Lukas 2
1 Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
Mu bilumbu bina, ntinu Sezari Ogisite wuvana lutumu lu tangabatu boso disasama va ntoto wumvimba.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien, )
Disasama beni diawu diba dithete divangama mu thangu Kiliniusi kaba nyadi wu Sili.
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
Kadika mutu wuyenda kisonikisa ku divula diandi.
4 Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
Sumbu Zefu kaba mu nkuna wu Davidi, diawu kabotukila ku divula di Nazaleti, mu tsi yi Ngalili mu kuenda mu tsi yi Yuda ku divula di Betelemi, divula di Davidi.
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
Wuyenda va kimosi ayi Maliya, nketo wukazola kuela, wuba mu buemba.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
Buna badi ku Betelemi, Maliya wutula mu thanguꞌandi yibutila.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
Buna wubuta muana wubakala: muanꞌandi wuthete. Wunzinga mu minledi ayi wuntula mu dikulu ki bibulu bila bibuangu bisia bakana ko mu diambu diawu mu zinzo zinlekanga banzenza.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
Minsungi mi mamemi miba mu zitsola zizungidila zunga beni mibansunga mu nkielo buisi minkangu miawu mimamemi.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre
Kuna mbasi yi Pfumu yiba monikina ayi nkembo wu Pfumu wubazungidila. Buna tsisi yingolo yiba buila.
10 Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
Vayi mbasi yiba kamba: —Bikanu mona boma. Tsangu yimboti ndilunatini. Yikuiza monisabatu boso khini.
11 Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
Bila buabu balubutidi Mvulusi mu divula di Davidi. Niandi Mesiya, Pfumu.
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe."
Luela mona muana wu tsombi zingulu mu minledi ayi tululu mu dikulu ki bibulu. Kiawu kioki dimbu luela kunzabila.
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Buela zimbukila nkangu wu zimbasi ziba mu dikabu di masodi ma diyilu wumonika va ndambu mbasi beni. Nkangu beni wuyimbila minzitusu mi Nzambi:
14 "Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag!
Nkembo kuidi Nzambi yizangama Ndembama va ntoto kuidi batu baketa zola.
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
Zimbasi bu zibika minsungi, zivutuka ku diyilu, buna minsungi mi mameme mikambasana miawu na miawu ti: —Bika tuendanu ku Betelemi mu kuenda tadi mambu momo mavangimini kuna; momo Pfumu katusamunini.
16 Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
Bayenda nsualu ayi bayenda bata Maliya ayi Zefu va kimosi ayi muana wu tsombi wulekusu mu dikulu ki bibulu.
17 Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
Buna baba mona, basamuna mambu moso momo baba kamba mu diambu di muana.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
Babo bobo bawu wawu, basimina buwombo mu diambu di mambu momominsungi mi mameme miba kamba.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
Vayi Maliya wulunda mambu moso ayi wuba ku mayindulanga mu ntimꞌandi.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
Bosi minsungi mivutuka, minkembisa ayi minsanisina Nzambi mu diambu di mamo ma bamona ayi ma bawa. Mawu maba banga kuandi bu babakambila mawu.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
Dinana di bilumbu bu biduka, thangu yi zengisa lunitu lu kibakala lu muana bu yifuana, buna bamvana dizina Yesu. Diawu dizina divana mbasi tuamina nguandi kaba mu buemba buandi.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
Bilumbu bizengu mu Mina mi Moyize mu diambu di tsukudulu awu bu bifuana, bambuta ba Yesu zinnata ku Yelusalemi mu diambu dikummonisa kuidi Pfumu.
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
Boso buidi busonama mu Mina mi Pfumu ti: Woso muana wuthete wu bakala wumbutuka, wela tambuku kuidi Pfumu.
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
Bayiza diaka mu diambu di tambika dikaba boso buididi mu Minami Pfumu: biduka biodi voti bana buadi ba mabembi.
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham.
Mutu wumosi wuba ku Yelusalemi, dizina diandi Simewoni. Wubamutu wufuana ayi wusonga. Wuba vingila mbombolo yi Iseli ayi Pheve Yinlongoyiba va niandi.
26 Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
Bila Pheve Yinlongo yinkamba ti kalendi vika fua ko enati kamuenieti ko Klisto yi Pfumu.
