Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
He bessan shiiqida shanggoti ubbay denddidi Yesuusa Philaaxoosakko efidosona.
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge."
“Ha uray nu asaa balethishin, kawuwas giira giironna mela diggishininne qassi, ‘Taani Kiristtoosa hintte kawuwa’ yaagishin demmida” yaagidi mootidosona.
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."
Philaaxoosi Yesuusa, “Neeni Ayhudeta kawoyye?” yaagidi oychchis. Yesuusi, “Ee, ne gidayssa mela” yaagis.
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: "Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske."
Philaaxoosi kahine halaqatakkonne asaakko, “Ha uraa bolla taani issi balakka demmabiikke” yaagis.
5 Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil."
Shin entti, “Ha uray Galiilappe doomidi hayssa gakkanaw Yihuda kumethaa iitabaas denthethees” yaagidi minthi odidosona.
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
Philaaxoosi hessa si7ida wode Yesuusi Galiila aseekko eranaw koyidi iya oychchis.
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Område, sendte han ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.
Yesuusi Heroodisa biittaafe yida asi gideyssa Philaaxoosi erida wode Heroodisi he wode Yerusalaamen de7iya gisho iyaakko yeddis.
8 Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han håbede at se et Tegn blive gjort af ham.
Heroodisi Yesuusa be7anaw daro wodeppe koyishe de7iya gisho, iya be7ida wode daro ufayttis. Ays giikko, iyabaa si7ida gisho malaalisiyabaa oothin be7anaw amottishe de7ees.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.
Heroodisi Yesuusa daro oyshota oychchis, shin I aykkoka zaaribeenna.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
Kahineta halaqatinne higge asttamaareti yan eqqidi minthidi iya mootosona.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
Herodisaranne iya wotaaddaretara Yesuusa kadhidosonanne leqisidosona. Bonchcho afilaa mayzidi Philaaxoosakko zaaridi yeddidosona.
12 På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
Herodisaranne Philaaxoosara kase morkkeshin he gallas wolla giigidosona.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne og Folket
Philaaxoosi kahine halaqata, asaa haareyssatanne asaa xeegidi,
14 og sagde til dem: "I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se. jeg har forhørt ham i eders Påhør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
“‘Ha uray asaa geellatethas denthethees’ gidi taakko ehideta. Takka hintte sinthan pilggada hintte shiishida mootuwas aybi balakka demmabiikke.
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.
Heroodisi, hessatho aybi balakka iya bolla demmiboonna gisho nuukko yeddis. Tumakka ha uray hayqos gathiya aybi balakka oothibeenna.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
Hessa gisho, iya garaafada billa yeddana” yaagis.
17 (Men han var nødt til at løslade dem een på Højtiden.)
Hessa I giday Faasikka Baale wode issi asi enttaw billanayssi iyaw attonnabaa gidiya gishossa.
18 Men de råbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men løslad os Barabbas!"
Derey ubbay issi bolla, “Ha uraa gede digga, nuus Barbbaana billa” yaagidi waassidosona.
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
Barbbaani katamaa giddon asaa iitabaas denthethidi ase wodhdhidi qashettida asi.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
Philaaxoosi Yesuusa billanaw koyidi asaas zaari odis.
21 Men de råbte til ham og sagde: "Korsfæst, korsfæst ham!
Gidoshin, asay, “Kaqqa! Kaqqa!” yaagidi waassidosona.
22 Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
Philaaxoosi heedzantho, “Ha uray qohidabay aybe? Wodhos gathiya bala ta demmabiikke. Hessa gisho, garaafada yedda aggana” yaagis.
23 Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.
Entti bantta qaala dhoqqu oothidi, “Kaqettanaw bessees” gidi minthi waassidosona. Entta waasoykka xoonis.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
Entta oyshaa gisho, gidi Philaaxoosi iya bolla pirddis.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
Asaa iitabaas denthetheyssanne ase wodhdhidi qashettidayssa bilettana mela woossida, he uraa enttaw billis. Shin Yesuusa entti koyidabaa oothana mela enttaw aathi immis.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
Yesuusa oykkidi efishin Simoona giya Qerena biitta addey gaxareppe yishin, demmidi masqaliya toossidi Yesuusa kaallidi baana mela un77ethidosona.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
Daro asaynne bantta tiraa iccishe yeekkiya maccasati iya guyiyara kaalloosona.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
Shin Yesuusi enttako guye simmidi, “Hinttenoo, Yerusalaame maccasato, hintte huu7esinne hintte naytas yeekkiteppe attin taw yeekkofite.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
‘Hekko maynthati, yelonna ulotinne dhanthonna dhanthati anjjettidosona’ hintte yaagana gallasay yaana.
