Lukas 24
1 Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
Naangtongsa rangkhano ih minuh loong ah mangbeng ni karumta, neng ih ban thiin rumta phontum loong ah piikaat et rumta.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Eno neng ih mangbeng luung dowa jong ah dokkoong cho ih japtup karumta,
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
eno nopkhoom wang rum adi; Jisu mang ah tajaptup rumta.
4 Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
Neng erah di chap rum ano paatja rum adi, baphuk ih neng reeni mih wanyi nyuh akhat phaakjaaja ih phaak arah dongchap nyuuta.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
Rapne ih cho rum ano, minuh loong ah neng khorong ah ngot rum ano hah ni kotbon rumta, eno miwah nyi rah ih liita, “Sen ih tekmang dung ni ething ah mamet jam sok han?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
Heh aadi tah angka; heh ngaaksaat eta. Dokthun et an heh ih sen suh Galili ni baat tahan ah:
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."
‘Mina Sah rangdah mina lak nah korum ah eno, siiwi rum ano Bangphak nah rapbot rum ah, eno sa jom doh ewe ngaakthing eah.’”
8 Og de kom hans Ord i Hu.
Eno minuh loong ah ih heh jengkhaap ah dokthun rumta,
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
mangbeng nawa ngaak wang rum ano heliphante asih wasiit nyia miloong asuh baatwan rumta.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
Minuh loong men ah Meeri Megdalini, Joon nah, nyia Jeems nuh Meeri loong ah ang rumta; neng nyia minuh wahoh loong ah ih heh kaamwah loong asuh baatwan rumta.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
Enoothong kaamwah loong ah ih minuh jengkhaap asuh lalangka tiit ih li rumta, eno neng ih tahanpi rumta.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Enoothong Pitar ah mangbeng ko ni doksoon kah ano; kotbon ano sok kata eno tumjih uh takaptupta mang loop nyuleep laklak ba angta. Eno paatja rum ano nok ni ngaakwang rumta tumjih angla eah.
13 Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
Erah saasa adi Jisu liphante wanyi Emmais hadaang ni kah nyuuta, erah hah ah Jerusalem nawa ih me sinet taan haloh angta,
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
eno nengnyi ih erah mamah angta tiit loong ah thoidi waan kah nyuuta.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
Nengnyi erah tiit ah thoidi roongwaan lam ih khoom nyu adi, Jisu ah nengnyi reeni dong haano nyi damdi roong khoom kata;
16 Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
eno nengnyi ih Jisu ah tup bah tup et nyuuta ang abah uh, tasamjat nyuuta.
17 Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
Jisu ih nyi suh liita, “Setnyi lam khoom damdi, tumjih tiit waan lansih?” Nyi ah thungjoong damdi chap ruh ih nyuuta.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
Eno wasiit, heh men Koleopas, rah ih heh suh chengta, “Jerusalem ni dongkhoomte an luulu tam anglu miinyah manbah tumjih angti loong ah lajat thang ah?”
19 Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
“Tumjih akoh?” heh ih we ngaak chengta. “Najaret nawa Jisu angta tiit ah,” nyi ih ngaakbaat nyuuta. “Erah mina ah khowah angta eno Rangte nyia mina loong ih uh heh suh chaan apaan mih et thiikta heh jengkhaap nyia heh reeraang loong asuh ah.
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
Seng romwah phokhoh loong nyia hadaang phansiitte loong ih heh ah tek haat thuk rumta.
21 Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
Eno seng ih heh suh taat laalomti Ijirel mina loong pangte heh esiit eah! Erah ang khodi, chiinyah dowa ih hesa sa jom angla.
22 Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
Sengdung nawa minuh loong ih paatja thuk hali, neng rangkhano mangbeng ni taat sokkah rum ano,
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
heh mang ah tajaptup karumta. Neng ih mot amang ni rangsah thong japtup rumta tih eno Jisu bah ejen ngaakthing eta ih baat rum arah tiit ah ngaakbaat wan rumhala.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
Eno sengdung dowa marah marah ih sokkah rum ano minuh loong ih baatta rah amiisak angta, eno neng ih heh mang ah takap tup rumta.”
25 Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
Eno Jisu ih neng suh li rumta, “Sen mame thungko lan, khowah ih baat tahan jengkhaap loong ah adi mamah lahanpi elan!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
Kristo ah emamah ih chamnaang ano heh men raksiit jih taba angta?”
