Lukas 20
1 Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
Dayenli ke Jesu ka ki bangi bi niba U Tienu diegu nni ki wangi o laabaaliŋamo, bi kopadicianba yudanba leni li balimaama bangikaaba leni bi nikpeliba den cua o kani
2 Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
ki yedi o: “Waani ti ya bali yaapo ke a tiendi li naa bonla. Hme n puni a li bali?”
3 Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
Jesu den goa ki yedi ba: “N moko baa buali yi bonyenla, yin waani nni.
4 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
Jan n den batisi bi niba yeni, o den baa li bali tanpoli po bi, bi bi nisaaliba kane?”
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
Bi den bungi bi pala nni ki tua: “Ti ya yedi ke o den baa li tanpoli po, o baa yedi: 'Be yaapo ke yii den daani o maama?'
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
Ti ya yedi: 'Bi nisaaliba ya kane' mo, bi niba kuli baa lugidi ti a tana kelima bi nua ke jan den tie sawalipualo.”
7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
Lanyaapo bi den goa ki yedi Jesu ke baa bani jan bali n ñani naani.
8 Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
Jesu den yedi ba: N moko kan waani yi ya bali yaapo ke n tiendi laa bonla.”
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
Lani yaapuoli Jesu den pua bi niba mi naa kpanjama ki yedi: “O joa den ŋu duven tiidi kuanu, ki guuni o kuanu bi koaguudiba ki fii ki gedi u dogu ki baan waagi lipo.
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Li yogunu n den pundi, o den soani naacenyendo bi koaguudiba yeni kani, ke ban teni o biinu o kuanu bonbaakaala nni. Ama bi koaguudiba den pua o i gbiami, ki yaadi o nukuomu.
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
O go den soani naacentoa, bi den pua o moko i gbiami, ki fiagi o ki yaadi o nukuomu.
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
O go den soani o naacentaalo mo. Bi den poagili o, ki deli o.
13 Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
O koadaano den yedi o yuli: 'N baa tieni lede? To, n baa soani n bijabuadiga, daalinba bi baa fangi wani wani.'
14 Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
Ama bi koaguudiba n den laa o bi den yedi bi yaba: 'One n tie o faajielo, tin kpa o mani li faali n tua ti yaali.'
15 Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
Bi den luni o u kuanu puoli po ki kpa o. Lanwani o koadaano baa soani ba lede?
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
O baa cua ki bolini laa koaguudiba ki teni o kuanu nitoaba.” Ban den gbadi lani bi den yedi: “U Tienu n da tuo line n tieni.”
17 Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Jesu den diidi ba ki yedi: “lanwani yaala n diani na bundi be? Bi tanmaaba n den yie ya tanli lini n tua li tanpuuli tanjigi.”
18 Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
Jesu den juodi ki yedi: “Yua n baa laa tanli po kuli baa kuakua, lin baa yua ya po mo baa tua wagima.”
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
Lanyogunu liga bi kopadicianba yudanba leni li balimaama bangikaaba den moandi ki baa cuo Jesu, kelima bi den bandi ke o pua mi kpanjama yeni ki bagi bane, de bi den jie bi niba.
20 Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
Bi den kpaagi Jesu, ki soani ya niba n kpali ke bi tiegi ki buali o moamoani, ke ban dia o ku madiagu ki cuo o leni maama ba ki teni bi bujiaba leni gufeneeli nuunni wan bu ki cuo o.
21 Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
Laa niba den buali o ki yedi: “Canbaa, ti bani ke ŋan maadi ki bangi yaala tiegi, ŋaa gagidi oba bi niba siiga, a bangi bi niba U Tienu sanŋoadima leni i moamoani.
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
Naani li pia u sanu tin pa Loma badiciamo Sesa li lubili bi, bi laa pia?”
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
Jesu den bandi bi fanu ki yedi: “Min le li kujapienli.
