< Lukas 23 >

1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
Тунчи всавэрэ, ко сле котэ, вщиле и отлиджялдэ Исусо Пилатостэ.
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge."
Тай ачиле тэ дошарэ Лэ и пхэнэнас: — Амэ уджянгле, со Вов змарэл амаро народо дромэстар, пхэнэл, со на трэбуни тэ потинэн налогуря императости, и дэдумэл пала Пэстэ, со Вов — Христосо, Тхагари.
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."
Пилато пхучля Лэстар: — Ту Тхагари иудеенгоро? Исусо пхэнда: — Ту кади пхэнэх.
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: "Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske."
Пилато дэдуманя англунэ рашаенди и всавэрэ манушэнди: — Мэ на аракхав дэ Кадэлэ Манушэ нисави дош.
5 Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil."
Нэ вонэ на пэрэаченас тэ дошарэ Исусо и пхэндэ: — Вов ваздэл манушэн и сиклярэл пав всавири Иудея, англал дэ Галилея, а тунчи авиля пэ кадэва тхан.
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
Пилато шунда када и пхучля: — Вов Галилеятар?
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Område, sendte han ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.
Кала Пилато уджянгля, со Исусо кодэлэ тханэстар, тев сля тхагареґа Иродо, вов бичалда Исусо Иродостэ, саво дэ кадэлэн дивэн сля дэ Ерусалимо.
8 Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han håbede at se et Tegn blive gjort af ham.
Иродо дыкхля Исусо и фартэ лошыля. Вов думут камля тэ дыкхэ Исусо, колэсти со бут ашунда пала Лэ и камля, соб Вов тэ сикавэл лэсти варисаво дыво.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.
И бут пала со розпхучелас Лэ, нэ Исусо нисо на пхэнда Иродости.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
Ай англунэ рашая и сиклимаря пав Упхэнима аченас котэ и дурэдэр дошарэнас Лэ.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
Иродо їтханэ халавдэнца ачиле тэ обмукэ патив Исусохкири тай асанепэ Лэстар. Тунчи урявда Лэ дэ барвали їда тай отбичалда павпалэ Пилатостэ.
12 På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
Дэ кодэва диво Иродо тай Пилато ачиле амалэнца, а ды колэ вонэ сле врыжымашэнца.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne og Folket
Пилато ж акхарда англунэ рашаен, пхурэдэрэн и всавэрэн манушэн.
14 og sagde til dem: "I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se. jeg har forhørt ham i eders Påhør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
Тай пхэнда лэнди: — Тумэ андэ мандэ Кадэлэ Манушэ и пхэндэ, со Вов ваздэл манушэн. Тай акэ, мэ англа тумэн роздыкхлём Лэхкоро рындо и на аракхлём дэ Кадэлэ Манушэ нисави дош, дэ савя тумэ Лэ вуджилисарэн.
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.
Тай Иродо на дошарда Лэ и бичалда павпалэ. Вов нисо кацаво на терда, пала со Лэ трэбуни тэ сундисарэ пэ мэрима.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
Мэ прыпхэнава тэ марэн Лэ чукненца, а тунчи отмукава.
17 (Men han var nødt til at løslade dem een på Højtiden.)
18 Men de råbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men løslad os Barabbas!"
Нэ всавэрэ мануша затиписиле: — Мэримо Лэсти! Отмук амэнди Варавва!
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
Ай Варавва бэшля дэ барунэ пала кода, со вов мулярэлас и ваздэлас манушэн дэ форо.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
Пилато упалэ подваздэня пэхкоро ґласо, колэсти со камля тэ отмукэ Исусо.
21 Men de råbte til ham og sagde: "Korsfæst, korsfæst ham!
Нэ мануша типисиле: — Прымар, прымар Лэ пэ трушул!
22 Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
Пилато дэ трито моло пхэнда лэнди: — Сави бида Вов терда? Мэ на аракхлём дэ Лэстэ нисави дош, пала савя Лэ трэбуни тэ сундисарэ пэ мэрима. Мэ прыпхэнава, соб Лэ тэ марэн чукненца, тай тунчи отмукава.
23 Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.
Нэ мануша затиписиле зоралэ ґласоґа, соб тэ прымарэ Лэ пэ трушул, и типимаґа домардэпэ пэхкоро.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
Тунчи Пилато сундисарда Исусо кади, сар вонэ камле.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
И отмукля барунэстар прахаре, саво мулярэлас и ваздэлас всавэрэн манушэн дэ форо, а Исусо отдэня дэ лэнгэрэн вастэн, сар и мангле иудея.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
Кала халавдэ лиджянас Исусо пэ мэрима, вонэ схутилдэ Симоно кирениянино, саво джялас малятар, и прыпхэндэ лэсти тэ лиджя трушул пала Исусо.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
Фартэ бут манушэн джянас пала Исусо. Джянас пала Лэ и джювля, савэ марэнас еджинэ пэ дэ колинэн баря грыжатар тай фартэ ровэнас пала Лэ.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
Исусо обрисиляпэ лэндэ тай пхэнда: — Чеялэ Ерусалимостар! На ровэн пала Ман! Нэ ровэн пала пэстэ и пала тумарэн чяворэн.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
Акэ, поджял вряма, кала пхэнэна: «Бахталэ бичяворэнгэрэ, савэ на бэнёнас и на парварэнас цыкнэ чяворэн!»
