi we qollirini kötürüp ularni beriketlidi.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
We shundaq boldiki, ularni beriketligende u ulardin ayrilip asman’gha kötürüldi.
52 Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
Ular uninggha sejde qilishti we zor xushal-xuramliq ichide Yérusalémgha qaytip kélip,
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
herdaim ibadetxanida turup Xudagha shükür-sana oqushup turdi.
