Lukas 24
1 Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
Etiya hapta laga poila din te, etu mahila khan kobor usorte ahise, mitha sugandh tel aru dawai jugut kori kene anise.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Kintu taikhan dikhise kobor bondh kori kene rakha pathor to hataikena ase,
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
kintu taikhan bhitor te jai kene Probhu Jisu laga gaw to dikha nai.
4 Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
Aru eneka hoise, jitia kobor te Jisu laga gaw dikha nai, taikhan asurit hoise. Aru achanak pora, duijon manu boga kapra lagai kene taikhan usorte khara hoise.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
Aru, mahila khan bhoi lagikena matha niche kori kene matite girise, etu manu khan pora mahila khan ke hudise, “Tumikhan jinda manu ke mora khan majote kele bisari ase?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
Tai yate nai, kintu jinda hoise! Yaad koribi kineka Tai tumikhan ke koisele Galilee te thaka homoi te,
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."
koisele Manu laga Putro kineka paapi manu hathte di dibo aru Taike Cross te morai dibo, aru tin dinte Tai aru bhi jinda hoi jabo.”
8 Og de kom hans Ord i Hu.
Titia mahila khan Jisu laga kotha monte yaad ahise,
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
aru jitia kobor pora wapas jaise, taikhan jai kene egaroh jon chela aru sob manu khan ke khobor di dise.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
Aru Mary Magdalene, Joanna, aru Mary James laga ama aru mahila khan jai kene chela khan ke khobor di dise.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
Kintu etu khobor to chela khan misa bhabise, aru mahila khan kowa kotha to biswas kora nai.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Hoile bhi Peter to uthi kene, Jisu laga kobor te polaikene jaise, aru usor pora saise aru khali Jisu ke bandi rakha mihin kapra he dikhise. Aru tai bahar te ulaikena ki hoise etu bhabise.
13 Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
Aru ek din, duijon manu ekta bosti te jai thakise. Jerusalem pora sath mil dur thaka Emmaus bosti te.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
Etu din khan te ki hoise eitu khan sob laga kotha khan koi kene jai thakise.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
Aru eneka hoise, taikhan kotha patikena jai thaka homoi te, Jisu taikhan usorte achanak pora ahi kene taikhan eke logote jai thakise.
16 Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
Kintu taikhan suku pora Jisu ke chini bole para nai.
17 Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
Titia Jisu taikhan ke hudise, “Tumikhan ki kotha patikena mon dukh pora jai ase?” Taikhan khara hoi jaise, mon dukh pora.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
Kintu ekjon Cleopas pora Jisu ke hudise, “Apuni Jerusalem te ekla ahise naki aru ki hoise etu najane?”
19 Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
Titia Jisu taikhan ke hudise, “Yate ki hoise?” Taikhan koise, “Nazareth Jisu laga kotha, kun ekjon manu thakise, aru asurit kaam aru kotha para Isor usorte aru sob manu nimite Tai ekjon dangor bhabobadi thakise,
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
Aru mukhyo purohit khan aru cholawta khan pora Taike dhorise aru bodnam kori kene Cross te morai dise.
21 Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
Kintu moi khan biswas kori thakise Tai he Israel manu ke mukti dibo. Kintu etu sob pura hoi kene, aji tin din hoi jaise.
22 Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
Kintu kunba mahila khan kobor te joldi jai kene, amikhan ke ahi kene asurit kotha koise.
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
Aru taikhan Jisu laga gaw to kobor bhitor te dikha nai, taikhan sorgodoth khan ke darshan korise koise aru Jisu jinda ase koise.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
Kintu amikhan logote thaka kunba kobor sabole jaise aru jineka mahila khan pora koise eneka he dikhise, kintu Jisu ke ta te dikha nai.”
25 Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
Titia Jisu taikhan ke koise, “O murkho aru mon chutu kori thaka khan jun khan bhabobadi khan pora ki koise etu sobke biswas kore!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
Etu dorkar thaka nai naki Khrista dukh paikena, aru bhi Isor laga mohima te huma bole?”
