Lukas 22
1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.
Toomuh baanlo kuwaang Khopi romhoon kuh et menha ah thok suh saapoot rookli eta.
2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
Romwah phokhoh nyia Hootthe Nyootte loong ah miloong ra echo erumta, erah thoidi neng ih Jisu ah hotsu ih tek haat suh chung rumta.
3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
Eno Judas Iskerot sak ni Soitaan nopta, heh uh heliphante asih wanyi dung nawa esiit angta.
4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.
Eno Judas kah ano romwah phokhoh nyia Rangteenok apit nawa phokhoh loong jiinni Jisu ah mamet mokwaan korum angdoh se ah ih roongwaan kata.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
Neng ah eroon ih rumta erah thoidi heh suh ngun hukot thun rumta.
6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
Judas ih uh erah thang etta eno Jisu ah mih suh lajat thukthang ih neng suh marah pootdoh japjoh koh ang ih thunta.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.
Toomuh baanlo phaksat kuwaang adoh Khopui romhoon suh saapsah tek haat rangwuung ah ethok ih taha.
8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."
Pitar nyia Joon suh Jisu ih amet baat nyu ano daapkaatta: “Kah ansih no Khopui romhoon kuwaang phaksat ah ban khookham kah ansih.”
9 Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
“Maanah ban khookham kaat baat hali tih?” Nyi ih cheng nyuuta.
10 Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,
Jisu ih ngaakbaatta, “Set samnuthung adoh wang ansih erah doh mih wasiit khamteng khap ah pi ano raaha rah chomui ansih. Erah wah ah marah nok adoh nop ah heh lilih ih roongwang ansih,
11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
eno nok changte asuh baat ansih: ‘Nyootte ih liita, Nokmong ah marah ah nga liphante nyia ngah ih Khopui romhoon phaksat phaksah theng rah ah?’
12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
Eno heh ih rangkhoh nah elongwah tongtheng thaatheng pan nokmong baat koh hansih, erah doh jaatrep ah ban khookham cho japtup ansih.”
13 Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
Eno kah nyu ano erah ni Jisu ih mamet baatta erah jun ih japtup nyuuta, eno Khopui romhoon kuwaang phaksat ah songwaang kah nyuuta.
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
Saapoot ah rookli ano, Jisu ih teebun ni heh kaamwah loong damdi roongtongta.
15 Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
Heh ih neng suh baatta, “Ngah ih sen damdoh arah Khopui romhoon phaksat ah maang chamnaang kang doh room phaksat suh rapne ih ramlang!
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
Ngah ih baat rumhala, arah phaksat ah Rangte Hasong mootkaat maang langlang babah uh takah we phaksah kang.”
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!
Eno Jisu ih lookkep ah toonpi ano, Rangte suh lakookmi jengkhaap ah jeng ano liita, “Arah sen chamchi nah pheejok an.
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."
Ngah ih baat rumhala Rangte Hasong maang thokthok ngah ih aadowa ih arah kham ah takah jokkang.”
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
Erah lilih heh ih baanlo ah toonpi ano, Rangte suh lakookmi jengkhaap ah jeng ano, bunphiitta, eno neng suh koh rum ano liita, “Arah nga si, korumhala. Sen ih ngah toom samthun he ih korumhala.”
20 Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
Emamah phaksat lidi lookkep ah toon korum ano baatta, “Arah ah Rangte ena jengdang lookkep nga sih ih loop ha, erah sen raangtaan ih janla.”
21 Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
“Enoothong, sok an! Mih wasiit nga jootkotte wah ah amadi nga damdi teebun ni roongtong hala!
22 Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"
Mina Sah abah Rangte ih mamet chung ha erah jun ih tek ah, enoothong heh jootkotte ah raang ih tumthan ethih ang ah!”
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
Eno neng jaachiichi ni chengmui rumta eme reete ah o lek ang koji eah.
24 Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
Heliphante loong ah neng dung ni Elong thoon o ah lek angkoji ih daanmui rumta.
25 Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
Jisu ih neng suh baat rumta, “Rangnak mina loong luungwang ih neng noksong ah neng chaan nawa ih panha, eno erah pante loong ah ih neng jaat ah ‘Mina loong Joonte et chaang rumha.’
