Lukas 24
1 Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
Ligono la Dominika, lukela hamba kucha, vadala vala vakahamba kulitinda, kuni vagegi mayewani na mahuta gakunungalila gevatendekili.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Vakoli liganga lila libilindwisi patali kuhuma pakuyingila mulitinda.
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
Hinu, pavayingili mugati, vayiwene lepi higa ya Bambu Yesu.
4 Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
Pevavi vakona vikangasa ndava ya lijambu lenilo, bahapo vandu vavili vevawalili nyula za kung'asima neju vakahumila papipi yavi.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
Vadala vala vakavya na wogohi, vakagundama pahi. Ndi vandu vala vakavajovela, “Ndava kyani mukumlonda mundu mweavi mumi pagati ya vevafwili?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
Avi lepi apa, ayukili. Muholalela cheavajovili peavi akona ku Galilaya.
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."
‘Yikumgana Mwana wa Mundu awusiwayi pavandu vevakumbudila Chapanga, na vene yati vakumvamba pamsalaba na pa ligono la datu yati iyuka.’”
8 Og de kom hans Ord i Hu.
Penapo vadala vala vakagakumbuka malovi ga Yesu,
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
vakawuya kuhuma kulitinda, vakavajovela vamitumi kumi na mmonga, pamonga na vangi voha, malovi ga mambu ago goha.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
Vadala vevabweli kujova mambu genago vavi Maliya mkolonjinji wa Magidala na Yoana na Maliya nyina waki Yakobo pamonga na vadala vangi vevalongosini nawu.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
Nambu vamitumi vala vasadiki lepi malovi ga vadala vala, ndava vagahololela ngati uyimu nunuyu.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Nambu Petili, akajumba kuhamba kulitinda, peahikili kulitinda agundimi kulingulila mugati akayiwona ngayene nyula ya msopi. Akawuya kunyumba kuni ikangasa na kujikota gala gegahumili.
13 Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
Ligono lilolo, vavili pagati ya vamulanda va Yesu vavi mulugendu kuhamba kuchijiji chimonga cha ku Emau chechavi utali wa masaa gavili kuhuma ku Yelusalemu,
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
Vavi mukugalongalela mambu goha gegahumalili.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
Pavayendelela na malongesi gavi, Yesu mwene akavahumila na kugenda nawu,
16 Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
Vamuweni kwa mihu gavi, nambu vadindiwi vakotoka kummanya.
17 Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
Yesu akavakota, “Mwilongela kyani kuni mwigenda?” Vene vakayima pamihu pavi pakwinyini cha ligoga.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
Mmonga wavi liina laki Kileopa, akamyangula, “Wu nga veve myehe wangamanya mambu gegahumalili pa Yelusalemu magono gagaga?”
19 Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
Yesu akavakota, “Mambu goki?” Vena vakamuyagula, “Mambu gegamkolili Yesu wa ku Nazaleti.” Mwene avi Mlota mweihotola kuhenga na kuwula palongolo ya vandu voha va Chapanga.
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
Vakulu va kuteta na vachilongosi vitu vakamgotola na kumuhamula lifwa, vakamvamba pamsalaba.
21 Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
Nambu tete tamsadiki mwene kuvya ndi mweatumwili kuyigombola Isilaeli! Hinu, lelu ndi ligono la datu pagahengiki mambu genago.
22 Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
Kavili vadala vangi va kwitu vatikenyemwisi, muni vakahambili kulitinda lukela hambakucha,
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
Nambu nakuyikolela higa ya Yesu. Vakawuya nakutijovela vahumiwi na vamitumu va kunani kwa Chapanga, vevavajovili ngati Yesu akona mumi.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
Vayitu vangi pagati yitu vahambili kulitinda kulola gegajoviwi na vadala vala, nambu nakuyiwona lepi mwene.
25 Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
Kangi Yesu akavajovela, “Nyenye vayimu na mitima yinu yitopa kusadika gegajoviwi na vamlota va Chapanga!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
Wuli, yamganili lepi Kilisitu msangula kung'ahika, kangi ayingilayi muukulu waki?”
