Lukas 20
1 Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
Ligono limonga, Yesu peavi mukuwula vandu mu Nyumba ya Chapanga na kuvakokosela Lilovi la Bwina, vakulu va kuteta na vawula va malagizu ga Chapanga geampeli Musa na vagogo va Vayawudi, vamhambili.
2 Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
Vakajova, “Utijovelayi! Wikita mambu aga kwa uhotola gani?” Ndi yani mweakupelili uhotola wenuwo?
3 Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
Yesu akavajovela, “Na nene yati nikuvakota likotesi,
4 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
wu, uhotola wa Yohani wa kubatiza, wahumili kwa Chapanga amala kwa vandu?”
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
Vakakotana vene kwa vene, “Tikajova wahumili kwa Chapanga, yati akutikota, ‘Ndava kyani mwamsadiki lepi?’
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
Nambu tikajova wahumili kwa vandu, vandu voha yati vakutikoma na maganga, muni woha visadika kuvya Yohani avi mlota wa Chapanga.”
7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
Vakamyangula, “Timmanyi lepi kwegahumili.”
8 Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
Yesu akavajovela, “Na nene nikuvajovela lepi nikita mambu genago kwa uhotola wa yani.”
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
Yesu akayendelela kuvajovela luhumu ulu, “Mundu mmonga alimili mgunda wa mizabibu, avakodishi valimaji, kangi akahamba mulugendu mbaka mulima wa kutali, akatama kwenuko magono gamahele.
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Lukumbi lwa kubena mizabibu mundu mwenuyo, amtumili mvanda waki akatola lilundu laki kuhuma ku mgunda. Nambu valimaji wa mumgunda wula vakamtova mvanda yula vakamvinga mawoko gawaka.
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
Mkolo mgunda amtumili kavili mvanda yungi, nambu vene mewawa vakamtova na kumliga na kumvinga mawoko gawaka.
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
Kangi akamutuma mvanda wa datu, mwenuyo ndi vakamulemasa na kumtaga kuvala.
13 Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
Mkolo mgunda yula akahololela, ‘Yati nikita kyani? Yati nikumtuma mwana vangu ngayuyoyo wa chiganu, manya mwenuyo yati vakumtopesa.
14 Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
Nambu valimaji vala, pevamuweni, vakajovesana, mwenuyu ndi mhali waki. Hinu timkomayi muni uhali waki uvya witu!’
15 Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
Ndi, vakamuwusa kuvala ya mgunda wula wa mizabibu, vakamukoma.” Yesu akavakota, “Mkolo mgunda yula yati akuvakita kyani valimaji vala?”
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
“Yati ibwela kuvakoma valimaji venavo, na kuvapela vangi mgunda wenuwo.” Vandu pevayuwini genago, vakajova, “Lepi! Gakotoka kuhumila hati padebe.”
17 Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Nambu Yesu akavalolokesa na kuvakota. Mayandiku Gamsopi aga mana yaki kyani? Liganga levabeli vajengaji, hinu ndi liganga likulu la kutumbula pakujenga.
18 Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
Mundu yoyoha akagwilila panani ya liganga lenilo yati idenyekana hipandi hipandi, na liganga lenilo lakamgwilila mundu yoyoha ndi likumuyaga nyiminyimi.
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
Vawula va Malagizu na vakulu va kuteta vamanyili kuvya luhumu lwenuwo ukuvavala vene, ndi vaganayi kumkamula bahapo, nambu vayogwipi vandu.
20 Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
Vamlandili cha papipi. Kangi vakavatuma vamang'omesi, vevajidekisi vandu vabwina muni vamyonja kwa malovi gaki, vakitili genago muni vahotola kumkamula na kumgotola muuhotola wa mkulu wa mkowa.
21 Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
Vamang'omesi vala vakamjovela, “Muwula timanyili kuvya wijova na wiwula mambu gachakaka, wala nakumlola mundu pamihu ndi wiwula uchakaka munjila ya Chapanga.
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
Ndi utijovela, wu! Chabwina amala, lepi tete kulipa kodi kwa nkosi wa ku Loma?”