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
Eno Jisu ih heh teewah tiitwaan Rangteele ni mamet raangta loong rah huk jangbaat korumta, Moses leedap nawa phang baat ano wahoh khowah loong leedap ni raangta tiit loong anep baat korumta.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
Neng marah hadaang ni karumta erah hah re adi thokkhoom rum adi, Jisu ah nengnyi miksok di haloot ni moongkhoom kala likhiik ih reeraangta;
29 Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.
erah thoidi nyi ih tang nyuuta, “Sek damdoh roongtang jamho; rangsa tham ih kala. “Erah thoih ih heh nyi damdi roongtang jamta.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
Heh ah nengnyi damdi phaksat suh roongtong adi, baanlo ah toonpi ano, romseetam jengkhaap jengta; eno baanlo ah bunphiit ano nyi suh koh nyuuta.
31 Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
Erah lidi ba nengnyi mik ah laang ano heh ah kok samjat nyuutta, enoothong nyi miktup nawa emat eta.
32 Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
Eno waan nyuuta, “Heh lam ni sek damdi Rangteele ni raangha tiit roongwaan taha adi sek sak ni weeluungla likhiik angta ni ih?”
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
Eno echaan ih Jerusalem ko ih ngaakwang nyuuta, eno erah di heliphante loong asih wasiit ah miloong damdi eroom ih lomtong rum arah japtup wang nyuuta
34 "Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
eno baat nyuuta, “Teesu ah amiimi ih ngaakthing eta! Heh Simoon reeni nep dong taha!”
35 Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
Nyi ih lam ni tumjih angta loong ah neng suh jangbaat koh nyuuta, nyi ih Teesu ih baanlo bunphiitta adi mamet jat nyuuta loong tiit anep baat korumta.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"
Neng suh erah tiit ah baat nyu adi Teesu ah heh teeteewah neng dung ni dongchap ano baat rumta, “Semroongroong ih toomtong an.”
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.
Neng ah echo ih rumta, jook japtup hi et thun rum ano ah.
38 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
Enoothong heh ih neng suh liirumta, “Sen tume paatja lan? Sen thung ni erah mongchi tenthun ah mame thok hala?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."
Ngaalak ngaalah ah sokthaak he, eno jat an arah nga teeteewah hanih. Taajoot et thaak he ba eno laajat jan, tumeah jook doh bah heh han nyia heh raang amuk ang ah, Nga sak nawa likhiik ah.”
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
Heh ih erah baat rum ano helak helah ah noisok rumta.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
Erah di uh neng ih tajen hanpi rumta, neng tenroon lam ih rapne ih paatja rumta; eno Jisu ih cheng rumta, “Sen jiinni phaksat jih eje nih ah?”
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
Neng ih nyasi eniin thasiit korumta,
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
eno heh ih neng panpan di phakta.
44 Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."
Eno neng suh baat rumta, “Arah loong tiit ah ngah sen damdi roongtong tahang adi kabaat rum taha: jaatrep nga raangtaan suh Moses Hootthe ni, raangthiinta nyia khowah loong ih raangta erah damdi Dewid Boongle ni raangta loong ah amiisak angla.”
45 Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.
Eno Rangteele ni raangta loong ah toomjat rum ah ih neng thung ah laangsiit korumta,
46 Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,
eno baat rumta, “Erah tiit ah amet raangha: Kristo ah chamnaang jaatjaat eah eno sa jom lidoh tek nawa ngaaksaat eah,
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
eno heh mendoh mina sekthun tiit jengkhaap nyia rangdah biin anaan tiit ah deek rep mina suh tumbaat koh ah phangkhothoon ah Jerusalem nah baat ah.
48 I ere Vidner om disse Ting.
Arah loong tiit haaki ah sen loong.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."
Eno nga teeteewah ih sen suh seng wah ih tumjih kotsuh kakhamta rah koh rumha. Enoothong sen ah samnuthung nah ban tong jaatjaat ejih ang ah, sen sak nah rang nawa chaan maang raakraak ah.”
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
Eno neng loong ah samnuthung nawa Bethani mathan loot ah erathan ih siitkaat rumta, erah di heh lak ah toon ano romseetam korumta.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
Jisu ih romse ah tamkoh rum ano, neng re nawa dokkhoom ano rang ni toonsiit wanta.
52 Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
Neng ih heh rang ah soom rum ano, tenroon woksoon ih Jerusalem ni ngaakwang rumta,
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
eno Rangteenok ni saapoot rookwih rangsoom rangtu ih Rangte suh jengseera rumta.
