Lukas 21
1 Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
Nau haeejaāne, nau haenauhauvā nethauyāsenanene haejenanauwu hevaudenenau haenathaunaa.
2 Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri.
Nau haenauhauva jea jachau hadavenuhu henevesāne haethāgudene hanesāenee nevaāhenee vāejethāau.
3 Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
Nau hanaāenehede, hethauwuu nananenau nāedauwunathana henee naa hadavenuhunede henevesā javaājenanauau vahee;
4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."
Hanau vahee nuu nanethauyādahethee dejenanuu dejenanauwunauthee Hejavaneathu: hau hadavenuhunede hajenanauau vahee heenaededaunau hathāenethenauau.
5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han:
Nau haehegaugaugauudenauau vadannauauwuu, haseneehenee nauguu hethāhenethe hauunauganau nau hausāyaunau, hanaāenehede,
6 "Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
Nuu hayauhuhau hānauhauthaunenau, hesee hadnauauchuu, hadnehauwunathauau hanesāde hauunauga hanathaugude hadvajanesee.
7 Men de spurgte ham og sagde: "Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?"
Nau hanaāenaudedaunauthee, Hechauhauthethāhe, hau hadduunaasau nuu? nau hayew hadnauhauwuu hadnesauau hāene nuu hayauhuhau hadneenauauchuu? hathauhaugaunee.
8 Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem!
Nau hanaāenehede, haunauyauhaudauwauau henee nananena hadejenanedaunehana: hanau hadnewauthathee hadjauthee Naneseedaunaa, Hanejavaneauthusaunenenau, hadnethee; nau hayānauauchauau: jevathauguhaa.
9 Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks."
Hau hāenedauwaudauwunā vauthadede nau jajayauthadede, jeva nathajauau, hanau nuu hayauhuhau hadnedauunauauchuu; hau hadneevadauauau hadguthauau.
10 Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
Hanaāāedauwunaude, jajaesenanedanedede hadnevauthadee jajaesenanedaa, nau najanede hadnevaudauau najanede:
11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
Nau hadnavathethauthauwunauauau vedauauawuu, nau hasenaude, nau havathaugauwude, nau naunaunauchaudauhauthaude nau hadvasauau naunauhauwuu hadnauauchauau hehethee hejavaa.
12 Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
Hau hadnejesejenauauchuu vahee nuu, hadnedanāna, nau hadnaunaunauchauthehāna, nau hadnevaudenee nananena hauāchaude, nau duguhunauauwuu, nau hadnenauuchauhana hathaājethee nenauchuwuthee nau hauchuwunanenauau hanau Naneseede heee.
13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
Nau hadnaasejenanauwunana heee haenathau.
14 Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder.
Hāenauwuu heeehena nananena hadahenauau, jevagaugauuthajauau nedauau daun hadnesenehena:
15 Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige.
Hanau hadvenathana vade nau haeyaude, vahee hasānavādaunenau hadnehauwuneayādaunāva hegau hayethaagudaunādaunenau.
16 Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel.
Nau nananena hadnavethevāthee nesauuu hanehānenau, nau hāthesaunenau, nau hādauānenau, nau hādaehahenau; nau jasae nanaena hadneenaana.
17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
Nau hadneevahasānavāhena vahee henanedaa hanau naneseede heee.
18 Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt.
Hau hegau hāthaanenau haudauguhuanenauau haudnehauwugaujauaudāhenaunau.
19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
Hanāedevedaunenau hadnaunaunehaudde havadathuwunau.
20 Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
Nau hāenauhaudauwunā Dādaunedan hadnechauchuaunāna vanenanenauau, nanehāaenauwuna henee nauauhadede wauwu hadneaudaa,
21 Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den.
Nanehadaugauhuthee hesee hauanee hathāanedauthee Judaea; nau henee hathāanedauthee nahethāe nanehanauahethee; nau jevajejedānauha henee hathāanedauthee gauchuhunee vedauauwuu.
22 Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
Hanau nuu hesee hadneauthedaudenee henee vahee hayauhuhau hathāewauthaunauhuu hadnethauwunaasauau.
23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk.
Hau naunauthaunee hadnethauauvāhethee hathāenesaunethee, nau hathāeneaunauhuthee hena hesee, hanau hena hadnavathasenaudenee vedauauwuu, nau hasenaunaudaunāhenauau nuu henanedanede.
24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
Nau hadneaunathāhethee gaugauthau, nau hadnejathechauhāthee hadwauwaunenethee vahee jajaesenanedanede: nau Dādaunedan hadnauguhethee Neauthu, haunaude Neauthu nauauchaudauhaugaunee.
25 Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
Nau hadnauhauthaunee hesesee, nau vegusesee, nau hauthuuu; nau nanadee hathāauauvaa hadnaunauādaugauhudaunee jajaesenanedanede, hadnehauwaenauwu; hadaje nau hadnaunaudānaunee;
26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
Henanenauau hedahenau hadnadenāthajaunee, nau hanau naunauyauhauduu hena hayauhuhau hadnauauchaunee dasee hathāauauvaa, hanau hathāenauthauau hejavaa hadnauauwunauauau.
27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
Nau hadnaāenauhauwauna Heau henane hadnenauusade henaunauade nauguu naunauthaunee nau hadnavathenauasāauau.
28 Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til."
Nau hāene nuu hayauhuhau hāenauauchuu, nauhadnaāenaunauānena; nau hadnejenāauguauna heee hadneejaenauthana hadnaāeaudaa.
29 Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne;
Nau hanaāedadajenehethaude; Nauhauvaa hauuyauchunauhaude, nau vahee hahaudenauau;
30 når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
Hāeguugauāhenauthe, hadnauhauwauna nau hadnaenauwuna nehayau henee veja dauhuaudaa.
31 Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
Hadnaasauau nananena hāenauhaudauwunā nuu hayauhuhau hadnethauwunaasauau, hāenauwuu henee henajanede Hejavaneauthau haneaudanee.
32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen.
Hethauwuu nāedauwunathana, nuu henaedede hadnehauwuvadauau, haunaude vahee hadnethauvāe.
33 Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
Hejavaa nau vedauauwuu hadneyauhuu; hau Nadanadedaunau hadnehauwuthauuyauhuunau.
34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
Nau haunauyauhaudauwauau nehayau, naseduhuu daunāene hadahenau havaehayaudenau heee haudauhauganedaunenau, nau havanadenenau, nau haunaunethaunenau nuu henaedede, nau henee hesee hadgauduaunāna hau hadnehauwaenava.
35 Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade.
Hanau waude nauyaudenau hadnauauchauau vahee hathāetheaugude dasee hathāauauvaa.
36 Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå for Menneskesønnen."
Haunauyauhaudauwauau henaheee, nau hevevethahee dajauaunee, henee nananena hadeheenauguana hadegauchuhuauwuna vahee nuu hayauhuhau henee hadnauauchuu, nau haddetheauguna hathaāhede Heau henane.
37 Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
Nau hesenee haeechauhauthethā vadanauauwuu; nau hāeveeyaunee haenauā, nau haeadāne hauanee henee neseeyāgu hauanee Olives.
38 Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.
Nau vahee henanedanede haejevanauuchaudene naugusāje daunauganenee hadaude vadannauauwuu, heee dauhujaathehāde.
