Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
Acunüng ngbumki he ami van tho law u lü Jesuh Pilata veia cehpüi u lü,
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge."
“Hin naw, kami khyang he lam jah hma saki, kei Mesijah, sangpuxang ni ti lü Ketah sangpuxanga veia akhawn ä ngcawn vai ti se, kami ngjak,” tia ami mawm.
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."
Pilat naw, “Judah hea sangpuxanga na kyaki aw?” ti lü kthäh se, Jesuh naw, “Ä, na pyena kba kya veng,” ti lü a msang.
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: "Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske."
Acunüng Pilat naw ktaiyü ngvai he la khyang hea veia, “Hina khyanga khana mkhuimkhanak vai ia mkatnak am hmu veng,” a ti.
5 Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil."
Cunsepi amimi naw “Kalile khaw üng tün lü, ahi düta Judah khaw avan üng jah mthei hü lü khyang avan jah kpyükpyeh hü bäihki,” tia, aksehlena ami pyen.
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
Pilat naw ngja lü “Hina khyang hin Kalile khyang aw?” ti lü a jah kthäh.
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Område, sendte han ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.
Pilat naw Heroda uknaka khaw üngka ti a ksing üng Heroda veia a tüih be. Acunüng, Herod cun Jerusalema awmki.
8 Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han håbede at se et Tegn blive gjort af ham.
Herod naw Jesuh a hmu üng aktäa jekyaiki; isetiakyaküng a mawngma ngja lü ajandea a hmuh vai a ngaih, müncankse he a jah bilaw iyaw bawi ta a hmuh vai a büa phäha kyaki.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.
Ngthu khawjah a kthäh; cunsepi Jesuh naw i am pi am msang be.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
Acunüng ktaiyü ngvai he la thum ksing he naw ngdüi u lü aktäa a mi mkatei.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
Herod la a yekap he naw Jesuh hmumsit u lü yaiha pawh u lü jinu akyäp cang suisaki he naw Pilata veia ami tüih be.
12 På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
Acuna mhmüp üng Pilat la Herod ngpüi kyu naki xawi. Ajana ani püi ana hneng khawiki xawi.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne og Folket
Pilat naw ktaiyü ngvai he, angvai he la khyang he avan jah khü lü,
14 og sagde til dem: "I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se. jeg har forhørt ham i eders Påhør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
“Khyang he lam jah hma saki ti u lü hin ka veia nami lawpüia kyaki; teng u, nami ma a katnak sui ni se nami mkata kba hina khana i a katnak am hmu veng;
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.
Herod naw pi a katnak cang am hmu naw, a veia ka tüih päng; teng u, thihnak sen vaia i am pawh ve.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
“Acunakyase, kpai lü khyah be vang,” a ti.
17 (Men han var nødt til at løslade dem een på Højtiden.)
Buhpawh pawi üng khyang mat jah mhlät pet khawia thum awmki.
18 Men de råbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men løslad os Barabbas!"
Ami van atänga ngpyang u lü, “Hin hin hnim lü, Barabah jah mhlät pea,” ami ti.
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
Barabah cun mlüh k’uma ksuksaknak pawh lü khyang a hnima phäha thawngima khyuma kyaki.
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
Pilat naw Jesuh a mhlät vai ngaih lü a jah kthäh be.
21 Men de råbte til ham og sagde: "Korsfæst, korsfæst ham!
Cunsepi ngpyang u lü, “Kutlamktung üng taiha, Kutlamktung üng taiha,” ami ti.
22 Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
Pilat naw akthumnaka, “Ise ni? Hin naw ia katnak ni a pawh ve? Thihnak sen vai a khana i am hmu veng; acunakyase kpai lü khyah be vang,” a ti.
23 Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.
Cunsepi amimi naw angsang yea kutlamktung üng taih vaia amthuia mso u se, acunüng ami ngpyangnak am Pilat ami näng.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
Acuna Pilat naw ami msoa kba Jesuh pawh vaia ngthu a jah pet.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
Suksaknak pawh lü khyang a hnima phäha thawngim üng kyumki ami kthäh jah khyah pe lü; Jesuh cun ami ngaih ngaiha ami pawh vaia a jah pet.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
Jesuh ami cehpüi k'um üng, Karenih khaw üngka Sihmon naki ngnamca üngka naw lawki ami hmu üng, man u lü Jesuha hnua kutlamktung ami kawh sak.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
A hnua läki hea khyang khawjah üng Jesuh kyahki hea nghnumi avang awmki he.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
Acun he Jesuh naw jah nghlat si lü, “Jerusalema canu he aw, kei am na kyah u lü nami mäta phäh la nami ca hea phäha kyap ua.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
“Isetiakyaküng, ‘cingkia nghnumi ta a jo sen ve, na am pawinakia pum la na naw am a awk khawia cih ta a jo sen ve’ ami tinaka mhmüp pha law khai.
