Lukas 21
1 Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
U bexini kɵtürüp ⱪariwidi, baylarning ɵz sǝdiⱪilirini [ibadǝthanidiki] ianǝ sanduⱪiƣa taxliƣinini kɵrdi.
2 Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri.
U yǝnǝ sanduⱪⱪa ikki tiyinni taxlawatⱪan bir namrat tul ayalnimu kɵrdi.
3 Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
Xuning bilǝn u: — Mǝn silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ xuni eytip ⱪoyayki, bu namrat tul ayalning taxliƣini ⱨǝmmǝylǝnningkidin kɵptur.
4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."
Qünki ularning ⱨǝmmisi ɵzlirining axⱪanliridin ianǝ ⱪilip, Hudaƣa atiƣan sadiⱪilǝrgǝ ⱪoxup taxlidi; lekin bu ayal namratliⱪiƣa ⱪarimay, ɵzining tirikqilik ⱪilidiƣinining ⱨǝmmisini ianǝ ⱪilip taxlidi.
5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han:
Wǝ bǝzilǝr ibadǝthanining nǝpis taxlar wǝ Hudaƣa sunulƣan ⱨǝdiyǝlǝr bilǝn ⱪandaⱪ bezǝlgǝnliki toƣrisida sɵzlixiwatatti. U:
6 "Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
— Silǝr kɵrüwatⱪan bu barliⱪ nǝrsilǝrgǝ nisbǝtǝn, xu künlǝr keliduki, ⱨǝtta bir tal taxmu tax üstidǝ ⱪaldurulmay, ⱨǝmmisi gumran ⱪilinidu, — dedi.
7 Men de spurgte ham og sagde: "Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?"
Ular uningdin: — Ustaz, bu degǝnliring ⱪaqan yüz beridu? Bu ixlarning yüz beridiƣanliⱪini ayan ⱪilidiƣan ⱪandaⱪ alamǝt bolidu? — dǝp soridi.
8 Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem!
U mundaⱪ dedi: — Azdurulup ketixtin ⱨezi bolunglar. Qünki tola kixilǝr mening namimni setip: «Mana ɵzüm xudurmǝn!» wǝ «Axu waⱪit yeⱪinlaxti!» dǝydu. Xunga ularning kǝynigǝ kirmǝnglar.
9 Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks."
Silǝr urux wǝ topilanglarning hǝwirini angliƣan waⱪtinglardimu wǝⱨimigǝ qüxmǝnglar; qünki bu ixlarning awwal yüz berixi muⱪǝrrǝr. Lekin bular, zaman ahiri yetip kǝldi, degǝnlik ǝmǝs.
10 Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
Andin u yǝnǝ mundaⱪ dedi: — Bir millǝt yǝnǝ bir millǝt bilǝn uruxⱪa qiⱪidu, bir padixaⱨliⱪ yǝnǝ bir padixaⱨliⱪ bilǝn uruxⱪa qiⱪidu.
11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
Jay-jaylarda xiddǝtlik yǝr tǝwrǝxlǝr, aqarqiliⱪlar wǝ wabalar bolidu, [yǝr yüzidǝ] wǝⱨxǝtlǝr wǝ asmanda ⱨǝywǝtlik alamǝtlǝr kɵrünidu.
12 Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
Biraⱪ bu ⱨǝrbir wǝⱪǝlǝr yüz berixtin ilgiri, kixilǝr silǝrgǝ ⱪol selip tutⱪun ⱪilidu wǝ silǝrgǝ ziyankǝxlik ⱪilip, silǝrni sinagoglarning soraⱪliriƣa tapxuridu, zindanlarƣa taxlaydu; ular mening namim tüpǝylidin silǝrni padixaⱨ wǝ ⱨɵkümdarlarning aldiƣa elip baridu,
13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
wǝ buning bilǝn [ularning aldida] guwaⱨliⱪ berix pursitinglar qiⱪidu.
14 Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder.
Uning üqün ǝrzgǝ ⱪandaⱪ jawab berix toƣrisida aldin’ala ⱨeq oylanmasliⱪⱪa ⱪǝlbinglarda ⱪǝt’iy niyǝt ⱪilinglar.
15 Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige.
Qünki mǝn silǝrgǝ barliⱪ düxmǝnliringlar rǝddiyǝ wǝ rǝt ⱪilalmiƣudǝk pasaⱨǝtlik til wǝ danixmǝnlik ata ⱪilimǝn.
16 Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel.
Ⱨǝtta ata-ana, aka-uka, uruⱪ-tuƣⱪan wǝ yar-buradǝrliringlarmu silǝrgǝ hainliⱪ ⱪilip tutup beridu wǝ ular aranglardiki bǝziliringlarni ɵltüridu.
17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
Silǝr mening namim tüpǝylidin ⱨǝmmǝ adǝmning nǝpritigǝ uqraysilǝr.
18 Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt.
Ⱨalbuki, bexinglardiki bir tal qaqmu ⱨalak bolmaydu!
19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
Sǝwr-qidamliⱪ bolƣininglarda, jeninglarƣa igǝ bolalaysilǝr.