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
He wode dereta, ‘Nu bolla kunddite’, zumatakka, ‘Nuna kammite’ yaagana.
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?"
Hiza, qaye mithaa hessatho oothiko mela mithaa waatanddeshsha?” yaagis.
32 Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
Iyara wodhanaw hara nam77u worandzota efidosona
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal", korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
Qeeraniyo geetettiya bessaa gathidi kaqqidosona. Worandzotappe issuwa ushachcha baggara hankkuwa haddirssa baggara kaqqidosona.
34 Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre." Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
Yesuusi, “Ta aawaw, entti ay oothiyako eronna gisho, neeni enttaw atto yaaga” yaagis. Entti iya afilaa bolla saama yeggidi shaakettidi ekkidosona.
35 Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham og sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte."
Asay eqqidi xeellosona, shin deriya haareyssati, “Harata ashshis; Xoossay doorida Kiristtoosi iya gidikko ane bana ashsho” yaagidi leqisidosona.
36 Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:
Wotaaddareti iyaakko shiiqidi, caala woyne ushshaa immidosona.
37 "Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!"
Yaatidi, “Neeni Ayhudeta kawo gidikko ne huu7iya ashsha” yaagidi leqisidosona.
38 Men der var også sat en Overskrift over ham (skreven på Græsk og Latin og Hebraisk): "Denne er Jødernes Konge."
Iyaw huu7e baggara, “Hayssi Ayhudeta kawo” yaagiya xuufey de7ees.
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!"
Kaqettida worandzotappe issoy cashshe sa7ara goochchishe, “Ane neeni Kiristtoosa gidikko, nenakka nunakka ashsha” yaagis.
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
Shin hankko worandzoy, “Neeni hayssa mela pirddan de7ashe hari attoshin, Xoossaas yayyikii?
41 Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."
Nuuni nu balaas bessiya pirdda ekkoos, shin ha uray issi iitabaakka oothibeenna” yaagidi hanqettis.
42 Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!"
Qassika, “Yesuusa, ne ne kawotethaara yaa wode tana qoppa” yaagis.
43 Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset."
Yesuusi, “Ta new tuma odays; hachchi neeni taara gannaten gidana” yaagis.
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
He gallas usuppun saateppe bidi uddufun saate gakkanaw away poo7uwa diggida gisho, biitta ubbaa bolla dhuma gidis. Xoossa Keetha magaraajjoy daakettidi nam77an shaakettis.
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46 Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: "Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;" og da han havde sagt det, udåndede han.
Yesuusi, qaala dhoqqu oothidi, “Ta aawaw, ta ta shemppiw ne kushen sheedhdhays” yaagidi hayqqis.
47 Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: "I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt."
Mato halaqay, hanidayssa be7idi, “Hayssi uray tumakka xillo” yaagidi Xoossaa galatis.
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.
Ha haniyabaa be7anaw he bessaa shiiqida asay ubbay hanidabaa be7ida wode bantta tiraa iccishe bantta soo simmidosona.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.
Gidoshin, Yesuusa matan eriya asay ubbay, hessadakka Galiilappe kaallidi yida maccasati hessa be7ishe haahon eqqidosona.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god og retfærdig Mand,
Ayhude shanggotappe issoy, Yoosefa geetettiya uray de7ees. I Armmatiyasa geetettiya Yihuda katamaappe yis. I lo77onne Xillo asi gidiya gisho Xoossaa kawotethaa yuussaa naagees. Shanggotappe issuwa gidishe entta zoretethaaninne oosuwan deenna.
51 han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
He uray Philaaxoosakko bidi, Yesuusa ahaa mooganaw taw imma gidi woossis.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
Philaaxoosi ekka yaagin, Yesuusa ahaa wodhisidi afilara xaaxis. Zaallafe woocidi kessida hara asi moogettonna ooratha duufon wothis.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
Sambbaati gelana haniya gisho, he gallasay giigetetha qamma.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og så Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
Galiilappe denddidi Yesuusa kaallidi yida maccasati Yoosefara bidi iya ahaa waati moogiyakko duufuwa akeekidi be7idosona.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
Yaappe simmidi shittonne qibaatiya giigisidosona. Higgey kiitteyssa mela Sambbaata gallas shemppi pee7idosona.
