< Lukas 20 >

1 Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
And on one of those days as He was teaching the people in the temple and preaching the gospel, the chief priests and the scribes and elders came upon Him, saying,
2 Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
Tell us by what authority thou dost these things? or who it is that gave thee this authority?
3 Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
And He answered and said unto them, I will also ask you one question, tell me,
4 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
Was the baptism of John from heaven or from men?
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
And they reasoned among themselves, saying, If we say, From heaven, He will say, Why then did ye not believe him?
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
but if we say, Of men, the people will all stone us: for they are persuaded that John was a prophet.
7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
And they answered, they did not know whence it was.
8 Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
And Jesus said unto them, Neither will I tell you by what authority I do these things.
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
Then He began to speak unto the people this parable, A certain man planted a vineyard, and let it out to husbandmen and travelled abroad for a considerable time,
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
and at the fruit-season he sent a servant to the husbandmen that they should give him of the fruit of the vineyard; but the husbandmen beat him and sent him away empty.
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
And he sent another servant; and they beat him also and abused him, and sent him away empty.
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
And he sent a third; and they wounded him also and drove him out.
13 Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
Then said the lord of the vineyard, What shall I do? I will send my beloved son: perhaps when they see Him they will reverence Him.
14 Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
But when the husbandmen saw Him, they reasoned among themselves, saying, This is the heir, come, let us kill him, that the inheritance may be ours.
15 Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
So they cast him out of the vineyard and killed him. What therefore will the lord of the vineyard do unto them?
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
He will come and destroy these husbandmen, and will give the vineyard to others. And when they heard this they said, God forbid.
17 Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
And He looked upon them and said, What then is this, which is written, The stone which the builders refused, is become the head of the corner?
18 Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
Whosoever falleth on that stone shall be bruised; but on whomsoever it falleth, it will crush him to pieces.
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
And the chief priests and the scribes would have laid hands on Him at that very time, but were afraid of the people: for they perceived that He had spoken this parable against them.
20 Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
And they watched Him and sent out spies, pretending to be righteous men, to lay hold of his words, that they might deliver Him up to the power and authority of the governor.
21 Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
And they asked Him, saying, Master, we know that thou speakest and teachest rightly, and acceptest not the person of any, but teachest the way of God in truth:
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
is it lawful for us to give tribute to Cesar, or not?
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
But He perceived their craftiness, and said unto them, Why do ye tempt me?
24 Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
Shew me a penny: whose image and inscription hath it? and they answered, Cesar's.
25 Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
Then said He unto them, Render therefore unto Cesar the things that are Cesar's, and to God the things that are God's.
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
And they could not take hold of his word before the people: and they marvelled at his answer and said no more.
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
And some of the Sadducees (who deny a resurrection) came to Him and asked Him,
28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
saying, Moses enjoined us, if any man's brother die, having a wife, and he die childless, that his brother should take his wife, and raise up seed to his brother.
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
Now there were seven brethren: and the first took a wife, and died childless; and the second took the wife, and he died childless;
30 Ligeså den anden.
and the third took her;
31 Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
and in like manner all the seven.
32 Men til sidst døde også Hustruen.
And they died and left no children. Last of all the woman also died.
33 Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Therefore at the resurrection whose wife is she? for all the seven had her to wife.
34 Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes; (aiōn g165)
And Jesus answering said unto them, The children of this world marry and are given in marriage. (aiōn g165)
35 men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
But they who are counted worthy to obtain that world, and the resurrection from the dead, neither marry, nor are given in marriage: (aiōn g165)
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
for they can die no more, being like the angels: and they are the children of God as being the children of the resurrection.
37 Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
Now that the dead are raised, even Moses shewed at the bush; for he calleth the Lord, the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob.
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
And He is not the God of the dead, but of the living; for to Him they are all living.
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
And some of the scribes replied, Master, thou hast indeed said right.
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
And they dared not any more to ask Him any such question.
41 Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
And He said unto them, How do they say, that Christ is the son of David?
42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
when David himself saith in the book of Psalms, "The Lord said unto my Lord,
43 indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
Sit thou on my right hand, till I make thine enemies thy footstool."
44 Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
David therefore calleth Him Lord, and how is He then his son?
45 Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
And He said to his disciples, in the audience of all the people,
46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
Beware of the scribes, who affect to walk in long robes, and love salutations in public places, and the chief seats in the Synagogues, and uppermost places at feasts;
47 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
who devour widows houses, and for a shew of religion make long prayers: these shall receive a heavier sentence.

< Lukas 20 >