Lukas 2
1 Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
l yogu romi badcianmo Ogusto bo diani k pua sawali o diema nni niba kuli ċɔdili. o cincinli cɔdili bo tieni ya yogu ke kirisus bo tie badcianmo i siri diema n ni.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien, )
u cincinl cɔdli bo tieni ya yogu ke kirisus bo tie badcianmo i siri diema nni.
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
yua kuli bo ye gedi ban cɔdi wan ñani ya dogu n nni.
4 Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
yeni k josefi bo ñani nasareti k doni galile ki tɔgn nni jude, k pudi betelemi, david dogu, o bo tie David cugli yua i.
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
Josefi bo gedi lan kani wan yeni o cikpenga Maari ku pia o tugu. k b pan cɔdi.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
Ban den ye betelem i k maari t gbaani t maadi.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
maari den mali bojaga o cincinmadi ki pin'o i kplaldi k duan'o ti yandi jeditiagu nni kelima bi canba dieli nni yiali den ki ye.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
I kuanni bo kuu li kani ke a yankpaala dua ki guu bi yandi.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre
K u tienu maleki yendi cua bi kan ku tienu yudandi jiidi b po ke ti jiwaanndi cuo ba.
10 Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
Maleki maadi ba. i daa pia mani jeje n bua pua'yi sawalmanli yu baa tie yua kul pamancianli.
11 Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
ba fie ti mali dinla David dogu nni wan tie o candaano.
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe."
Ti bo band'o maama nne i ba la i canpandiga k o dua ti yandi jeditiɔgu nni ki piini i kpaldi.
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Ke li yogunu mɔno ki bi la u tienu meleki nba k bi cua ki pugini i yua bo ye yeni po ki bi ji yiini ki dondi u tienu.
14 "Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag!
U Tienu yeli n yabdi tanpolu po, o pamangu n ya ye i tinga po nne yeni u nubuakaab po
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
Ban yin ki gbeni ya yognu k u tienu meleki nba lebidi tanpolu po ka yankpala mɔ boe yeni bi lieba. ti gedi manni Betelemi dogun nni yaal k diidi yaala cua, u Tienu n waani ti yaali.
16 Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
K bi kagini ki gedi l yognu tonma k la yeni i mɔni Maari yeni Josefi yeni ki bipanga yua mali k b taa'ga k duan'ga ti yandi jeditiagu nni.
17 Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
A yankpaala n gedi ki la'o, ki guani ki togdi yua kuli u Tienu meleki n den baa pua labaal maam e canpandigi yen po.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
Yaba n den songi a yankpaala labaal kuli li de lidiba.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
Ke maari yi guani ki tiadi o pal nni yala tieni kuli yeni ya maama madi kul.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
A yankpaala den guani ki lebdi bi yankpaamuagu po i k yin k dondi u tienu yen ban de songi yaala ki gɔ la yaala. U tienu meleki n den maad yaala den tie mɔni
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
Jesus n den mali l daaniin po k l tie ki ban gedi kɔnd'o, ki bi kɔnd'o ki pun o yel Jesus. Lan yeli k u tienu meleki bo lugdi u po.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
Lan bo buali maam moyisi yikotili nni. L yognu ya pudi l tie taladi ki ban kuani ki canpandiga u kɔnciagu. Lan yognu n pendi ke bi taa Jesus ki gedi yen'o jerusalemi ke pan waan'o u Tienu.
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
dianni u tienu yikotili nni, ki cincinbiga kuli k o tie bonjaga tie u tienu yuu i.
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
B bo ye ba ki tieni u Tienu balga yen kpajiemulie i nanni lan bo bual maam u Tienu yikotili nni.
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham.
Ja bo ye Jerusalem dogu nni k u yeli tie Simeyɔn. O bu tie yua tiegi k gɔ tie ya nulo tuagi u Tienu sɔnu. O den ye ki daani Israel fiema ki fonŋanba ye yen o.
26 Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
tienu foŋanba de dɔgd'o k u kan kpe gaa la mesi u Tienu tondo.
