Lukas 20
1 Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
Nongma Mapugi Sanglenda Jisuna miyamda tambiduna amadi aphaba pao sandoktuna leiringeida, athoiba purohit amadi wayen-yathanggi ojasingna ahal lamansingga loinana punna lakladuna,
2 Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
Ibungoda hairak-i, “Nahakna kari matik leiduna pumnamaksing asi touribano? Eikhoida haiyu. Kanana nangonda matik adu pibage?”
3 Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
Maduda Jisuna makhoida khumlak-i. “Eisu nakhoida wahang ama hangge, nakhoi eingonda khummu,
4 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
John-na baptize toubagi matik adu swargadagira nattraga misingdagira?”
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
Maduda makhoina makhoi masel khannaraduna hainarammi, “Eikhoina kari haigadage? Eikhoina swargadagini hairagadi, mahakna eikhoida haigani, ‘Adu oirabadi nakhoina mahakpu karigi thajadribano?’
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
Aduga eikhoina madu misingdagini hairagadi mi pumnamakna eikhoibu nungna thagani, maramdi mi pumnamakna Johnbu Tengban Mapugi wa phongdokpiba maichou amani haina lou-i.”
7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
Maram aduna makhoina khumlak-i, “Eikhoina madu kadaidagino haiba khangde.”
8 Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
Adudagi Jisuna makhoida hairak-i, “Adu oirabadi, eina karamba itik leiduna pumnamaksing asi touribano haibadu einasu hairaroi.”
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
Adudagi Jisuna mising aduda amuk onsillaktuna pandam asi hairak-i, “Kanagumba nupa amana anggur ingkhol ama koirammi. Aduga mahakna madu sandoklamlaga mayum thadoktuna arappa lam amada matam kuina chatkhirammi.
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Adudagi anggur mahei lokpa matam youraklabada mahakna mahakki manai amabu anggur ingkhol koibasing adudagi mahakki angur saruk lourunaba tharammi. Adubu makhoina manai adubu phuraga khut hangna halhankhirammi.
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
Maram aduna mahakna atoppa manai ama amuk tharammi; adubu mahakpusu phuduna ikaiba piraga khut hangna thakhirammi.
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
Adudagi mahakna ahumsuba manai ama amuk tharammi; aduga makhoina mahakpu thina asok-apan nanghanduna mapanda langthoklammi.
13 Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
Adudagi anggur ingkholgi mapu aduna mathanta hangjarak-i, ‘Eina houjik kari tousige? Eina eigi nungsijaraba ichanupabu tharage, mahakpudi makhoina ikai khumnabibasu yai.’
14 Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
Adubu ingkhol koibasing aduna mahakpu ubada makhoi masel tanaduna hainarammi, ‘Mahak asi yulep charani. Eikhoina mahakpu hatlasi, adu oirabadi mahakki lan adu eikhoigi oihouragani.’
15 Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
Maram aduna makhoina mahakpu anggur ingkholgi mapanda chingthoklammi aduga mahakpu hatlammi. “Adu oiragadi ingkholgi mapu aduna makhoida houjik kari tougadage?
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
Mahakna chattuna ingkhol koibasing adubu hattuna anggur ingkhol adu atoppa ingkhol koibasingda pithokkani.” Hairiba adu tabada, mising aduna hairak-i, “Madu keidounungda oidasanu.”
17 Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Aduga Jisuna makhoida yengladuna hairak-i, “Adu oiragadi Mapugi puyada iduna leiriba wa asigi wahandok adu karino? ‘Yumsabasingna kanadare haiduna langsekpa nung adu, Oirakle khwaidagi maruoiba chithekki nung.’
18 Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
Nung aduda tuba mi khudingmakna machet tana kaigani aduga nung aduna nanba mahak aduna makup tana takkhaigani.”
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
Wayen yathanggi ojasing amadi athoiba purohitsingna Ibungobu khudakta phananaba lambi thirammi maramdi pandam adu Ibungona makhoigi mathakta haibani haiba makhoi khanglammi. Adubu makhoina misingbu kirammi.
20 Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
Maram aduna makhoina khudongchaba ama yengduna leirammi. Aduga makhoina Ibungogi waheida asoiba thiduna mahakpu phaduna Rome-gi leingak mapugi pangal amadi matikta pithoknanaba pukchel sengba mi sasinnaba lanjabasing tharammi.
21 Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
Aduga lanjabasing aduna Jisuda hairak-i, “Oja Ibungo, Nahakti achumba ngangi amasung chumna tambi, aduga nahakna michang mikhai naide adubu Tengban Mapugi lambi adu chumna tambi.
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
Eikhoida haibiyu, eikhoina Caesar-da kanggat thiba asi eikhoigi wayel yathanggi maiyoktara, nattabra?”
