Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
TOUN pokon karoj ap kajinenda kalualan i ren Pilatuj.
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge."
Irail ari pikikidi impimpa i indada: Je diarada lap men et, me a kin kaweid japun aramaj akan o inapwiedi, ender nopwei on nanmarki, ap inda, me dene pein i Krijtuj o nanmarki.
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."
Pilatuj ari idok re a majani: Nanmarki en Juj akan komui? A kotin japen i majani: Komui me inda.
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: "Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske."
Pilatuj ap majani on jamero lapalap akan o pokon o: Jota dip, me i diar ren aramaj men et.
5 Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil."
A irail nidinideki i indada: A kin kapeida aramaj ni a kaukawewe jili nan Iudaa, tapiada Kalilaa kokodo lel jap wet.
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
Pilatuj lao ronadar Kalilaa, ap idok, ma i aramaj en Kalilaa men.
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Område, sendte han ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.
A i lao ronadar, me kijan toun wein Erodej, ap kadarala I en Erodej, me pil kotikot Ierujalem ni ran oko.
8 Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han håbede at se et Tegn blive gjort af ham.
Erodej lao majani Iejuj, ap perenda kaualap, pwe me warai a kin anane udial i, pweki me toto a ronadar iran i, o a pil kaporoporeki, me a pan udial kilel eu jan re a.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.
I ari kalelapok re a ni majan toto. A i jota kotin man japen i.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
A jamero lapalap o jaunkawewe kan kajinenda o impimpa I kaualap.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
A Erodej o na jaunpei kan mamaleki i o likauki i likau puetepuet o kapure won i ren Pilatuj.
12 På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
A ni ran ota Pilatuj o Erodej injenemau pena, pwe maj o ira imwintiti pena.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne og Folket
A Pilatuj kapokon pena jamero lapalap, o monjap, o aramaj akan,
14 og sagde til dem: "I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se. jeg har forhørt ham i eders Påhør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
Ap majani on irail: Komail wa don ia aramaj men et, dene kaweid japun aramaj akan. A kilan, i kalekalelapok re a mo’mail, ap jota dip, me i diar ren aramaj men et, duen me komail katikatipiaki i.
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.
Erodej pil jo, pwe i kadar won i komail. A kilan, jota me a wiadar pwen kame kila i.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
Ari, i pan woki i ap lapwada.
17 (Men han var nødt til at løslade dem een på Højtiden.)
Pwe a pan udan lapwa dan irail meamen nin kamadip o.
18 Men de råbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men løslad os Barabbas!"
Irail karoj ap likelikwir indada: Kajapokela men et o lapwa don kit Parapaj!
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
Me lokidokilar nan imaten aki moromoron eu o kamela en aramaj amen, me wiauier nan kanim o.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
Pilatuj ari men lapwada Iejuj, ap pil majani on irail.
21 Men de råbte til ham og sagde: "Korsfæst, korsfæst ham!
A irail likelikwir indada: Kalopuela, kalopuela i!
22 Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
A majani on irail kajilepak: Pwe me jued da, me a wiadar? Jota me i diaradar re a, me i en kamata kila. Ari, i pan woki i ap lapwada.
23 Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.
A irail nantion weriwereda nidinidiki i, me a en lopuela; o ar weriwer o en jamero lapalap akan lalaudelar.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
Pilatuj ap inda, me ar poeki poek en pwaida,
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
Ap lapwada i, me lokido kilar nan imaten aki moromoron eu o kamela en aramaj amen, me irail poeki, ap mueid on irail Iejuj, en wiai on i duen injen arail.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
O ni arail kalua wei i, re ap jaikidi Jimon men Kirene, me kodo jan nan jap o. Ir ari kidan po a lopu, pwen wala murin Iejuj.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
O pokon kalaimun idauenla i, o li kai me janejan o mamaukeki i.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
Jejuj kotin jaupei don irail majani: Li en Ierujalem akan, ender janejan kin ia, a janejan kin pein komail o noumail jeri kan.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
Pwe kilan, ni ran oko kokodo aramaj pan indinda: Meid pai li dapwan o irail me jota naitik, o didi kan, me jota kadidi!
