Lukas 20
1 Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
et factum est in una dierum docente illo populum in templo et evangelizante convenerunt principes sacerdotum et scribae cum senioribus
2 Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
et aiunt dicentes ad illum dic nobis in qua potestate haec facis aut quis est qui dedit tibi hanc potestatem
3 Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
respondens autem dixit ad illos interrogabo vos et ego verbum respondete mihi
4 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
baptismum Iohannis de caelo erat an ex hominibus
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
at illi cogitabant inter se dicentes quia si dixerimus de caelo dicet quare ergo non credidistis illi
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
si autem dixerimus ex hominibus plebs universa lapidabit nos certi sunt enim Iohannem prophetam esse
7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
et responderunt se nescire unde esset
8 Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
et Iesus ait illis neque ego dico vobis in qua potestate haec facio
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
coepit autem dicere ad plebem parabolam hanc homo plantavit vineam et locavit eam colonis et ipse peregre fuit multis temporibus
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
et in tempore misit ad cultores servum ut de fructu vineae darent illi qui caesum dimiserunt eum inanem
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
et addidit alterum servum mittere illi autem hunc quoque caedentes et adficientes contumelia dimiserunt inanem
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
et addidit tertium mittere qui et illum vulnerantes eiecerunt
13 Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
dixit autem dominus vineae quid faciam mittam filium meum dilectum forsitan cum hunc viderint verebuntur
14 Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
quem cum vidissent coloni cogitaverunt inter se dicentes hic est heres occidamus illum ut nostra fiat hereditas
15 Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
et eiectum illum extra vineam occiderunt quid ergo faciet illis dominus vineae
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
veniet et perdet colonos istos et dabit vineam aliis quo audito dixerunt illi absit
17 Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
ille autem aspiciens eos ait quid est ergo hoc quod scriptum est lapidem quem reprobaverunt aedificantes hic factus est in caput anguli
18 Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
omnis qui ceciderit supra illum lapidem conquassabitur supra quem autem ceciderit comminuet illum
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
et quaerebant principes sacerdotum et scribae mittere in illum manus illa hora et timuerunt populum cognoverunt enim quod ad ipsos dixerit similitudinem istam
20 Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
et observantes miserunt insidiatores qui se iustos simularent ut caperent eum in sermone et traderent illum principatui et potestati praesidis
21 Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
et interrogaverunt illum dicentes magister scimus quia recte dicis et doces et non accipis personam sed in veritate viam Dei doces
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
licet nobis dare tributum Caesari an non
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
considerans autem dolum illorum dixit ad eos quid me temptatis
24 Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
ostendite mihi denarium cuius habet imaginem et inscriptionem respondentes dixerunt Caesaris
25 Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
et ait illis reddite ergo quae Caesaris sunt Caesari et quae Dei sunt Deo
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
et non potuerunt verbum eius reprehendere coram plebe et mirati in responso eius tacuerunt
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
accesserunt autem quidam Sadducaeorum qui negant esse resurrectionem et interrogaverunt eum
28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
dicentes magister Moses scripsit nobis si frater alicuius mortuus fuerit habens uxorem et hic sine filiis fuerit ut accipiat eam frater eius uxorem et suscitet semen fratri suo
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
septem ergo fratres erant et primus accepit uxorem et mortuus est sine filiis
30 Ligeså den anden.
et sequens accepit illam et ipse mortuus est sine filio
31 Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
et tertius accepit illam similiter et omnes septem et non reliquerunt semen et mortui sunt
32 Men til sidst døde også Hustruen.
novissima omnium mortua est et mulier
33 Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
in resurrectione ergo cuius eorum erit uxor siquidem septem habuerunt eam uxorem
et ait illis Iesus filii saeculi huius nubunt et traduntur ad nuptias (aiōn g165)
35 men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
illi autem qui digni habebuntur saeculo illo et resurrectione ex mortuis neque nubunt neque ducunt uxores (aiōn g165)
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
neque enim ultra mori poterunt aequales enim angelis sunt et filii sunt Dei cum sint filii resurrectionis
37 Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
quia vero resurgant mortui et Moses ostendit secus rubum sicut dicit Dominum Deum Abraham et Deum Isaac et Deum Iacob
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
Deus autem non est mortuorum sed vivorum omnes enim vivunt ei
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
respondentes autem quidam scribarum dixerunt magister bene dixisti
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
et amplius non audebant eum quicquam interrogare
41 Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
dixit autem ad illos quomodo dicunt Christum Filium David esse
42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
et ipse David dicit in libro Psalmorum dixit Dominus Domino meo sede a dextris meis
43 indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
donec ponam inimicos tuos scabillum pedum tuorum
44 Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
David ergo Dominum illum vocat et quomodo filius eius est
45 Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
audiente autem omni populo dixit discipulis suis
46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
adtendite a scribis qui volunt ambulare in stolis et amant salutationes in foro et primas cathedras in synagogis et primos discubitus in conviviis
47 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
qui devorant domos viduarum simulantes longam orationem hii accipient damnationem maiorem
