< Lukas 22 >

1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.
Hessa wode paaziga geetettiza ukeethara bonchiza baaley mati uttides.
2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
Qeeseta halaqqattinne Xaafeti hankko dere asa babbiza gish Yesussa dhaysana oge koyida.
3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
Yesussa kaalliza tammanne nam77antappe asqqoroto biitta asa Yihuda geetettizaysan xalla7ey gelidees.
4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.
Yihudaykka qeeseta halaqqatakkonne maqddase alafistakko biiddi istas Yesussa wosit aathi immanakkonne istara haasa7ettidees.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
Istika hessani ufa7ettidi miishshe immana mala izara giigida.
6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
Yihudaykka ista qofa dossidees, Yesussa istas assi beyontta aathi immanas giiga wode naagishn faaziga dorssa shukkiza ukeethara bonchiza baale gallas gakkides.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.
8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."
Yesussaykka bena kaallizayta faaziga ka7o maanas biiddi nuus giigissite giidi Phexirosane Yanisa kiittidees.
9 Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
Istika nu awan giigissana mala koyay gida.
10 Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,
Izikka zaaridi inte gede Yerusalemenne katama gelishin haatha oto tookkida assi intena demmna, intekka izi biiddi geliza keeth gakanas iza kaalite.
11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
Keethadezas astamaarey tana kaallizaytara faaziga ka7o maanas imatha keethi awan dizee? gees gite.
12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
Izikka imathas giigettida aaho so bessana izi bessiza son giigissite gides.
13 Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
Istika biiddi Yesussay gida mala keeththa demmida faaziga heen giigissida.
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
Wodey gakida mala Yesussay hawaristara quma maaddan uttidi ta waaye beyanappe kasettada hayssa faaziga intenara issife maanas keeththa amotadis gides.
15 Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
Ta intes tumu gays Xoossa kawotethan hayssa birshethi polistana gakanas hayssa faaziga nam77antho intenara miikke.
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!
Woyneppe oothettida ushsha xu7ara ekkidine Xoossa galati simmidi heyite wurikka izappe uyite giidi istas immidees.
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."
Ta intes tumu gays hayssappe guye Xoossa kawotethi yaana gakanas nam77antho ha woyne ushshafe uyikke gides.
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
Ukeetha ekkidi Xoossa galattides. Izappe istas menthi immidi haysi inte gish imistana ta asho leemuso gidiza gish hayssa wurso wode tana qoppanas oothite gides.
20 Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
Izathokka ka7oppe guye ushsha xu7a denthidi haysi ushshay inte gish ta suthan wodhdhana oorath caaqqo woga gides.
21 Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
Gido attin tana aathi immana ura kushey ta kushera issife maaddan dees.
22 Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"
Asa nay kasettidi iza gish wuri uttida mala izi baana gido attin iza aathi immiza uras ayye.
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
Istika hessa oothannay oonee? giidi ba garsan issay issa oycherethida.
24 Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
Qassekka ooni oonappe aadhdhizakkonne gidi ba garsan issay issara palamettida.
25 Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
Yesussaykka ista dere haariza kawoti ba dere asa wolqara haaretesinne istikka lo7o kawota geettetidi xeygettetees.
26 I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
Inte gidikko hessaththo hanoppite intefe gita gidida uray woykko ta ooppeka aadhdhays giza uray wursofe qeeri na mala haarizaddey haarettizade mala hano.
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
Quma eqqidi muzizaddefene uttidi mizaddefe ooni aadhdhizzee? Uttidi mizaadde gidennee? Tani qasse inte garsan issi ashkkara mala days.
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
inteni gidikko tappe shaaketonta ta wayishin ta matan eqqidayta.
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
Ta aaway tana kawothidaysa mala tanikka ta kawotethan intena kawothana.
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."
Hessika ta kawotethan ta maaddafe inte maana malane uyana mala qassekka ta kawotetha algan uttidi tammanne nam77u Isra7ele nayta bolla firdanassa.
31 Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
Qassekka Yesussay Simona xeeygidi Simona xalla7ey intena gistte mala suraggaanas woossidees gides.
32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"
Gido attin tani neppe amanoy dhayontta mala ne gish Xoossa woossadissi nekka simmida wode ne ishata minnithetha.
33 Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."
Simonaykka zaaridi Godo ta nenara woyne wodhanasinne hayqqanas giiga uttadis gides.
34 Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
Yesussaykka zaaridi Phixirosa hach kuttoy issi to wassa naas ta iza erikke gaada heezu to ne tana kaddana gides.
35 Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
Qassekka Yesussay ista ta intena kase caammayne korojoynne qaraxite bayndda kititida wode intes aazzee pacidee? giidi oychchidees. Istika aykkoykka pacibeyna gida.
36 Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
Izikka zaaridi ha7i gidikko korojokka qaraxiteykka diza uray oykko githa mashshay baynddaddey ba mayo bayziddi shammo gides.
