Lukas 24
1 Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
una autem sabbati valde diluculo venerunt ad monumentum portantes quae paraverant aromata
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
et invenerunt lapidem revolutum a monumento
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
et ingressae non invenerunt corpus Domini Iesu
4 Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
et factum est dum mente consternatae essent de isto ecce duo viri steterunt secus illas in veste fulgenti
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
cum timerent autem et declinarent vultum in terram dixerunt ad illas quid quaeritis viventem cum mortuis
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
non est hic sed surrexit recordamini qualiter locutus est vobis cum adhuc in Galilaea esset
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."
dicens quia oportet Filium hominis tradi in manus hominum peccatorum et crucifigi et die tertia resurgere
8 Og de kom hans Ord i Hu.
et recordatae sunt verborum eius
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
et regressae a monumento nuntiaverunt haec omnia illis undecim et ceteris omnibus
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
erat autem Maria Magdalene et Iohanna et Maria Iacobi et ceterae quae cum eis erant quae dicebant ad apostolos haec
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
et visa sunt ante illos sicut deliramentum verba ista et non credebant illis
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Petrus autem surgens cucurrit ad monumentum et procumbens videt linteamina sola posita et abiit secum mirans quod factum fuerat
13 Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
et ecce duo ex illis ibant ipsa die in castellum quod erat in spatio stadiorum sexaginta ab Hierusalem nomine Emmaus
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
et ipsi loquebantur ad invicem de his omnibus quae acciderant
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
et factum est dum fabularentur et secum quaererent et ipse Iesus adpropinquans ibat cum illis
16 Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
oculi autem illorum tenebantur ne eum agnoscerent
17 Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
et ait ad illos qui sunt hii sermones quos confertis ad invicem ambulantes et estis tristes
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
et respondens unus cui nomen Cleopas dixit ei tu solus peregrinus es in Hierusalem et non cognovisti quae facta sunt in illa his diebus
19 Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
quibus ille dixit quae et dixerunt de Iesu Nazareno qui fuit vir propheta potens in opere et sermone coram Deo et omni populo
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
et quomodo eum tradiderunt summi sacerdotum et principes nostri in damnationem mortis et crucifixerunt eum
21 Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
nos autem sperabamus quia ipse esset redempturus Israhel et nunc super haec omnia tertia dies hodie quod haec facta sunt
22 Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
sed et mulieres quaedam ex nostris terruerunt nos quae ante lucem fuerunt ad monumentum
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
et non invento corpore eius venerunt dicentes se etiam visionem angelorum vidisse qui dicunt eum vivere
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
et abierunt quidam ex nostris ad monumentum et ita invenerunt sicut mulieres dixerunt ipsum vero non viderunt
25 Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
et ipse dixit ad eos o stulti et tardi corde ad credendum in omnibus quae locuti sunt prophetae
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
nonne haec oportuit pati Christum et ita intrare in gloriam suam
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
et incipiens a Mose et omnibus prophetis interpretabatur illis in omnibus scripturis quae de ipso erant
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
et adpropinquaverunt castello quo ibant et ipse se finxit longius ire
29 Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.
et coegerunt illum dicentes mane nobiscum quoniam advesperascit et inclinata est iam dies et intravit cum illis
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
et factum est dum recumberet cum illis accepit panem et benedixit ac fregit et porrigebat illis
31 Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
et aperti sunt oculi eorum et cognoverunt eum et ipse evanuit ex oculis eorum
32 Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
et dixerunt ad invicem nonne cor nostrum ardens erat in nobis dum loqueretur in via et aperiret nobis scripturas
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
et surgentes eadem hora regressi sunt in Hierusalem et invenerunt congregatos undecim et eos qui cum ipsis erant
34 "Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
dicentes quod surrexit Dominus vere et apparuit Simoni
35 Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
et ipsi narrabant quae gesta erant in via et quomodo cognoverunt eum in fractione panis
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"
dum haec autem loquuntur Iesus stetit in medio eorum et dicit eis pax vobis ego sum nolite timere
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.
conturbati vero et conterriti existimabant se spiritum videre
38 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
et dixit eis quid turbati estis et cogitationes ascendunt in corda vestra
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."
videte manus meas et pedes quia ipse ego sum palpate et videte quia spiritus carnem et ossa non habet sicut me videtis habere
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
et cum hoc dixisset ostendit eis manus et pedes
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
adhuc autem illis non credentibus et mirantibus prae gaudio dixit habetis hic aliquid quod manducetur
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
at illi obtulerunt ei partem piscis assi et favum mellis
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
et cum manducasset coram eis sumens reliquias dedit eis
44 Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."
et dixit ad eos haec sunt verba quae locutus sum ad vos cum adhuc essem vobiscum quoniam necesse est impleri omnia quae scripta sunt in lege Mosi et prophetis et psalmis de me
45 Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.
tunc aperuit illis sensum ut intellegerent scripturas
46 Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,
et dixit eis quoniam sic scriptum est et sic oportebat Christum pati et resurgere a mortuis die tertia
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
et praedicari in nomine eius paenitentiam et remissionem peccatorum in omnes gentes incipientibus ab Hierosolyma
48 I ere Vidner om disse Ting.
vos autem estis testes horum
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."
et ego mitto promissum Patris mei in vos vos autem sedete in civitate quoadusque induamini virtutem ex alto
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
eduxit autem eos foras in Bethaniam et elevatis manibus suis benedixit eis
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
et factum est dum benediceret illis recessit ab eis et ferebatur in caelum
52 Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
et ipsi adorantes regressi sunt in Hierusalem cum gaudio magno
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
et erant semper in templo laudantes et benedicentes Deum amen
