Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
Tegani sare kola inele ko sabor uštine hem legarde e Isuse koro Pilat, koro upravniko e rimesoro,
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge."
hem lelje te vaćeren protiv oleste: “Akale manuše arakhljam sar zavodini amare narodo hem vaćeri lenđe te na platinen o porez e carose, a pese vaćeri dai o Hrist, o caro.”
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."
Tegani o Pilat pučlja e Isuse: “Tu li injan o caro e Jevrejengoro?” A o Isus phenđa: “Ađahari sar so pheneja.”
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: "Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske."
Tegani o Pilat phenđa e šerutne sveštenikonenđe hem e narodose: “Na arakhava nisavi krivica upro akava manuš!”
5 Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil."
Ali on na ačhavde te vičinen: “Ple sikavibnaja vazdela pobuna maškaro manuša ki sa i phuv e Jevrejengiri. Lelja te ćerel adava ani regija Galileja hem alo čak đi akate ani diz Jerusalim!”
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
A kad o Pilat šunđa adava, pučlja len nane li o Isus Galilejco.
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Område, sendte han ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.
I kad phende lese dai o Isus Galilejco, o Pilat bičhalđa le koro Irod, kova vladinđa ani Galileja. A baš adala dive o Irod inele ano Jerusalim.
8 Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han håbede at se et Tegn blive gjort af ham.
Kad o Irod dikhlja e Isuse, but inele radosno adalese so pana angleder manglja te dikhel le adalese so but šunđa olestar hem nadinđa pe da o Isus ka ćerel nesavo čudo anglo leste.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.
But so pučlja le, ali o Isus ništa na phenđa lese.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
A adari terđona ine o šerutne sveštenici hem o učitelja e Zakonestar vaćerindoj zorale protiv o Isus.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
A o Irod hem lesere vojnici ponizinde e Isuse hem marde muj oleja. Urjavde le ano carikano fostani hem tegani o Irod bičhalđa le palal koro Pilat.
12 På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
Angleder o Irod hem o Pilat na inele ano šukar odnosija, a adava dive ule amala.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne og Folket
A o Pilat vičinđa kora peste e šerutne sveštenikonen, e vođen hem e narodo,
14 og sagde til dem: "I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se. jeg har forhørt ham i eders Påhør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
i phenđa lenđe: “Anđen kora mande akale manuše vaćerindoj da vazdela pobuna maškaro narodo. Ače, angla tumende pučljum le adalestar, ali na arakhljum nisavi krivica zaki savi tumen optužinena le.
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.
A ni o Irod na arakhlja upro leste krivica i adalese bičhalđa le palal kora amende. Akava manuš na ćerđa ništa so zaslužini meriba.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
Adalese samo ka naredinav te šibinen le, i ka mukav le.”
17 (Men han var nødt til at løslade dem een på Højtiden.)
[A valjanđa zako prazniko, palo adeti, te mukel lenđe jekhe phandle manuše.]
18 Men de råbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men løslad os Barabbas!"
Ko adava sare so inele adari vičinde: “Mudar adale manuše, a muk amenđe e Varava!”
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
(O Varava inele phandlo adalese so učestvujinđa ani pobuna savi inele ano Jerusalim hem adalese so mudarđa nekas.)
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
A o Pilat, adalese so manglja te mukel e Isuse, palem vaćerđa olencar,
21 Men de råbte til ham og sagde: "Korsfæst, korsfæst ham!
ali on vičinde: “Čhiv le ko krsto! Čhiv le ko krsto!”
22 Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
A o Pilat palo trito puti phenđa lenđe: “A savo bišukaripe ćerđa akava manuš? Na dikhava sose valjani te merel. Ka naredinav te šibinen le, i ka mukav le.”
23 Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.
Ali on na ačhavde te vičinen oto sa o glaso rodindoj te čhivel e Isuse ko krsto. I lengoro vičiba inele sa po zoralo.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
I adalese o Pilat odlučinđa te del len adava so mangena.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
Muklja okole kole mangle, kova inele phandlo zbog i pobuna hem zbog o mudariba, a e Isuse dinđa ko vojnici te ćeren oleja adava so o narodo manglja.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
Sar o vojnici legarena ine e Isuse, dolinde nesave Simone tari Kirinija sar avela ine taro polje. Čhivde o krsto upro leste hem terinde le te akhari le palo Isus.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
Palo Isus dželo baro narodo maškaro kolende inele hem o đuvlja kola runde hem žalinde le.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
Ali o Isus irinđa pe nakoro lende hem phenđa lenđe: “Đuvljalen taro Jerusalim, ma roven pala mande, nego roven pala tumende hem tumare čhavende.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
Adalese so, ače, avena o dive kad o manuša ka vaćeren: ‘Bahtalei o đuvlja kolai bizo čhave, kola na bijande hem na dinde čuči.’