20 Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
— Lekin Yerusalemning [düxmǝn] ⱪoxunliri tǝripidin ⱪorxiwelinƣanliⱪini kɵrgininglarda, uning wǝyran bolux waⱪti yeⱪinlixip ⱪaptu, dǝp bilinglar.
21 Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den.
U qaƣda Yǝⱨudiyǝ ɵlkisidǝ turuwatⱪanlar taƣlarƣa ⱪaqsun, xǝⱨǝr iqidǝ turuwatⱪanlar uningdin qiⱪip kǝtsun, yezilarda turuwatⱪanlar xǝⱨǝrgǝ kirmisun.
22 Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
Qünki xu qaƣ «intiⱪam jazasini tartidiƣan künlǝr»dur; xuning bilǝn [muⱪǝddǝs yazmilarda] barliⱪ pütülgǝnlǝr ǝmǝlgǝ axurulidu.
23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk.
Əmdi xu künlǝrdǝ ⱨamilidar ayallar wǝ bala emitidiƣanlarning ⱨaliƣa way! Qünki bu zeminda eƣir ⱪisqiliⱪ bolidu wǝ [ǝrxtiki] ƣǝzǝp bu hǝlⱪning bexiƣa qüxidu;
24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
Ular ⱪiliqning bisida yiⱪitilidu wǝ tutⱪun ⱪilinip, barliⱪ ǝllǝrgǝ elip ketilidu; «yat ǝllǝrning waⱪti» toxⱪuqǝ, Yerusalem yat ǝllǝrning ayaƣ astida ⱪalidu.
25 Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
— Ⱪuyax, ay, yultuzlardimu alamǝtlǝr bolidu; yǝr yüzidiki ǝllǝr arisida dengiz-okyanlarning güldürlixidin wǝ dolⱪunlarning dawalƣuxliridin parakǝndiqilik bolidu.
26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
Adǝmlǝr ⱪorⱪup, yǝr yüzigǝ kelidiƣan apǝtlǝrni wǝⱨimǝ iqidǝ kütüp ǝs-ⱨoxini yoⱪitidu; qünki asmandiki küqlǝr lǝrzigǝ kelidu.
27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
Andin kixilǝr Insan’oƣlining küq-ⱪudrǝt wǝ uluƣ xan-xǝrǝp bilǝn bir bulut iqidǝ keliwatⱪanliⱪini kɵridu.
28 Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til."
Lekin bu alamǝtlǝr kɵrünüxkǝ baxliƣanda, ⱪǝddinglarni ruslap bexinglarni kɵtürünglar, qünki bu silǝrni azad ⱪilixtiki nijat yeⱪinlaxti, degǝnliktur.
29 Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne;
U ularƣa mundaⱪ bir tǝmsilni sɵzlǝp bǝrdi: — Ənjür dǝrihi wǝ baxⱪa barliⱪ dǝrǝhlǝrgǝ ⱪaranglar.
30 når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
Ularning yengidin bihlanƣanda ularƣa ⱪarap, ɵzünglar yazning yetip kelixigǝ az ⱪalƣanliⱪini bilisilǝr.
31 Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
Xuningdǝk, baya deyilgǝn alamǝtlǝrning yüz beriwatⱪanliⱪini kɵrgininglarda, Hudaning padixaⱨliⱪining yeⱪin ⱪalƣalnliⱪini bilinglar.
32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen.
Mǝn silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ xuni eytip ⱪoyayki, bu alamǝtlǝrning ⱨǝmmisi ǝmǝlgǝ axurulmay turup, bu dǝwr ɵtmǝydu.
33 Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
Asman-zemin yoⱪilidu, biraⱪ mening sɵzlirim ⱨǝrgiz yoⱪalmaydu.
34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
— Lekin ɵzünglarƣa agaⱨ bolunglarki, kɵngülliringlar ǝyx-ixrǝt, mǝyhorluⱪ wǝ tirikqilikning ƣǝm-ǝndixiliri bilǝn bihudlaxmisun, xu küni üstünglarƣa tuyuⱪsiz qüxmisun.
35 Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade.
Qünki u goya tuzaⱪtǝk barliⱪ yǝr yüzidǝ ⱨǝrbir turuwatⱪanlarning bexiƣa qüxidu.
36 Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå for Menneskesønnen."
Xunga ⱨǝrⱪandaⱪ waⱪitlarda ⱨoxyar bolunglar, yüz berix aldida turuwatⱪan bu ixlardin ɵzünglarni ⱪaqurup Insan’oƣli aldida ⱨazir bolup turuxⱪa layiⱪ ⱨesablinix üqün ⱨǝrdaim dua ⱪilinglar, — dedi.
37 Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
Əmdi u kündüzliri ibadǝthanida tǝlim berǝtti, ahxamliri xǝⱨǝrdin qiⱪip, keqini Zǝytun teƣi dǝp atalƣan taƣda ɵtküzǝtti.
38 Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.
Wǝ barliⱪ hǝlⱪ uning tǝlimini angliƣili tang sǝⱨǝrdǝ ibadǝthaniƣa kirip, uning yeniƣa kelǝtti.