24 Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
Hme ya nannanli leni ŋme ya diani n ma lipo na?” Bi den goa ki yedi o: “Sesa yaali yo.”
25 Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
O den yedi ba: “Lanwani pa mani Sesa, yaala n tie Sesa yaala, ki pa U Tienu mo, yaala n tie U Tienu yaala.”
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
Baa den fidi ki cuo o o maama nni bi niba nintuali. O maguankaama yeni den paki ba ke bi ŋmini suo.
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
Sadusieninba yaaba n tua ke bi tinkpiba fiima ki ye, bi tianba den cua Jesu kani ki buali o ki yedi:
28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
“Canbaa, Musa den diani ki bili tipo li balimaama nni ki yedi: 'O nilo ciamo ya kpe, ki pia pua kaa pia biga, wan taa o kpelo yeni pua ki baa o kpelo po u buolu.'
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
To, jaba lele den ye ki taa baa. O bonkpialo den taa o pua ki kpe kaa pia biga.
30 Ligeså den anden.
O bonlielo den taa o kpepuoli ki kpe. O bontaalo mo den taa o.
31 Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
Li den tua yeni, ke ban bonba lele yeni kuli den kpekpe kaa pia biga.
32 Men til sidst døde også Hustruen.
Li ya puoli o puoli o pua mo den ti kpe.
33 Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Lanwani bi tinkpiba fiima yogunu, o pua yeni baa tua ŋme ya yua yo? Kelima bani bonba lele yeni kuli yendo yendo taa o ke o tua o pua.”
Jesu den yedi ba: “Handuna na jaba taani bi puoba, bi puoba mo kuni bi jaba. (aiōn g165)
35 men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
Ama yaaba n dagidi ki fii bi tinkpiba siiga ki kua ya yogunu n kpendi ya yema nni, bi jaba kan go taa puoba, bi puoba mo kan go kuni jaba. (aiōn g165)
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
Kelima bi baa tie nani malekinba yene, ki kan go kpe. Bi tie U Tienu bila, wan fiini yaaba bi tinkpiba siiga.
37 Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
Yaala n tie bi tinkpiba fiima maama fuuli, Musa den maadi li maama wan togidi ya fatuugu n den co mi fantama ya yogunu, wan den yini o Diedo ya yeli n na: Abalahama Tienu, Isaaka Tienu leni Jakobo Tienu.
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
To, U Tienu naa tie kpiema Tienu, o tie yaaba n fo ya Tienu yo. Kelima o yaapo wani, bi kuli fo.”
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
Li balimaama bangikaaba siiga bi tianba den yedi: “Canbaa, a maadi bonŋanla.”
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
Baa go den pia papaali ki go buali o bualiba kuli.
41 Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
Jesu go den yedi ba: “Li ga lede ke bi niba tua U Tienu n gandi yua tie Dafidi bijua?
42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
Dafidi wani oba maadi Pisoma tili nni ki yedi: 'O Diedo den yedi n Diedo kali n jienu po,
43 indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
ŋali min baa teni a yibalinba n tua a taaŋmaakaanu.'
44 Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
Dafidi oba yini o o Diedo, li nan go ga lede ke o tie wani Dafidi bijua?”
45 Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
Ku niligu kuli n den cengi, Jesu den yedi o ŋoadikaaba:
46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
“Fangi mani yi yula leni li balimaama bangikaaba bani yaaba n bua ki ya laa a liadiciama, ki go bua ban ya fuondi ki kpiagidiba mu daamu nni, ki go bua ki ya ka i niciankali-kaani li balimaama bangima diena nni, ki go bua ya kaani n gagidi mi jecianma kani.
47 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
Bi go janbidi a kpepuona ki fenli bi diena, ki go jaandi i jaandi foagi ki kpali ke bi tie jajaandimoana. Ti buudi ya yogunu bi ya cuonu baa gagidi ki ya bia ki cie.”