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Tegani ‘ka phenen e planinenđe: Peren upra amende! hem e bregonenđe: Učharen amen!’
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?"
Adalese so, te ađahar ćerela pe mancar kova injum sar jekh sapano kaš, sigurno po bišukar ka ćerel pe e manušencar kolai sar o šuke kašta.”
32 Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
A e Isuseja inele legarde pana duje zločinconen te oven mudarde.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal", korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
I kad resle ko than vičime Kokalo e šeresoro, o vojnici čhivde ko krsto e Isuse hem čhivde adale zločinconen ko avera krstija: jekhe oti lesiri desno, a e dujtone oti lesiri levo strana.
34 Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre." Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
O Isus phenđa: “Dade, oprostin lenđe, adalese so na džanen so ćerena!” Tegani o vojnici frdinde barbuti hem ađahar delinde maškara pumende e Isusesere šeja.
35 Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham og sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte."
O narodo terdino adari te dikhelfse, a e jevrejengere vođe marde muj e Isuseja vaćerindoj: “Averen spasinđa; akana nek spasini korkoro pes tei čače ov o Hrist e Devlesoro, lesoro Izabirime!”
36 Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:
Hem o vojnici marde muj e Isuseja. Ale uzalo leste hem kaninde le ušli mol,
37 "Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!"
vaćerindoj: “Te injan o caro e jevrejengoro, spasin tut!”
38 Men der var også sat en Overskrift over ham (skreven på Græsk og Latin og Hebraisk): "Denne er Jødernes Konge."
A upreder lesoro šero terdino znako kote inele pisime: Akavai o caro e jevrejengoro.
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!"
Jekh okole zločinconendar vređinđa e Isuse vaćerindoj: “Te injan o Hrist, sose na spasineja tut hem amen?”
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
A o dujto zločinco ukorinđa adale so vređinđa e Isuse: “Sar na daraja e Devlestar? Hem tu injan ađahar osudime sar soi ov.
41 Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."
Amen pravedno injam kaznime zbog amare bišukar buća, a ov na ćerđa nisavo bišukaripe.”
42 Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!"
Tegani phenđa: “Isuse, setin tut mandar kad ka ave ano to carstvo.”
43 Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset."
A o Isus phenđa lese: “Čače vaćerava će, avdive ka ove mancar ano raj!”
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
A ko ekvaš o dive, i tomina učharđa sa i phuv hem ađahar inele trin saća,
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
adalese so o kham kalilo. A e hramesiri zavesa pharavdili ko ekvaš.
46 Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: "Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;" og da han havde sagt det, udåndede han.
A o Isus vičinđa oto sa o glaso: “Dade, tuće ano vasta mukava o duho mlo!” Kad phenđa adava, muklja pli duša.
47 Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: "I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt."
A kad e rimesoro kapetani dikhlja so ulo, lelja te slavini e Devle, vaćerindoj: “Čače akava manuš inele pravedniko!”
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.
But manuša kola čedinde pe adari te dikhenfse, irindoj čhere khuvena pe ine ko gruđa adalese so ine lenđe žao.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.
A sa e Isusesere amala, đi o đuvlja kola phirde palo leste pana tari Galileja, odural terdine hem dikhle sa adava.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god og retfærdig Mand,
A inele jekh manuš palo anav Josif tari Arimateja, diz ani Judeja.
51 han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
Ov inele šukar hem pravedno manuš kova adžićeri ine o carstvo e Devlesoro. Iako inele člano oto e jevrejengoro sabor, na složinđa pe adaleja so inele odlučime te roden o Isus te ovel mudardo.
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
Ov dželo koro Pilat hem rodinđa te den le o telo e Isusesoro.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
Tegani huljavđa e Isusesoro telo taro krsto, paćarđa le čaršaveja hem čhivđa le ano grobo savo inele ćerdo ano bar, ano savo pana niko na inele čhivdo.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
Adava dive inele Dive zako pripremiba zako savato savo samo so na ine te avel.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og så Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
A o đuvlja, kola ale e Isuseja tari Galileja, džele e Josifeja hem dikhle sar e Isusesoro telo inele čhivdo ano grobo.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
I irinde pe adari kaj bešena ine hem spreminde o mirisija hem o mastija savencar te makhen e Isusesoro telo. Ali ko savato odmorinde pe poštujindoj i naredba oto Zakoni e Mojsijasoro.
