Lukas 24
1 Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
Iti parbangon ti umuna nga aldaw iti lawas, napanda idiay tanem, intugotda dagiti pabanglo nga insaganada.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Nakitada nga naitulid diay bato nga naiyadayo idiay tanem.
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
Simrekda, ngem awan ti nakitada nga bagi ni Apo Hesus.
4 Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
Ti napasamak, kabayatan nga maririribukanda maipanggep iti daytoy, kellaat nga adda dua a lallaki nga nakitakder kadakuada nga nakakawes iti makasisirap a pagan-anay.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
Kabayatan nga napunno iti buteng dagiti babbai ken iti panagpaklebda iti daga, kinunada kadagiti babbai, “Apay nga birbirukenyo ti sibibiag kadagiti natay?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
Awan isuna ditoy, ngem ketdi nagungaren! Lagipenyo nu kasano iti pannakitungtongna kadakayo idi adda pay laeng isuna idiay Galilea,
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."
kinunana nga maiyawat ti Anak ti Tao kadagiti im-ima dagiti managbasol nga lallaki ken mailansa iti krus, ket iti maikatlo nga aldaw, ket bumangon manen.”
8 Og de kom hans Ord i Hu.
Nalagip dagiti babbai dagiti sasaona,
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
ket nagsublida manipud tanem ket impadamagda amin dagitoy a banbanag kadagiti sangapulo ket maysa ken kadagiti amin.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
Itatta, ni Maria Magdalena, Juana, Maria nga ina ni Santiago ken dagiti dadduma pay nga babbai nga kaduada, impadamagda dagitoy nga banbanag kadagiti apostol.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
Ngem daytoy nga mensahe ket kasla awan serbina nga sarita para kadagiti apostol, ket saanda nga pinati dagiti babbai.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Ngem, timmakder ni Pedro, sa nagtaray nga napan idiay tanem, ket nagdumog ken kimmita idiay uneg, ket diay lupot nga linen laeng ti nakitana. Nagawid ni Pedro idiay balayna a masmasdaaw no ania iti napasamak.
13 Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
Iti dayta, dua kadakuada ti mapmapan iti dayta metlaeng nga aldaw idiay baryo a managan Emmaus, nga innem a pulo nga estadia manipud Jerusalem.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
Pagtungtungtunganda ti maipanggep kadagiti amin nga banbanag a napasamak.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
Ti napasamak, kabayatan ti pinagtungtungtungda ken pinagdindinnamagda, ket immasideg ni Hesus ken nakikuyog kadakuada.
16 Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
Ngem dagiti matmatada nalappedan isu nga saanda nga nailasin isuna.
17 Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
Kinuna ni Hesus kadakuada, “Annia ti pagtungtungtunganyo nga dua kabayatan ti pannagnayo?” Ket nagtakderda idiay nga makita a nalidayda.
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
Ket maysa kadakuada a managan Cleopas, iti simmungbat kenkuana, “Apay sika laeng ti tao idiay Jerusalem nga saan a makaammo kadagiti banbanag a napasamak idiay iti napalabas nga al-aldaw?”
19 Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
Kinuna ni Hesus kadakuada, “Annia nga banbanag?” Insungbatda kenkuana, “Dagiti banbanag nga maipanggep kenni Hesus nga taga-Nazaret nga propeta, mannakabalin iti aramid ken saona iti imatang ti Dios ken iti amin nga tattao.
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
Ken no kasanu nga inyawat dagiti panguloen ti papadi ken dagiti turay nga maikeddeng a matay ken inlansada.
21 Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
Ngem ninamnamami nga isuna ti mangpawayawaya iti Israel. Wen, ken malaksid pay kadagitoy amin, maikatlo itan nga aldaw manipud napasamak dagidiay nga banbanag.
22 Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
Ngem maysa pay, dagiti dadduma a kakaduami nga babbai ket pinagsiddaaw dakami iti ipapan da idiay tanem iti bigbigat.
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
Idi saanda nga nabirukan ti bagina, immayda, ket kinunada pay nga nakitada dagiti anghel iti maysa a sirmata ket inbagada a sibibiag isuna.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
Dagiti dadduma a kakaduami nga lallaki ket napanda idiay tanem, ket nakitada daytoy a kas iti kinuna dagiti babbai. Ngem saanda nga nakita isuna.”
25 Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
Kinuna ni Hesus kadakuada, “O maag nga tattao ken nabuntog ti puspusoda nga mamati kadagiti inbaga dagiti propeta!