27 Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
Tienu foŋanba n jiidi u po wan gedi l jaandiel nni ki sua ke Jesus danba cua yen o, k ba tieni a bogda nanni simeyɔn yikotili nni lan bo buali maam.
28 da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:
Simeyɔn ga ki biga o nugi nni ki ji yiin i ki dondi u Tienu.
29 "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
tienu ji ŋa a tuonsɔnlo wan ya caa yeni laafia. a cɔlni a ñɔniannu.
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
Nunbu la o candaano ka sɔn'o.
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,
Ki a pun'o li papaali ke wan todi ŋanduna. U Tienu meleki.
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel."
tie muuyiema i ki ba yendi ŋanduna. wan baa tie Isaraheli yudandi.
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
Yen o naa bo ye pamangou Simeyɔn n maad yaala Jesus po.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Simeyɔn yedi m yeŋanma b po ki madi marri. Nan ya bani ke biga ne ye Isaraheli buolu kuli yaa po i. L bo fidi yaa tie ti po bibaaga bii m yedonma yu ki bi niba ba kpagi.
35 ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares."
mɔla yaala den duagi bi niba maalima bo dɔgdi fin wani l baa ti tie nani b taa jugi ke muu pundi a pali yen.
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand
Tienu tondo mɔ bo ye l kani ke tie puaki k u yeli tie. Ani k u tie Fanial biga ki tie Aser cugl yua. O bo tie puocianmo i. ko bina lile po n bo yeni wan kuni o ja.
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
ti. ki ti kali ti pakuadi ke ye o baba ki pan pundi piniini yen bina naa. O ña jandieli nni ki suani u tienu tuonli ki jaani ki gɔ loligi o ñɔba yieni yen ñiagu.
38 Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
li puocianmo mɔ pundi lan yogunu; ki yin k dondi u Tienu k maadi yaba kokul den guu Jerusalemi fiema o janjanbiigu nni.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
Tieni k gbeni nani u Tienu ñɔmaam n den buali maama. ki maari yeni Josefi gɔ lebidi Galile k kun Nasareti b dogu nni.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.
Jesus ji kpedi tonm tonma ki o yanfuonma caa liiga k u gɔ tie u Tienu nulo
41 Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden.
Kuli Jesus baa yeni o naa bo yi tun ki caa Jerusalemi paki jaanmi.
42 Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
yognu ki Jesus den pia piiga n bina lie ko ji yi ŋɔdi o baa yeni o naa ban gedi Jerusalemi paki jaanmi nani lan den bual maama.
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
jaanmi n den gbeni ya yognu o baa yeni o naa den gɔ cuo u sani k ji kuni ama k Jesus wani ñindi Jerusalemi kelima bi den kpaan'o kaa la'o.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
b tieni m maalma ko baa yegi yeni o lieba yaaba ki bi den taani ki cua yen. ki bi mɔ cuo l celi nani da yeli yeni. K b cil k kpaan'o o kpiiba yeni o bankaaba siiga.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
Ama baa den la'o ki b gɔ lebdi Jerusalemi k bu kpaan'o.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem.
L dataa dali ki bi la'o l jaandieli nni ku kaa l balo maama banda siiga nni k songi ba k gɔ buali ba i buali.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar.
Yaaba bo song'o kuli den ye panmangu yeni wan pia ya nunfanbu o maama gɔ jiima po.
48 Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte."
L den pia o danba o yaalidigu yeni wan kaa naani. O naa den bual'o n biga be ced kaa sɔn ti lani. Mi yeni a baa den ye ti jawaandi nni k kpaan ŋa kaan kuli.
49 Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?"
K Jesus den jiin ba. Be po i ki den kpaani n. I ki bani ki ba sɔni n baa tuona a.
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
Ama bi den k gbadi o maama yeni niinma nni
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
K Jesus den cua ki ŋɔdi ba ki bi lebdi bi kuli Nasareti. O den cɔln o danba. K u naa den ta yal den tieni kuli k bili o pal nni.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.
Jesus den find tonma ko yantiali mɔ gɔ caa liiga o Tienu yen b niba den bua'o boncianla