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
“Acunüng khawmcunga veia, ‘Jah sip lawa,’ khawngjung khawkawngea veia, ‘Jah mük lawa’ ti law khai he,
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?"
“Thing xünga veia pi hinkba ami ti üng akhyawnga veia ta ikba kya khai aw?” a ti.
32 Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
Acunüng a veia khyangka nghngih ami jah hnim vaia ami jah cehpüi hnga.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal", korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
Acunüng luyuh hmün ami tinak ami pha law üng acuia a kpat lama mat, a k'eng lama mat, khyangka xawi am kutlamktung üng ami taih.
34 Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre." Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
Jesuh naw, “Ka Pa aw, jah mhläta; i ami pawh am ksing hei ve u,” a ti. Acunüng, a suisak he cung kphawng u lü ami jah ngpaiei.
35 Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham og sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte."
Khyang he naw ngdüi u lü ami tengei. Angvai he naw, “Khyang kce ta jah küikyan khawiki; Pamhnama a xü Mesijah kcang a ni üng amät pi ngküikyanei kyu se,” tia ami ksenak.
36 Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:
Yekap he naw pi yaiha ami pawh a veia capyit jukthui lawpüi u lü, peki he naw,
37 "Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!"
“Judah hea sangpuxanga na kya kcang üng, namät la namät ngküikyanei kyua,” ami ti.
38 Men der var også sat en Overskrift over ham (skreven på Græsk og Latin og Hebraisk): "Denne er Jødernes Konge."
Acunüng a lu khana, “Hin hin, Judah hea sangpuxang ni,” tia ami taih.
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!"
Acunüng, khyangka mat, a peia ami taih naw pi, kse na lü, “Nang Mesijaha na kya üng, namät ngküikyanei kyu lü, keini pi jah küikyan lawa,” a ti.
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
Cunsepi, akce mat naw a jüinak am msang lü, “Mhnam ye pi am na kyühki aw? Atänga mkhuimkhanak mi khamei hmaih ye se,
41 Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."
ningni cun ni khamei kung khaia ni kyaki; ni katnaka phu däng ni hlawheiki ni; hin naw ia katnak am pawh naw,” a ti.
42 Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!"
“Jesuh aw, Sangpuxanga na law üng na sümeia,” a ti.
43 Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset."
Acunüng, Jesuh naw, “Tuhngawi Paradaia ka hlawnga na ve khaia ning khyütam na veng,” a ti.
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
Acun cun mhmüp naji xaleinghngiha kya lü, mülam naji kthum cäpa nghngi am vai lü avan üng khaw nghmüp lawki.
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
Acunüng Temple üng jihnu, anglung üng nghngiha tek lawki.
46 Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: "Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;" og da han havde sagt det, udåndede han.
Acunüng, Jesuh naw angsanga, “Ka Pa aw, na kut üng ka ngmüimkhya ning pe veng,” a ti. Acun ti lü thiki.
47 Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: "I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt."
Acunüng, yekap ngvai naw acun a hmuh üng, “Hin hin akcanga khyang ngsungpyuna kya ve,” ti lü, Pamhnam mküimtoki.
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.
Khyang avan acun tengei khaia lawki he, acuna awm ihe ami jah hmu üng ami mkyang kbei u lü puksetnak am cit beki he.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.
Acunüng, Kalile khaw üngka naw läk lawkia nghnumi he la Jesuh ksingki he avan, acun teng u lü, athuknaka ngdüiki he.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god og retfærdig Mand,
Acunüng khyang mat Josep naki ngvainu, ngsungpyun lü dawki awmki.
51 han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
Ani cun Kawngci member kya lü pi ami pawhmsah ami bilawh he am jah ngaisimkia kyaki. Judah khaw, Arimahte khyanga kya lü, Pamhnama khaw a na ngak’uhei khawiki,
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
Pilata veia cit lü Jesuha yawk a kthäh.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
Jesuha yawk khya lü jih am hlawpki naw, u pi am ami k'uhnak khawia, ng’uhnün üng a k'uh.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
Acunüng, acuna mhmüp cun kyawngkai amhmanaka kya lü Sabbath mhmüp pha law hlüki.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og så Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
Acunüng, Kalile khawa Jesuh läki nghnumi he cun Josep am atänga cit u lü, ng’uhnün la acunüng ikba Jesuha yawk ami tak cun tengki he.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
Acunkäna nghlat be u lü, ng’uinghname la, situie jah pyang u lü thum naw a pyena kba Sabbath mhmüp üng xüieiki he.