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
Saan aya nga masapul a sagabaen ni Kristo dagitoy nga banbanag, ken sumrekto idiay gloriana?”
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
Ket manipud kenni Moses ken kadagiti amin nga propeta, impalawag ni Hesus kadakuada iti amin a banbanag maipapan kenkuana kadagiti amin nga nasantoan a sursurat.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
Kabayatan nga umas-asidegda iti bario nga papananda, nagpammarang ni Hesus nga kasla adayo pay ti papananna.
29 Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.
Ngem pinilitda isuna, a kinunada, “Makidagus kan kadakami, ta rumabiin ket ti aldaw ket dandanin nga malpas.” Isu nga simrek ni Hesus nga nakidagus kadakuada.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
Ti napasamak, idi nakitugawen isuna kadakuada a mangan, innalana ti tinapay, binendisyonanna, ket iti panangguduana, intedna daytoy kadakuada.
31 Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
Ket naluktan dagiti matmatada, nailasinda isuna, ket nagpukaw isuna iti imatangda.
32 Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
Kinunada iti tunggal maysa, “Saan kadi nga agap-apoy dagiti puspuso nga adda kadatayo, kabayatan nga makitungtungtong kadata idiay dalan, kabayatan nga nilukatanna kadata dagiti nasantoan a surat?”
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
Nagrubwatda iti dayta met laeng nga oras ket nagsublida idiay Jerusalem. Nasangpetanda nga naurnong dagiti sangapulo ket maysa ken dagiti kakaduada,
34 "Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
nga ibagbagada nga, “Ti Apo ket nagungar nga agpayso, ket nagpakita pay kenni Simon.”
35 Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
Isunga imbagada dagiti banbanag nga napasamak idiay dalan, ken no kasanu nga naipakita kadakuada ni Hesus babaen iti pannakapisipisi iti tinapay.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"
Kabayatan nga ibagbagada dagitoy nga banbanag, nagtakder ni Hesus iti nagtengtengngaanda, ket kinunana kadakuada, “Kapia kuma ti adda kadakayo.”
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.
Ngem nakigtotda ken napnoanda iti buteng, ta impagarupda nga nakakitada iti espiritu.
38 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
Kinuna ni Hesus kadakuada, “Apay nga mariribukan kayo? Apay adda rumusing a saludsod dita pusoyo?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."
Kitaenyo dagiti imak ken dagiti sakak, siak a mismo daytoy. Sagidendak ket makitayo. Gapu ta ti espiritu ket awan lasag ken tulangna, kas makitayo met nga addaanak.”
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
Idi naibagana daytoy, impakitana kadakuada dagiti ima ken dagiti sakana.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
Kabayatan nga kasta la unay ti ragsakda, ken agsidsiddaawda, kinuna ni Hesus kadakuada, “Adda kadi uray ania nga makanyo?”
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
Inikkanda isuna iti tinuno a lames.
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
Innala ni Hesus, ket kinnanna iti imatangda.
44 Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."
Kinunana kadakuada, “Idi addaak kadakayo, imbagak kadakayo nga amin nga nakasurat iti linteg ni Moses ken kadagiti insurat dagiti propeta, ken kadagiti Salmo ket masapul nga matungpal.”
45 Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.
Kalpasannna, linukatanna dagiti panunotda, tapno maawatanda dagiti nasantoan a sursurat.
46 Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,
Kinunana kadakuada, “Kas iti naisurat, masapul nga agsagaba ni Kristo, ken agungar manipud kadagiti natay inton maikatlo nga aldaw.
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
Ket ti panagbabawi ken pannakapakawan dagiti basbasol, masapol a maikasaba babaen iti naganna kadagiti amin a nasyon, nga mangrugi idiay Jerusalem.
48 I ere Vidner om disse Ting.
Dakayo ti testigo kadagitoy nga banbanag.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."
Kitaenyo, ibaonko kadakayo ti kari ni Amak. Ngem aguray kayo idiay siyudad, inggana nga makawesan kayo iti pannakabalin nga naggapo idiay ngato.”
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
Ket inturong ida ni Hesus a rimuar inggana nga makaasidegda idiay Betania. Inngatona dagiti imana, ket binendisionanna ida.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
Ti napasamak, kabayatan ti panangbendisionna kadakuada, imbatina ida ket nabagkat a naipangato idiay langit.
52 Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
Ket dinayawda isuna, sada nagsubli idiay Jerusalem nga napalalo ti ragsakda.
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
Ket tuloytuloy nga addada idiay templo nga nagdaydayaw iti Dios.