26 I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
Enoothong sen bah erah loong likhiik lah ang theng; erah nang ih bah sengdung ni elongthoon angte wah ah loongtang nang ih ehin thoon likhiik jaatjaat angtheng, erah dam ih phansiitte ah laksuh ang arah likhiik jaatjaat angtheng.
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
Elongthoon ah o ah, phaksat satte kaangkookla ah tama epheekotte rah ah? Marah ekaangkook ela ju ang ah. Enoothong sengdung ni bah epheekotte wah ah ngah.
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
Nga phate tokdi sen loong ah nga damdam ih roongtong halan;
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
eno seng wah ih ngah suh mih mamet panthuk halang, erah likhiik sen suh uh emamah ih panthuk rumha.
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."
Nga Hasong adoh sen ih teebun nah jok phaksah an, eno luungwang tongtheng adoh tong anno asih jaatnyi Ijirel noksong ah panthuk rumha.
31 Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
“Simoon, Simoon! Boichaat uh! Soitaan ih sen phate suh chaan echoh ela, ese ah ethih nawa danjat suh ah, phek phekte ih raan nawa hephaang kadande arah likhiik ah.
32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"
Enoothong, Simoon, an raangtaan ih rangsoom esoom et hang, an tuungmaang nawa ladat raangtaan ih ah. Eno an nga reeko nah ngaak ho doh, anpho anno loong ah chosok etheng.”
33 Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."
Pitar ih ngaakbaatta, “Teesu, ngah phaatak nah roongwang suh nyia eroong tek ih suh botseh banban ih tonglang!”
34 Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
“Ngah ih baat hala, Pitar,” Jisu ih liita, niikja an ih ngah suh tajatkang ih lekjom maang jengjeng woh taweeka ang ah.”
35 Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
Eno Jisu ih heliphante loong suh chengta, “Ngah ih sen loong ah ngun muh, khaak muh nyia lakhoop muh kaat thuk rum taha adi, tumjih tumjih di bootbe nih etan?” “Tabootbeeti,” neng ih ngaakbaat rumta.
36 Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
Jisu ih liita, “Enoothong amadi, o mina di ngun nyia khaak jeela rah ih ehui jaatjaat et an; lang apah amukte ih an samsong ah sang uno esiit than reh uh.
37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."
Tumeah ngah ih baat rum hala Rangteele ni nga tiit ah amet raangha, ‘Heh ah ehuh eleek mina et thiik ah,’ erah ah amiisak jaatjaat ih ang raaha, tumeah nga tiit mathan raangthiinta loong ah amiisak ih epun totoh ih ra hala.”
38 Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."
Heliphante loong ah ih liita, “Sokthaak uh! Teesu, lang arah enyi je ah!” Heh ih ngaakbaatta. “Erah laaleh ang ah!”
39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.
Jisu samnuthung dowa saahoh dowa likhiik ih dokkhoom ano, Olip Kong ni wangta; eno heh damdi heliphante loong nep roong wangta.
40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."
Heh kong adi thok ano, baat rumta, “Phate joonnaam ih naktoom jen han suh rangsoom nah tong an.”
41 Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:
Eno heh ah neng re nawa jong ih liipat theng than haloot ni kah ano heh lakudi tong ano rangsoomta.
42 "Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"
“Ewah,” heh liita, “An thung ang ubah, nga chamjih rah an ih toonhaat ih weeuh. Enoothong nga thung jun lah angthang ih, an thung jun ju toom ang ah.”
43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
Eno rang nawa rangsah dong haano heh suh chaan ah kota.
44 Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.
Heh ah rapne ih thungthet lamdi erong ih rangsoomta; heh ranglom ah sih datjanla likhiik ih hah ni datjanta.
45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
Rangsoom theng nawa toonchap ano, heliphante loong reeni ngaak kah adi, neng thungjoong nawa ih mokjup rum arah japtup kaatta.
46 Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."
Heh ih neng suh liita, “Sen tume jup lan? Saat anno rangsoom an sen phate joonnaam nawa toom pui an.”