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
Nambu Yesu amanyili likoka lavi, akavajovela,
24 Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
“Munilangisa salafu ya lishonga. Wu, pamihu na liina ndi vya yani?” Vakamyangula, “Vya nkosi wa ku Loma.”
25 Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
Yesu akavajovela, “Hinu mumpela nkosi wa ku Loma vyaki nkosi wa ku Loma na mumpela Chapanga vyaki Chapanga.”
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
Vahotwili lepi kumyonjola hati kwa lilovi limonga palongolo ya vandu, vakakangasa kwa mayangula gaki vakaguna.
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
Kangi Vasadukayu, vevijova kuvya vevafwili viyuka lepi, vakambwelela Yesu, vakajova,
28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
“Muwula, Musa atiyandikili ngati mlongo mundu afwili na amlekili mdala waki changali vana, yikumgana mhaja waki amhalayi lipwela mwenuyo, muni ambabakisila vana mlongo waki.
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
Hinu, kwavili na valongo saba va lukolo lumonga. Mhaja wavi agegili mdala, afwili changaleka mwana.
30 Ligeså den anden.
Mbena waki yula akamhala lipwela, mwene mewa afwili changali mwana,
31 Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
hati mbena waki wa datu akamhala, mambu gakavya galagala voha saba vafwili, changali kuvelekisa vana.
32 Men til sidst døde også Hustruen.
Pamwishu, mdala yula afwili.
33 Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Wu, palukumbi lwa vevafwili kuyukiswa, mdala yula alavya mdala wa yani? Muni agegiwi na voha saba.”
Yesu akayangula, “Vandu va lusenje lwa hinu vigega na kugegewa, (aiōn g165)
35 men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
Nambu vala vevahaguliwi na veviganikiwa kupewa wumi wa mulima wula, na kuyukiswa kula kuhuma kwa vevafwili, vigega lepi amala kugegewa. (aiōn g165)
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
Chakaka vifwa lepi kavili ndava viwanangana na vamitumu va kunani kwa Chapanga, ndi vana vaki Chapanga, ndava ya kuyukiswa kwavi.
37 Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
Hati, Musa atilangisi njwe, kuvya vevafwili yati viyukiswa, mu Mayandiku Gamsopi. Pamihu ga padahi pepiyaka motu, akumuluwula Bambu Chapanga ngati Chapanga wa Ibulahimu na Chapanga wa Izaki na Chapanga wa Yakobo.
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
Mwene, lepi Chapanga wa vevafwili nambu kwa vamumi, ndava muni kwa mwene voha vilama.”
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
Vawula va malagizu vangi va Musa vakajova, “Muwula, uvayangwili hotohoto!”
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
Vandu vala vayogwipi kumkota kavili makotesi gangi.
41 Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
Yesu akavakota, vandu vijova wuli, Kilisitu Msangula ndi mwana wa chiveleku cha Daudi?
42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
Muni Daudi mwene ajovili muchitabu cha Zabuli, Bambu, amjovili Bambu wangu, Tama muchiwoko changu cha kulyela
43 indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
hati nivavika makoko vaku pahi pa magendelu gaku.
44 Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
Ngati Daudi akumkemela mwene, Bambu, hinu yihotoleka wuli, kuvya mwana waki?
45 Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
Yesu avajovili vawuliwa vaki palongolo ya vandu voha,
46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
“Mujiyangalila na vawula va Malagizu ga Chapanga geampeli Musa, vevigana kugendagenda kuni vawalili magwanda gatali. Vigana kujambuswa chakufugwamila pandu pakugulisila vindu, kutama muvigoda vya kulongolo mu nyumba za kukonganekela Vayawudi, kutama muvigoda vya kulongolo ku mselebuko.
47 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
Vinyaga nyumba za vapwela kwa kuchenjela, na viyupa kwa Chapanga lukumbi lutali, muni valolekanayi na vandu kuvya vabwina. Yati vihamuliwa neju kuliku vangi!”