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Тунчи мануша пхэнэна вуче тай цыкнэ плаенди: «Тэлэдэн пэ амэн!» тай «Ушарэн амэн!»
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?"
И кала терэн када джювдэ каштэґа, со тунчи терэна шукэґа?
32 Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
Лиджялдэ пэ мэрима їтханэ Лэґа дон прахарен.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal", korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
Кала авиле пэ тхан, саво акхарэлпэ Черепо, котэ прымардэ пэ трушул Исусо тай дон прахарен, екхэ пав чячи риг, ай аврэ пав зэрво риг Лэстар.
34 Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre." Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
Исусо пхэнэлас: — Дадэ! Эртисар лэн! Вонэ на джянэн, со терэн. Халавдэ чутэ жребии и розлиле Лэхкири їда.
35 Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham og sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte."
А мануша аченас и дыкхэнас. Пхурэдэра терэнас асамо Исусостар тай пхэнэнас: — Аврэн фирисарда, а екхатар мэк Еджино Пэ фирисарэл, кала Вов исин Христосо, Савэ Дэвэл вытидэня.
36 Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:
Кади ж и халавдэ асанас Исусостар, поджянас Лэстэ тай дэнас Лэсти шукло мол.
37 "Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!"
И пхэнэнас: — Кала Ту исин Тхагари иудеенгоро, тунчи фирисар Еджино Пэ!
38 Men der var også sat en Overskrift over ham (skreven på Græsk og Latin og Hebraisk): "Denne er Jødernes Konge."
Упрэ Лэстар сля чиндо: «Кадэва исин иудеенгоро Тхагари».
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!"
Екх прахарендар, саво сля амблавдо пэ трушул, кошэлас Исусо и пхэнэлас: — Кала Ту исин Христосо, фирисар Еджино Пэ и амэн!
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
Авэр прахари улэлас лэ тай пхэнэлас: — Ту Дэвлэстар на дарах? Ту еджино сундисардо пэ мэрима, сар и Вов.
41 Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."
Амэн сундисардэ пала амари дош и дэне амэнди кода, со амэ затердэ. Нэ Вов на терда нисаво вурытимо.
42 Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!"
Тай пхэнда Лэсти: — Исусо, взгинисар пала ман, кала Ту авэґа дэ Тирэ Тхагарима!
43 Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset."
Тай пхэнда лэсти Исусо: — Чячимаґа пхэнав тути: авдивэ ту авэґа Манца дэ раї.
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
Сля диво аври, пашэ дэшудуй чясо вряма, тай пав всавири пхув змукляпэ калимо ды тритонэ чясо вряма.
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
Кхам калиля, тай похтан, саво сля амблавдо дэ храмо, пхариля поепаш.
46 Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: "Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;" og da han havde sagt det, udåndede han.
Тунчи Исусо затиписиля зоралэ ґласоґа: — Дадэ! Дэ Тирэ вастэн отдав Муро фано! Вов пхэнда када и отдэня фано.
47 Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: "I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt."
Кала шэлякоро пхурэдэр дыкхля вса откада, вов ваздэня слава Дэвлэсти тай пхэнда: — Чяче, Вов сля дэвликуно Мануш!
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.
Всавэрэ мануша, савэ стидэнепэ, соб тэ дыкхэ Лэхкоро мэримо, дыкхле, со тердапэ, джиле павпалэ тай марэнас еджинэ пэ дэ колинэн.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.
Дурал ачиле и дыкхэнас пэ кода мануша, савэ джянгле Исусо, тай джювля, савэ джянас пала Лэстэ Галилеятар.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god og retfærdig Mand,
Котэ сля лачё и пативало мануш, савэ акхарэнас Иосифо. Вов сля екх пхурэдэрэндар дэ Синедрионо,
51 han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
нэ на подрицарэлас лэнгэрэ лава и рындуря. Вов выбариля дэ форо Аримафея тай дожутярэлас, кала авэла Дэвлэхкоро Тхагаримо.
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
Вов авиля Пилатостэ тэ мангэ, соб кодэва тэ отдэл лэсти Исусохкоро трупо.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
Иосифо слиля трупо трушулэстар, обкхувда похтаноґа, дэ савэ гаравэн мулэн, тай тховда дэ склепо, саво сля вымардо дэ барэ и тев инте ника на гаравэнас.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
Када сля диво, кала лачярэнаспэ субботатэ. И суббота сля пашэ.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og så Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
Пала Иосифо джянас джювля, савэ авиле Исусоґа Галилеятар. Вонэ дыкхле склепо и сар тховэнас пордэ Исусохкоро трупо.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
Тунчи рисиле цэрэ и лачярдэ мастина и миро. Ай кала авиля суббота, вонэ отцинёнас, сар чиндо дэ заповедь.

< Lukas 23 >