< Lukas 20 >
1 Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
Lyabile lichoba limo, Yesu abile akipundisha bandu Muhekalu ni hubiri Injili, Makuhani ni Baalimu basheria batikunyendelia pamope ni apendo. Batilongela, bakim'bakiya,
2 Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
'Utubakiye ni kwa mamlaka yaa'ko upanga makowe aga? Ama ni nyai agwa ywakupei mamlaka aga?”
3 Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
Ni ywembe kayangwa, nakuwabakiya,'na nenga nipala kuwalokiya swali, Munibakiye
4 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
ubatizo wa Yohana, Je wabokite kumaunde ama kwa bandu?
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
Lakini batijadiliana bene kwa bene, nabaya,'Mana tubaite, ubokite kumaunde, apala kutulokiya, bai mbona mumwamini kwaa?'
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
Ni mana tubaite, uboka kwa bandu, bandu boti pano bapala kutukombwa na maliwe, maana boti baamini kwamba Yohana abile nabii.'
7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
Bai, batiyangwa ya kwamba batangite kwaa kwaibokite,
8 Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
Yesu atikuwabakiya, “Wala nenga niwabakiya kwaa mwenga ni kwa mamlaka yaa'ko nipanga makowe aga.”
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
Atikuwabakiya bandu mfano wono, “Mundu yumo atipanda nng'unda wa mizabibu, nakulikodisha kwa akolema wa mizabibu, ni yenda kukilambo chenge kwa muda mrefu.
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Kwa muda waupangilwe, atatikumlayagi mmanda kwa akolema ba mizabibu, kwamba wampei sehemu ya matunda ya nng'unda wa mizabibu, lakini akolema ba mizabibu batikumkombwa, nakum'buyanganiya maboko yabure.
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
Boka po amtumite kae mmanda ywenge na ywaa batikumkombwa, kumpangia ubaya ni kum'buyanganiya maboko yabule.
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
Atumilwe kae mmanda wa itatu ni haywo kunnimiya ni kumtaikwa panja.
13 Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
Nga nyo ngwana wa nng'unda abaite,'Nipange namani? Nipala kumtuma mwana wango mpendwa. Labda bapala kumweshimu.'
14 Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
Lakini akulima ba mizabibu pamweni, batijadiliana bene kwa bene bakibaya,'haywa nga mrithi, tum'bulage, lenga urithi wake upange witu.'
15 Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
Bampiite panja na nng'unda wa mizabibu na kum'bulaga, Je ngwana shamba apala kuwapanga namani?
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
Apala yenda kubaangamiza akolema ba mizabibu, ni kubapea bengr nng'unda, wolo”. 'nabo pabayowine ago, babaite,'Nnongo aakani'
17 Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Lakini Yesu atikuwalola, na baya, Je andiko leno libii na maana yaa'ko? 'lwe labalikani achengi, lipangite liwe la kumbwega?
18 Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
Kila mundu ywatomboka kunani ya liwe lyoo, atekwanika ipande ipande, lakini yolo latimtombokeya, lendakumlebata
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
Hivyo Aandishi ni akolo ba Makuhani bapali tendelaya kumboya wakati wowowo, batangite abaite mfano wolo dhidi yabe, lakini babayogopile bandu.
20 Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
Balingite kwa makini, nakubatuma apelelezi baipangite kuwa bandu ba haki, lenga bapate likosa kwa hotuba yake, lenga nakumpeleka kwa atawala na bene mamlaka.
21 Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
Nabo balokite, bakibaya, “mwalimu, tutangite kwamba ubaya na kupundisha makowe ga kweli na shawishi kwaa ni mundu yeyoti, lakini wenga ufundisha kwelu husu ndela ya Nnong.
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
Je, ni halali kwetu lepa kodi kwa Kaisari, ama la?
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
Lakini Yesu atangite mtego wabe, atikuwabakiya,
24 Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
Munilage dinari, Minyo ni chapa ya nyai ibile kunani yake? batibaya!”Ya Kaisari.”
25 Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
Ni ywembe akawabakiya, Bai, mumpei ya Kaisari yagabile yake Kaisari, ni Nnongo yagabile ya Nnongo.'
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
Aandishi ni akolo ba Makuhani balilendapo uwezo wa kosoa chelo chakibaite nnonge ya bandu, batishangala majibu gake babaite kwaa kilebe.
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
Baadhi ya Masukayo bayendeli, balo babaya ntopo ufufuo,
28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
Bakamlokiya, bakibaya,'mwalimu, Musa atikutuyandikiya kwamba mana mundu awelikwe na munage mwene nnyumbowe ntopo mwana bai apalikwa kumtola nnyumbowe nunage ni yenda papa nakwe kwaajili ya kaka bake.
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
Pabile ni alongo saba wa kwanza atikobeka, na waa bila leka mwana,
31 Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
ywa tatu atikumtola nyanya, nganyonyo boti saba balekite kwaa mwana ni waa.
32 Men til sidst døde også Hustruen.
Baadaye ni yolo nnwawa ati waa.
33 Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Katika ufufuo, apala panga nyumbo wa nyai? maana boti saba batikumkobeka.'
34 Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes; (aiōn )
Yesu atikuwabakiya, “bana ba kilambo cheno ukobeka na konda. (aiōn )
35 men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn )
Lakini balo babastaili pokiya ufufuo wa kiwo ni jingya muukoti wangayomoka bakobeka kwaa wala kondelwa. (aiōn )
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
Wala bawecha kwaa waa kae, kwa sababu bala baa sawaswa ni malaika na ni bana ba Nnongo, bana ba ufufuo.
37 Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
Lakini hayo wafu banafufuliwa, hata Musa atilaya mahali katika habari ya mmwitu, palo atikumkema Ngwana kati Nnongo wa Ibrahimu ni Nngongo wa Isaka ni Nnongo wa Yakobo.
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
Nambeambe, yembe Nnongo kwaa wa wafu bali wa wabile akoti, kwa sababu boti hiushi kwa ywembe.”
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
Baadhi ya baalimu ba sheria batiyangwa, “Mwalimu, uyangwite vema.'
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
Bateyhubutu kwaa kumlokiya liswali lyenge zaidi.
41 Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
Yesu atikuwabakiya,'ki vyaa'ko bandu babaya kwamba Kristo ni mwana wa Daudi?
42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
Maana Daudi mwene abaya katika Zaburi: Ngwana atikumbakiya Ngwana wango: utamae luboko lwa mmaliyo,
43 indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
mpaka nibabeke adui zako baye ya magolo gako.'
44 Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
Daudi amkema Kristo 'Ngwana', bai yapanga kitiwi mwana wa Daudi?”
45 Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
Bandu boti bababile kabampekaniya batikumbakiya anapunzi bake,
46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
Jihadhalini ni Aandishi, apenda tanga bawalite mavazi maracho, ni apenda salamu maalumu musoko ni iteo ya heshima Mumasinagogi, ni maeneo ya heshima mukaramu.
47 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
Habo kae uliya munyumba ya ajane, ni kuipanga bandasali, sala ndacho. Haba bapala pokiya hukumu ngolo zaidi.'