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
Hinu akavadandaulila mambu goha gegamuvala mwene mu Mayandiku Gamsopi kutumbula muhitabu ya Musa mbaka muhitabu ya Vamlota va Chapanga.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
Pevahegalili na chijiji chevaambayi, Yesu akakita ngati mweiyendelela na lugendu,
29 Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.
Nambu vene vakamjovela, chondi pepayi, “Utamayi pamonga na tete, muni lilanga litipimi chitita chibwela.” Ndi akayingila nawu mugati.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
Peatamili kulya chakuyla pamonga nawu, akalitola libumunda na kumsengusa Chapanga na kulimetula na kuvapela.
31 Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
Bahapo vakagubukuliwa mihu gavi na kummanya, nambu mwene akayaga pagati yavi.
32 Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
Ndi Vakajovesana, “Mitima yitu yasangalwiki neju mugati mwitu peakatidandauli Mayandiku Gamsopi munjila mula?”
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
Balapala vakawuka, kuwuya ku Yelusalemu. Kwenuko vakavakolela vamitumi kumi na mmonga na vangi vevavi pamonga na vene vakonganiki,
34 "Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
vakajova, “Chakaka Bambu ayukili! Amuhumalili Simoni!”
35 Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
Hinu vamulanda vavili va Yesu vakavajovela mambu gegavakolili munjila na chevammanyili Yesu pealimetulayi libumunda.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"
Pevavi mukujovewa genago, Yesu mwene bahapo akayima pagati yavi nakujova, “Uteke uvyayi na nyenye.”
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.
Vakakenyemuka na kuyogopa neju muni vaholalelayi pangi valiwene lihoka.
38 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
Nambu mwene akavajovela, “Ndava kyani mwivagaya? Ndava kyani mwikujikota kota mumitima yinu?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."
Mlola mawoko na magendelu, muni mumanyayi kuvya ndi nene. Munipamisa mumanya, muni lihoka langali higa amala lijege ngati chemukunilola.”
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
Peamali kujova genago, akavalangisa mawoko na magendelu.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
Pevavi vakona kusadika, ndava ya luheku uvaha na kukangasa, Yesu akavakota, “Muvinachu chakulya chochoha penapa?”
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
Vakampela chipandi cha somba yiyochanu,
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
akachitola na kulya kuni woha vakumlola.
44 Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."
Kangi akavajovela, “Genaga ndi malovi genavajovili penakavili na nyenye, muni yaganikwi gahengekayi goha gegayandikiwi kunivala nene mu malagizu ga Musa na muvitabu vya vamlota va Chapanga na Muchitabu cha Zabuli.”
45 Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.
Kangi, penapo akavalangasila luhala lwavi muni vagamanyayi Mayandiku Gamsopi.
46 Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,
Akavajovela, “Gayandikiwi kuvya, Kilisitu msangula yati ing'ahiswa nambu paligono la datu yati iyuka kuhuma pavafwili,
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
yikuvagana mewa vandu va makabila goha, kutumbula ku Yelusalemu vakokoselewayi muliina laki kuleka kumbudila Chapanga. Muni valekekeswa kubuda kwavi.
48 I ere Vidner om disse Ting.
Nyenye ndi mwemugawene mambu genago.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."
Namwene yati nikuvapelekela yula mweavalagazili Dadi wangu, nambu mulindila kumuji mbaka pemumemeswa uhotola kuhuma kunani.”
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
Kangi Yesu akavalongosa vawuliwa kuvala ya muji wenuwo mbaka ku Betania, akayinula mawoko gaki kunani akavamotisa.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
Peamali kuvamotisa, akavaleka, akatoliwa kuhamba kunani kwa Chapanga.
52 Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
Vawuliwa vakamfugamila Yesu, kangi vakawuya pa Yelusalemu, kuni vavi na luheku luvaha,
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
Vayendalili kuvya Panyumba ya Chapanga magono goha, vakumulumbalila Chapanga.