37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."
Ta intes tuma gays makal7atara izi issife paydettides geetetti kase xaafetida qaalay ta bolla polistana besses, ta gish xaafettiddaysas poloy tumappe gakides gides.
38 Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."
Iza kaallizayti qasse Godo hekko nam77u githa mashshati hayssan deetes gida. Izikka iza gish haasa7ay gidana.
39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.
Kase izas dose gidida mala pude Dabrezayite giza zuma bolla kezi biddes. Iza kaallizaytikka iza kaalli bida.
40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."
Hee gakida mala inte paacen gelonta mala woossite gides.
41 Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:
Yesussay bena kaallizaytappe assi shuchch halidi gathanaso mala haakkibiidi gulbati woossides.
42 "Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"
Aabo ne shene gidikko hano metiyo tappe digga gido attin ne sheney hanoppe attin ta sheney hanoppo giidi wossidees.
43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
Saloppe kiitanchay qonccidi Yesussa minnithethidees.
44 Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.
Izikka keehi xugetidi woossishin iza asatethafe caway sutha mala gukkides.
45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
Woossappe dendidi iza kaallizaytakko biddes. Istika izas michchetidi qoppishin dhiskkoy efidashe Yesussay istakko yiidi,
46 Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."
ays dhiskketi? inte paacen gelonta mala ha7i denddidi woossite gides.
47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
Izi buro haasa7ani dishin Yesussa kaallizaytappe issay Yihuda geetettizays benara daro asa kaalethi ekki yiidi Yesussa yeranas izakko shiiqqidees.
48 Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"
Gido attin Yesussay iza Yihuda tana asa na yeron aatha imaaz gides.
49 Men da de, som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"
Yesussa yuuyi aadhdhi diza asay hanoza lo7ethi xeellidi Godo haytanta mashara buthinnoo? gida.
50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
Istafe issay qeeseta alafe ashkkara oshachcha haythe mashara qanxxides.
51 Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
Yesussay ista inte ha7i taas aggitte gidi ashkkara haytha bochchiddi pathides.
52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
Qassekka iza oykkana yida qeeseta halaqqata maqddase alafettanne cimata “pangga oykiza asa mala githa masha ne durqqa ekkidi yidetii?
53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
Gallas gallas ta intenara maqddasen dishin ta bolla kushe wothibeykkista, haysi dhumay kawottida inte wode” gides.
54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
Hessafe guye Yesussa oykki ekkida qeeseta halaqqa gaath gelida, Phexirosaykka Yesussa hahora kaallidees.
55 Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
Asay qeeseta halaqqa gaathan tama eethidi ho7ishe issi bolla uttidashe Phexirosaykka istara issife uttidees.
56 Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."
Issi garadeya Phexirosay tama ho7izaytara uttidaysa beyadane tishsh ootha xeellada haysi addezzikka Yesussara diza asa gadus.
57 Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
Phexirosaykka hanne maccashaye ta iza erikke giidi kadidees.
58 Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
Guuthu gam7ishin hara issi uray iza beyidi nekka izara dizaytappe issa gidikii gides. Phexirosaykka hayso tani istara diikke gides.
59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."
Issi sate mala gam7ishin hara uray qassekka Galila asa gidiza gish sidhey bayndda haysi izara dees gides.
60 Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
Phexirosayka qasse hayso ne gizadde ta erikke gides. Hinno gi kesonta dishin kuttoy u7udees.
61 Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."
Godayka Phixirosakko yishe xeellin Phexirosay hach kuttoy u7anas ne tana heezu to kadana giidi Goday kase yooto qaalay iza wozinan karp gides.
62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Phexirosaykka kare kezidi hiqumidi yekides.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
Yesussa qachidi naagiza asatikka iza bolla qidhdhi qidhdhi ka7ishe shocerethida.
64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
Iza ayfe goozidi ane ne nabe gidikkii nena shociday oonakoonee? Ane era gidi oychchida.
65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
Hara daro cashsha qaalara kawishida.
66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd
Gadey wonttin dere cimati qeeseta halaqqattinne Muse woga tamaarsizayti duullata shiiqidi Yesussa duullatakko shiishida.
67 og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
Istika Yesussa ne kirstossaa? Ane nuus yoota gida. Yesussaykka ta intes yoottiddakkokka tana amanekketta gides.
68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
Ta intena oychchidakko taas zarekkista.
69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."
Gido attin ha7ippe oykkidi asa nay wolqama Xoossa oshachchan uttana gides.
70 Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."
He wode wurikka histini ne Xoossa naa? gidi oychchida. Izikka ta Xoossa na gididaysa intekka geista gides.
71 Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"
Istika hekko izi ba duunara markkatishn nu haythara siyidos hayssafe hara markka aazas koshize gida.

< Lukas 22 >