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
Moses pora suru kori kene aru kiman bhabobadi khan thakise, taikhan ke ki pobitro kotha te Tai nimite likha ase etu bujhi bole dise.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
Taikhan jabole thaka bosti te ponchise, aru Jisu age te jabo nisena korise.
29 Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.
Kintu taikhan pora Taike anurodh kori kene koise, “Amikhan logote thakibi, aji laga din to khotom hobole hoise.” Aru Jisu taikhan logote thaki bole jaise.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
Aru eneka hoise, jitia taikhan eke logote bohise, Tai roti loise, aru asirbad korise, aru bhangi kene taikhan ke dise.
31 Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
Titia taikhan laga suku khuli se, aru taikhan Taike chini paise, aru Jisu taikhan usor pora Atma hoi kene jai jaise.
32 Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
Taikhan ekjon-ekjon logote kotha patise, “Moi khan laga mon to joli thaka nai naki, jitia Tai amikhan logote ahi thakise, aru jitia Isor laga kotha to puri kene hunai sile?”
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
Etu homoi te taikhan uthise, aru Jerusalem te wapas jaise. Egaroh chela khan eke logote joma hoi thakise, aru dusra khan bhi eke logote thakise.
34 "Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
Aru koise, “Hosa pora Probhu jinda hoise, aru Simon usorte ahise.”
35 Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
Titia rasta te ki hoise etu sob taikhan ke koi dise, kineka Jisu amikhan ke dikhai dise jitia Tai roti bhangise.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"
Jitia taikhan etu kotha khan koi thakise, Jisu taikhan majote ahikena khara hoi kene koise, “Tumikhan uporte shanti thakibi.”
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.
Kintu taikhan asurit hoise, aru bisi bhoi lagise, taikhan bhabise ekjon bhoot taikhan laga usorte ahise.
38 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
Titia Jisu taikhan ke koise, “Tumikhan kele bhoi lagise, aru kele monte alag bhabona kori ase?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."
Ami laga hath aru theng to sabi, etu Moi he ase. Moike chui kene sabi kele atma to mangso aru hardi nathake, kintu Moi logot eitu khan thaka tumikhan dikhi ase.”
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
Jitia Tai etu kotha koise, Tai laga hath aru theng taikhan ke dikhai dise.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
Aru etu homoi te taikhan bisi asurit aru khushi pora biswas nakora nisena hoi jaise, Tai aru taikhan ke koise, “Tumikhan logote kiba khabole ase naki?”
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
Titia taikhan Jisu ke jolai rakha maas khabole dise,
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
aru taikhan usorte Jisu etu loi kene khaise.
44 Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."
Titia tai koise, “Etu Ami laga kotha ase, Ami jinda thaka homoi te tumikhan ke ki koisele, Moses laga kitab te aru bhabobadi khan aru Bhajan Geet te Ami nimite ki likha ase, etu sob pura hobo lage.”
45 Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.
Titia Isor laga kotha bujhi bole taikhan laga dimag khuli dise, etu pichete Jisu taikhan ke koise,
46 Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,
“Etu nimite Isor kotha te eneka likha ase: Khrista dukh pabo, aru mora pora tin dinte jee uthibo;
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
aru mon ghura bole aru paap pora khyama pabole sob desh te prochar koribo, Jerusalem pora shuru hobo.
48 I ere Vidner om disse Ting.
Tumikhan etu sob laga gawahi hobo.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."
Moi tumikhan ke Baba pora ki kosom dise, etu te pathai ase. Kintu tumikhan Jerusalem chari kene najabi jitia tak sorgo laga takot tumikhan uporte nahe.”
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
Aru Jisu taikhan ke olop dur Bethany te loi jaise, aru Tai laga hath uthaikene, taikhan ke asirbad korise.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
Etiya eneka hoise, jitia Tai pora taikhan ke asirbad kori thakise, etu somoite badal ahikena Jisu ke uthaikene sorgote loi jaise.
52 Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
Taikhan Jisu ke mohima kori thakise, aru khushi anondo pora Jerusalem te wapas jaise,
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
aru taikhan mondoli te jai kene Isor ke dhanyavad aru aradhana kori thakise.