47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
Jisu ih erah baat rum adi miloong ah dong taha, Judas, heliphante asih wanyi dung dowa esiit angta ah ih siit rum ano wang rum taha. Judas ah ra haano Jisu ah chupphakta.
48 Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"
Enoothong Jisu ih liita, “Judas, an ih Mina Sah ah chupphak lam ih tam jokoh uh?”
49 Men da de, som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"
Heliphante Jisu dam dowa loong ah ih tumjih ang baat ah ih sok rum ano, cheng rumta, “Teesu, seng ih senglang sengpah ah tam maak ih?”
50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
Eno neng dung nawa wasiit ih Romwah phokhoh dah na jaawako ah dat dookta.
51 Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
Enoothong Jisu ih liita, “Erah than chang ah!” Eno erah wah na ah taajoh ano deesiitta.
52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
Eno Jisu ih romwah phokhoh nyia rangsoomnok apit ni tongte nyia mihak phokhoh erah di heh joot kaatte loong asuh liita, “Sen loong ih ngah mimoong ang angdi kaatkaat lang apah damdi nih ra halan?
53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
Ngah Rangteenok ni saarookwih sen damdam kah ang tahang adi sen ih ngah takah thaak joh tahe nih. Enoothong rangnak ih pan halan saapoot ah thok ehala, amadi sen tumjih reeraangjih ah erah saapoot ah chang ela.”
54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
Neng ih Jisu ah khak ano Romwah phokhothoon nok ni siitwan rumta; eno Pitar ih haloot ni khoom ah ih neng lilih eta.
55 Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
Taakkhuung laktung adi we bantak rumta adi, Pitar ah weekaang adi roongtong wangta.
56 Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."
Eno laksuh esiit minuh angta rah ih heh we ni roongtongta ah tup ano, heh jiinko ramram ih sok ano liita, “Arah mih rah uh Jisu damdi kah angta!”
57 Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
Eno Pitar ih daanta, “Minuh, ngah ih heh ah ejat uh tajatkang!”
58 Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
Eno amasah ritdi mih wasiit ih jat ano Pitar suh liita, “An uh neng damdi kah angkotu!” Pitar ih ngaakbaatta, “Jaaroh ngah tah ang kang!”
59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."
Koonta siit ritdi wahoh wasiit ih ramram we ih liita, “Etuuteejih tah angka arah mih rah Jisu damdi kah angta, tumeah heh uh Galili nok hah!”
60 Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
Eno Pitar ih we liita, “Jaaroh, ngah ih tajatkang an ih tumjih suh liihu rah ah!” Erah jengta damdam, woh ah weeta.
61 Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."
Eno Teesu ah Pitar ko phangla ih ngaaksok kano Pitar ih ramram ih sokta, eno Pitar ih Teesu ih baatta rah dokthunta, “Niikja woh maang weeka doh an ih ngah suh tajatkang ih lekjom jeng uh eah.”
62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Pitar ah dokkhoom kah ano rapne ih huung kata.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
Heh bante miloong ah ih Jisu ah kaanju leh buh ih rumta.
64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
Neng ih heh mik ah loop rum ano cheng rumta, “O ih buh halu? Baat thaak he!”
65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
Erah damdi hejaat hejaat ih liirum leh kaanju et rumta.
66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd
Rang ah wuung ano, phokhoh mihak nyia romwah phokhoh, Hootthe nyootte loong lomkhoon rum ano, Jisu ah Ngoong awang dung ni siitwan rumta.
67 og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
“Baat he,” “An ah Kristo tam ah?” Neng ih chengta. Heh ah ngaakjengta, “Ngah ih baat rum koha bah sen ih tabaam hanpi kan;
68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
eno ngah ih echeng et rum koha bah sen ih tabaam ngaakbaat ri.
69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."
Adowa ih bah Mina Sah ah Rangte Elongthoon tongla jaawako adoh roongtong ah.”
70 Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."
Eno neng loongtang ih li rumta, erah ang abah, an ah, Rangte Sah tam anglu?” Heh ih ngaakbaatta, “Sen ih li hali aju ngah ah.”
71 Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"
Eno neng ih liita, “Seng ih arah tokkhodoh jihoh haaki takah jamke! Seng na na ih heh jeng arah chaat ehi!”
