Lukas 20
1 Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
Chiengʼ moro achiel kane opuonjo ji ei laru mar hekalu, kendo noyalo Injili, jodolo madongo gi jopuonj chik, kaachiel kod jodongo nobiro ire.
2 Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
Negiwachone niya, “Nyiswa ni en teko mane ma itimogo gigi. En ngʼa momiyi teko ma in-goni?”
3 Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
Nodwoko niya, “An bende abiro penjou penjo. Nyisauru:
4 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
Uparo ni batiso mar Johana noa e polo koso noa kuom dhano?”
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
Negiwuoyo kuom wachni e kindgi giwegi kendo giwacho niya, “Ka wawacho ni, ‘Noa e polo,’ to obiro penjowa ni, ‘Angʼo momiyo nutamoru yie kuome?’
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
To ka wawacho ni, ‘Noa kuom dhano,’ ji duto biro chielowa gi kite, nikech ne giyie ni Johana ne en janabi.”
7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
Omiyo negidwoko niya, “Ok wangʼeyo kuma ne oaye.”
8 Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
Yesu nowachonegi niya, “An bende ok abi nyisou kuma agole teko ma atimogo gigi.”
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
Yesu nodhi nyime kogoyonegi ngero niya, “Ngʼat moro ne opidho mzabibu, ne okete e lwet jopur moko kendo nodhi kamoro kuom ndalo mangʼeny.
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
E kinde mar keyo nooro jatichne moro ir jopur puodho mondo gimiye olemo moko mane ochiek e puoth mzabibu. To jopur puodho nogoye kendo noriembe gi lwete nono.
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
Nochako ooro jatich machielo, to ngʼatni bende negigoyo kendo timo ne tim wichkuot, ka giriembe gi lwete nono.
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
Nooro kendo ngʼat mar adek, to ne gihinye ma giriembe oko.
13 Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
“Eka wuon puoth mzabibu nowacho ni, ‘Abiro timo angʼo? Abiro oro wuoda mahero, kamoro dipo ginyalo winje!’
14 Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
“To ka jopur nonene, ne giwuoyo kuome kagiwacho ni, ‘Ma e jacham girkeni. Wanegeuru, to mondo girkeni odongʼnwa!’
15 Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
Omiyo negidhire gigole oko mar puoth mzabibu kendo neginege. “Angʼo ma wuon puoth mzabibu notimnegi?
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
Obiro biro moneg jopur puodhogo mi ogol puoth mzabibuno e lwetgi mi enomi joma moko.” Kane ji owinjo wachno, negiwacho niya, “Mad gima kama kik timre!”
17 Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Yesu nongʼiyogi kochomo wangʼe kuomgi kendo nopenjo niya, “Kara ere tiend gino mondiki: “‘Kidi mane jogedo odagi osedoko kidi motegno moriwo kor ot.’
18 Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
Ngʼato ka ngʼato mopodho kuom kidino notur matindo tindo, to ngʼatno ma kidino ogore kuome noregre ka buru.”
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
Jopuonj chik kod jodolo madongo nochako manyo yo mane ginyalo makego mapiyo, nikech negingʼeyo ni ogetogi kod ngeroni. To negiluoro ji.
20 Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
Kane girite ma ok giweyone thuolo, negioro jombetre, mane wuondore ni gin jo-adiera maonge wach marach. Negigeno niginyalo mako Yesu e gimoro mowacho mondo omi gimake gitere e bwo loch kod teko mar ruoth.
21 Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
Omiyo jombetrego nopenje niya, “Japuonj, wangʼeyo ni iwacho kendo ipuonjo yor Nyasaye kaluwore gi adierane.
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
Bende en gima kare mondo wagol osuru ne Kaisar koso ok owinjore?”
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
Noneno obadho mane gichikone to nowachonegi niya,
24 Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
“Tangʼnauru pesa ma un-go. Kido kod nying man kuome gin mag ngʼa?” Negidwoko niya, “Mag Kaisar.”
25 Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
Nowachonegi niya, “Udwoko kare, koro miuru Kaisar gige Kaisar, to miuru Nyasaye gige Nyasaye.”
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
Ne ok ginyal make kuom gima nosewacho kanyo e nyim ji kendo ka giwuoro dwokone, negilingʼ thi.
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
Jo-Sadukai moko, mawacho ni chier onge, nobiro ir Yesu kod penjo moro.
28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
Negipenje niya, “Japuonj, Musa nondikonwa ni ka ngʼato owadgi otho moweyo dhako ma pod onge gi nyithindo, to ngʼatno nyaka kend dhako ma chwore othono mondo onywolnego nyithindo.
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
Koro ne nitie owete moko abiriyo. Wuowi makayo nokendo dhako, to notho ka ok onywolo nyathi.
30 Ligeså den anden.
Wuowi mar ariyo
31 Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
kendo bangʼe wuowi mar adek ne jokende, to machalre kamano nyaka wuowi mar abiriyo notho, ma ok ginywolo nyithindo.
32 Men til sidst døde også Hustruen.
Gikone, dhakoni bende notho.
33 Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Koro, chiengʼ chier dhakoni nobed chi ngʼa, nimar ji abiriyogo nokende?”
Yesu nodwoko niya, “Ji manie piny e kindeni nyombo kendo inyuomo. (aiōn g165)
35 men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
To jogo mowal ni owinjore mondo obed e piny mar tiengʼ mabiro bangʼ chier aa kuom joma otho ok nokendi kata nokendgi ngangʼ, (aiōn g165)
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
to bende ok ginitho kendo ngangʼ, nimar gichalo gi malaike. Gin nyithind Nyasaye, nikech gin nyithind chierno.
37 Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
To kuom bungu maliel, Musa nonyiso bende ni joma otho chier, nimar oluongo Ruoth Nyasaye ni, ‘Nyasach Ibrahim, kendo Nyasach Isaka kod Nyasach Jakobo.’
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
Ok en Nyasach joma otho, to mar joma ngima, nikech kuome ji duto ngima.”
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
Jopuonj chik moko nodwoko niya, “Iwacho maber, japuonj.”
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
Omiyo onge ngʼato kata achiel manohedhore penje penjo moro kendo.
41 Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
Eka Yesu nowachonegi niya, “Ere kaka giwacho ni Kristo en Wuod Daudi?
42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
Daudi owuon wacho maler e Kitabu mar Zaburi niya, “‘Ruoth Nyasaye nowachone Ruodha ni, “Bed e bada korachwich,
43 indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
nyaka aket wasiki e bwo tiendi.”’
44 Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
Daudi luonge ni ‘Ruoth.’ Ere kaka onyalo bedo wuode kendo?”
45 Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
Kane ji duto winjo, Yesu nowachone jopuonjrene niya,
46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
“Beduru motangʼ ni jopuonj chik. Gihero wuotho koni gi koni ka girwako lewni maboyo mayware piny kendo gihero ni omosgi e chirni kendo gihero bedo e kombe moyiedhi manie sinagoke kod kuonde ma imiyoe ji duongʼ e sewni.
47 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
Giyako ute mon ma chwogi otho kendo gilamo lamo moyware mondo ginyisrego ni ji kaka gilony e lamo. Joma kamagi ibiro kum malit moloyo.”