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
Adubu Jisuna makhoigi lounam adu khangladuna makhoida hairak-i,
24 Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
“Eingonda denari ama utlu. Yeng-u, masida namliba saktam amasung maming asi kanagino?” Maduda makhoina khumlak-i, “Caesar-gini”
25 Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
Adudagi Jisuna makhoida hairak-i, “Phare, adu oirabadi Caesar-gi oiba aduna Caesar-da katlo aduga Tengban Mapugi oiba aduna Tengban Mapuda katlo.”
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
Aduga Ibungogi paokhumda asoiba phangdabana miyam mangda makhoina Ibungobu phaba ngamkhide. Amasung makhoina Ibungogi paokhum aduda ingak ngakladuna tuminna leikhi.
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
Adudagi sibadagi hinggatpa haibasi leite hairiba sadducee-sing khara Jisugi manakta laktuna hairak-i,
28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
“Oja Ibungo, Moses-na eikhoigidamak yathang asi ibirammi madudi: ‘Kanagumba nupa amana macha amata thamlamdana magi nupibu thanamlaga sikhiba thoklabadi, hairiba nupa asigi charol-surol thamlamnabagidamak magi machil-manaona lukrabi asibu amuk lougadabani.’
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
Adu oirabadi, nupa amagi machin manao taret leirammi. Adudagi mayamba ahal adu nupi thire adubu macha amata thamamdana sikhre.
30 Ligeså den anden.
Aduga nupi adu machin-manao anisuba aduna amuk loure, adubu mahaksu macha thamamdana sire.
31 Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
Adudagi ahumsuba adunasu mahakpu loure. Matou adugumna makhoi taretmakna loure, aduga macha amata thamamadana sire.
32 Men til sidst døde også Hustruen.
Aduga ikon konbada nupi adusu sire.
33 Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Adu oirabadi, houjik asibasingna hinggatlakpa numit aduda nupi asi kanagi nupi oigadage, maramdi makhoi taretmakna mahakpu makhoigi nupi oina lourammi.”
Maduda Jisuna makhoida khumlak-i, “Chak asidadi misingna luhong-i, aduga machasingbu luhongnaba thajei-yonjei. (aiōn g165)
35 men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
Adubu sibadagi hinggatpada amadi lakkadaba matam aduda leibada matik chaba nupa nupising adunadi maduda luhonglaroi. (aiōn g165)
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
Makhoina amuk hanna siraroi, maramdi makhoi swardutsinggum oigani. Makhoi Tengban Mapugi machasing oigani maramdi makhoina sibadagi hinggatle.
37 Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
Aduga asiba misingna hinggatli haibadu Mosesmaknasu mayek sengna utkhre. Mei chakpa mongsong yaoba Mapugi Puyagi saruk aduda Moses-na Mapu Ibungoda Abraham-gi Tengban Mapu, Isaac-ki Tengban Mapu, amasung Jacob-ki Tengban Mapu haina koukhi.
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
Maram aduna mahakti asibasinggi Tengban Mapu natte adubu ahingbasinggi Tengban Mapuni maramdi mahakki maphamdadi pumnamak hing-i.”
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
Maduda wayen-yathanggi oja kharana hairak-i, “Ibungo, nahakna yamna phajana haire”
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
Madugi matung mi kana amatana Ibungoda wahang hangnabagi thouna leiramde.
41 Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
Adudagi Jisuna makhoida hanglaki, “Makhoina kamdouna Christta adu David-ki machanupani hairibano?
42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
Maramdi David masamakna Thagat Iseigi lairikta asumna phongdok-i, ‘MAPU IBUNGO-na eigi Ibungoda hai: Phammu, nahakna eigi yet thangbada,
43 indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
Oihandriphaoba eina nahakki yeknabasingbu, nahakki khonggi khongnetpham.’
44 Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
David-na mahakpu ‘Ibungo’ haina kourabadi, Kamdouna mahakna David-ki macha oigadouribano?”
45 Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
Aduga miyam aduna Ibungogi wa taringeida Ibungona mahakki tung-inbasing aduda hairak-i,
46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
“Wayel yathanggi ojasing adudagi cheksillu. Makhoina achonba phi settuna koina chatpa amadi keithelnachingba maphamsingda misingna makhoibu ikai khumnabaga loinana koubirakpa adu pammi, Aduga Jihudisinggi tinnapham sanglen synagogue-singda akhannaba phamphamda phamba amadi chak khangphamda ikai khumnaba misinggi phamphamda phamba makhoina pammi.
47 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
Makhoina lukhrabisingdagi khudongchaba louduna mayum-makei mulli, aduga misingna unanaba tousinaduna Tengban Mapuda haijaba adu sangna haijei. Asigumba mising asina henna kanba cheirak phanggani.”