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Re ap pan pikikidi ekeker on nana kan: Pupedi on po at! O on dol akan: Kadupal kit edi!
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?"
Pwe ma re wiadar mepukat on tuka maur, da me re pan wia on tuka monedi?
32 Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
A pil lolap riamen ian i kalua wei kamela.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal", korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
Irail lao lei waja, me adaneki pondal en mon, ap kalo puela i o me lolap oko, amen ni pali maun o amen ni pali main.
34 Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre." Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
Iejuj ap kotin majani: Jam (ai), Kom kotin maki on irail, pwe irail jaja, me re wiawia. Irail ari nene pajan japwilim a likau kan o kadoropwa kida.
35 Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham og sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte."
Aramaj me u kankakil o monjap akan ian irail kapikapiti I indada: A kamaureda akai, i en kamaureda pein i, ma i Krijtuj japwilim en Kot.
36 Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:
A jaunpei kan pil kapikapiti i, kai on i, ki on i pinika,
37 "Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!"
Indada: Ma koe Nanmarki en Juj akan, en kapitila pein uk.
38 Men der var også sat en Overskrift over ham (skreven på Græsk og Latin og Hebraisk): "Denne er Jødernes Konge."
A pil intin eu, me intinidier ponanen i ni lokaia en Krik, o Latain, o Ipru: let Nanmarki en Juj akan.
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!"
A amen ren lolap oko, me lanadar, lalaue i indada: Kaidin koe Krijtuj Kapit i jan pein uk o kit!
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
Me teio ap japen, kapun on i indada: Koe pil jota majak Kot ni om ian kadeik wet?
41 Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."
Pwe ata kalokolok me pun, pwe iduen ata wiawia kan, a ol men et jota wiadar meakot me jued.
42 Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!"
Ap potoan on Iejuj: Main, re kotin kupura ia, lao re kotida nan wei ar.
43 Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset."
Iejuj ap kotin majani on i: Melel I indai on uk, ran wet koe pan ian ia mi nan paradij.
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
Ni auer kawonu ap rotorotala nan jap karoj lao lel auer kaduau,
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
O katipin rotorotala, o likau en pera en im en kaudok o dei pajan jan poa lei pa.
46 Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: "Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;" og da han havde sagt det, udåndede han.
Iejuj ap kotin kapitie laudeda majani: Jam (ai), i muei dalan nen i nan lim omui kan. A lao kotin majanier met, ap kotin poular.
47 Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: "I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt."
A jaumaj en jaunpei o, ni a kilaner me wiauier, ap kapikapina Kot indada: Melel, aramaj men et me pun.
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.
O aramaj karoj me pokon penaer pwen ian kilan, lao kilaner me wiauier, ap pikir maramar arail o pure pajan.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.
A kompokepa kan karoj o li akan, me idauendo i jan Kalilaa, u kailawei, kilekilan mepukat.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god og retfærdig Mand,
O kilan ol amen, me mar a Iojep, jaunkapun amen, ol mau o pun amen,
51 han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
Me jota apali on irail ni ar kapukapun o wiawia kan, men Arimatia, kanim eu en ludiia, me pil auiaui wein Kot,
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
I me poto don Pilatuj poekipoeki kalep en Iejuj.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
I ari kidi jan i o kidimki pena likau linen kajelel o kidi on nan joujou, me weiweida nan paip, waja me jaikenta amen jaredi ia.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
A ran o ran en kaonop o japat korendor.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og så Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
A li akan, me ian i kodido jan Kalilaa, pil ian udial joujou o, waja me kalep a nekinekid ia.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
Irail ap purer o kaonopada potik kai o men ujor, re ap kamol ni ran en japat duen kujoned o.