27 Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
Niandi wuyiza ku nzo Nzambi mu lutumunu lu Mpeve Yinlongo. Mu thangu bambuta ba Yesu zinata muana mu diambu di dukisa mambu madi mu Mina,
28 da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:
buna Simewoni wunsimba mu mioko ayi wusanisina Nzambi bu katuba:
29 "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
A Pfumu, yekula buabu kisadi kiaku kienda mu ndembama boso buididi tsilꞌaku
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
bila meso mama manueni phulusu aku
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,
yoyi wukubika mu diambu di batu boso
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel."
yawu yidi muinda mu diambu di kienzula makanda; ayi nkembo wu Iseli, batu baku.
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
Dise ayi ngudi basimina buwombo mu wa mambu katuba mu diambu diandi.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Simewoni wuba sakumuna ayi wukamba Maliya, nguandi Yesu ti: —Tala muana wawu wu kubukulu mu diambu di buisa ayi mu telimisa batu bawombo mu Iseli. Wela ba dimbu kiela bangusanga bawombo;
35 ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares."
muingi mayindu ma mintima mi batu bawombo matotuka. Vayi kuidi ngeyo veka, wela ba banga mbedi yela tobul mpeve aku.
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand
Mbikudi wumosi wu nketo wuba diaka muna. Dizina diandi Anna, muana Fenueli, wuba mu dikanda di Aseli. Wuba wununa ngolo. Tsambudi di mimvu kaka kavuandila va makuela mu bumuana buandi.
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
Bosi wukituka difuola ayi wuzingila mu kidifuola nate mu tezo ki lunana lu mimvu ayi mimvu minya. Kadi lumbu kimosi kasia bika ko nzo Nzambi bila muna kaba nsadilanga Nzambi builu ayi muini mu lusambulu ayi mu kukifuisa nzala mu diambu di lusambulu.
38 Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
Niandi mamvandi bu kayiza muna thangu yina, wusanisina Nzambi ayi wuyolukila mambu ma muana kuidi batu bobo baba mvingilanga khudulu yi Yelusalemi.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
Bu bamana dukisa mambu momo masonama mu Mina mi Pfumu, Maliyaayi Zefu bafutuka ku buala buawu, Nazaleti, didi mu Ngalili.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.
Muana wuyunduka ayi wukinda. Diela diwombo diba yandi ayi nlemvo wu Nzambi wuba mu niandi.
41 Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden.
Kadika mvu bambuta ba Yesu ziba kuendanga ku Yelusalemi mu nyengo Pasika.
42 Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
Yesu bu kadukisa kumi mimvu miodi buna bayenda ku Yelusalemi, mu diambu di nyengo, boso bubela kifu kiawu.
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
Nyengo bu wumanisa, bavutuka kuawu. Vayi muanꞌawu Yesu wusiala ku Yelusalemi ayi bambuta bandi zisia bu zaba ko.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
Bawu babanzila ti widi muidi bakundi bawu bayenda yawu va kimosi. Bu badiata lumbu kimvimba, buna batona kuntomba muba bibutu biawu ayi bazabana yawu.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
Vayi sumbu basia kummona ko; diawu bavutukila ku Yelusalemi mu kuenda ntombi.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem.
Bilumbu bitatu bu bivioka, bambakula muna nzo Nzambi, buna kavuendi va khatitsika minlongi mi mina. Wuba wa ayi wuba yuvula biuvu.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar.
Babo bobo banwa, basimina mu diambu di diela diandi ayi mu diambu di mimvutuziandi.
48 Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte."
Zimbuta bandi zisimina buwombo bu zimmona vana. Buna nguandi wunkamba: —Muanꞌama, bila mbi wutuvangidi bobo e? Zebi kuaku ti siaku ayiminu tsisi yiwombo tumueni ayi tutombidi ngolo.
49 Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?"
Buna Yesu wuba vutudila: —Bila mbi lufueti kuthombila e? Lusi zaba ko ti mfueti ba mu nzo yi dise diama?
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
Vayi basia sudika ko mambu momo ka bakamba.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
Buna wuyenda yawu ayi wuvutuka ku Nazaleti. Wuba tumukina. Vayi nguandi wulunda bumboti mambu moso momo mavioka.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.
Yesu wuyunduka mu nduenga ayi mu ntela. Khini yiwombo kamonisa Nzambi ayi batu.
