< Lukas 24 >

1 Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
And on the first day of the week, very early in the morning, they came to the sepulchre, bringing the spices which they had prepared.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
And they found the stone rolled back from the sepulchre.
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
And going in, they found not the body of the Lord Jesus.
4 Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
And it came to pass, as they were astonished in their mind at this, behold, two men stood by them, in shining apparel.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
And as they were afraid, and bowed down their countenance towards the ground, they said unto them: Why seek you the living with the dead?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
He is not here, but is risen. Remember how he spoke unto you, when he was in Galilee,
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."
Saying: The Son of man must be delivered into the hands of sinful men, and be crucified, and the third day rise again.
8 Og de kom hans Ord i Hu.
And they remembered his words.
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
And going back from the sepulchre, they told all these things to the eleven, and to all the rest.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
And it was Mary Magdalen, and Joanna, and Mary of James, and the other women that were with them, who told these things to the apostles.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
And these words seemed to them as idle tales; and they did not believe them.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
But Peter rising up, ran to the sepulchre, and stooping down, he saw the linen cloths laid by themselves; and went away wondering in himself at that which was come to pass.
13 Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
And behold, two of them went, the same day, to a town which was sixty furlongs from Jerusalem, named Emmaus.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
And they talked together of all these things which had happened.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
And it came to pass, that while they talked and reasoned with themselves, Jesus himself also drawing near, went with them.
16 Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
But their eyes were held, that they should not know him.
17 Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
And he said to them: What are these discourses that you hold one with another as you walk, and are sad?
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
And the one of them, whose name was Cleophas, answering, said to him: Art thou only a stranger to Jerusalem, and hast not known the things that have been done there in these days?
19 Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
To whom he said: What things? And they said: Concerning Jesus of Nazareth, who was a prophet, mighty in work and word before God and all the people;
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
And how our chief priests and princes delivered him to be condemned to death, and crucified him.
21 Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
But we hoped, that it was he that should have redeemed Israel: and now besides all this, today is the third day since these things were done.
22 Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
Yea and certain women also of our company affrighted us, who before it was light, were at the sepulchre,
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
And not finding his body, came, saying, that they had also seen a vision of angels, who say that he is alive.
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
And some of our people went to the sepulchre, and found it so as the women had said, but him they found not.
25 Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
Then he said to them: O foolish, and slow of heart to believe in all things which the prophets have spoken.
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
Ought not Christ to have suffered these things, and so to enter into his glory?
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
And beginning at Moses and all the prophets, he expounded to them in all the scriptures, the things that were concerning him.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
And they drew night to the town, whither they were going: and he made as though he would go farther.
29 Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.
But they constrained him; saying: Stay with us, because it is towards evening, and the day is now far spent. And he went in with them.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
And it came to pass, whilst he was at table with them, he took bread, and blessed, and brake, and gave to them.
31 Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
And their eyes were opened, and they knew him: and he vanished out of their sight.
32 Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
And they said one to the other: Was not our heart burning within us, whilst he spoke in this way, and opened to us the scriptures?
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
And rising up, the same hour, they went back to Jerusalem: and they found the eleven gathered together, and those that were staying with them,
34 "Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
Saying: The Lord is risen indeed, and hath appeared to Simon.
35 Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
And they told what things were done in the way; and how they knew him in the breaking of the bread.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"
Now whilst they were speaking these things, Jesus stood in the midst of them, and saith to them: Peace be to you; it is I, fear not.
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.
But they being troubled and frightened, supposed that they saw a spirit.
38 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
And he said to them: Why are you troubled, and why do thoughts arise in your hearts?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."
See my hands and feet, that it is I myself; handle, and see: for a spirit hath not flesh and bones, as you see me to have.
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
And when he had said this, he shewed them his hands and feet.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
But while they yet believed not, and wondered for joy, he said: Have you any thing to eat?
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
And they offered him a piece of a broiled fish, and a honeycomb.
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
And when he had eaten before them, taking the remains, he gave to them.
44 Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."
And he said to them: These are the words which I spoke to you, while I was yet with you, that all things must needs be fulfilled, which are written in the law of Moses, and in the prophets, and in the psalms, concerning me.
45 Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.
Then he opened their understanding, that they might understand the scriptures.
46 Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,
And he said to them: Thus it is written, and thus it behoved Christ to suffer, and to rise again from the dead, the third day:
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
And that penance and remission of sins should be preached in his name, unto all nations, beginning at Jerusalem.
48 I ere Vidner om disse Ting.
And you are witnesses of these things.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."
And I send the promise of my Father upon you: but stay you in the city till you be endued with power from on high.
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
And he led them out as far as Bethania: and lifting up his hands, he blessed them.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
And it came to pass, whilst he blessed them, he departed from them, and was carried up to heaven.
52 Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
And they adoring went back into Jerusalem with great joy.
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
And they were always in the temple, praising and blessing God. Amen.

< Lukas 24 >