Lukas 19
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
И кад уђе у Јерихон и пролажаше кроза њ,
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
И гле, човек по имену Закхеј, који беше старешина царинички, и беше богат,
3 Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
И искаше да види Исуса да Га позна; и не могаше од народа, јер беше малог раста;
4 Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
И потрчавши напред, попе се на дуд да Га види; јер Му је онуда требало проћи.
5 Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagde til ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus."
И кад дође Исус на оно место, погледавши горе виде га, и рече му: Закхеју! Сиђи брзо; јер ми данас ваља бити у твојој кући.
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
И сиђе брзо; и прими Га радујући се.
7 Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind for at tage Herberge hos en syndig Mand."
И сви, кад видеше, викаху на Њега говорећи да грешном човеку дође у кућу.
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."
А Закхеј стаде и рече Господу: Господе! Ево пола имања свог даћу сиромасима, и ако сам кога занео вратићу онолико четворо.
9 Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;
А Исус му рече: Данас дође спасење кући овој; јер је и ово син Авраамов.
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte."
Јер је Син човечији дошао да нађе и спасе шта је изгубљено.
11 Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
А кад они то слушаху настави казивати причу; јер беше близу Јерусалима, и мишљаху да ће се одмах јавити царство Божије.
12 Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen.
Рече дакле: Један човек од доброг рода отиде у далеку земљу да прими себи царство, и да се врати.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer.
Дозвавши пак десет својих слуга даде им десет кеса, и рече им: Тргујте док се ја вратим.
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
И грађани његови мржаху на њега, и послаше за њим посланике говорећи: Нећемо да он царује над нама.
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide, hvad hver havde vundet.
И кад се он врати, пошто прими царство, рече да дозову оне слуге којима даде сребро, да види шта је који добио.
16 Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
Тада дође први говорећи: Господару! Кеса твоја донесе десет кеса.
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
И рече му: Добро, добри слуго; кад си ми у малом био веран ево ти власт над десет градова.
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
И дође други говорећи: Господару! Кеса твоја донесе пет кеса.
19 Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.
А он рече и ономе: и ти буди над пет градова.
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
И трећи дође говорећи: Господару! Ево твоја кеса коју сам завезао у убрус и чувао.
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.
Јер сам се бојао тебе: јер си човек тврд: узимаш шта ниси оставио, и жњеш шта ниси сејао.
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;
А господар му рече: По твојим ћу ти речима судити, зли слуго! Знао си да сам ја тврд човек, узимам шта нисам сејао:
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
Па зашто ниси дао моје сребро трговцима, и ја дошавши примио бих га с добитком?
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
И рече онима што стајаху пред њим: Узмите од њега кесу и подајте ономе што има десет кеса.
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
И рекоше му: Господару! Он има десет кеса.
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
А он им одговори: Јер вам кажем да ће се свакоме који има дати: а од оног који нема узеће се од њега и оно што има.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"
А оне моје непријатеље који нису хтели да ја будем цар над њима, доведите амо, и исеците преда мном.
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
И казавши ово пође напред, и иђаше горе у Јерусалим.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
И кад се приближи Витфази и Витанији код горе која се зваше Маслинска, посла двојицу од ученика својих
30 "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
Говорећи: Идите у то село према вама, и кад уђете у њега наћи ћете магаре привезано на које никакав човек никад није уседао; одрешите га и доведите.
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således: Herren har Brug for det."
И ако вас ко упита: Зашто дрешите: овако му кажите: Оно Господу треба.
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
А кад отидоше послани, нађоше као што им каза.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løse I Føllet?"
А кад они дрешаху магаре рекоше им господари од њега: Зашто дрешите магаре?
34 Og de sagde: "Herren har Brug for det."
А они рекоше: Оно Господу треба.
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og lod Jesus sætte sig derpå.
И доведоше га к Исусу, и бацише хаљине своје на магаре, и посадише Исуса.
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.
А кад иђаше, простираху хаљине своје по путу.
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
А кад се приближи већ да сиђе с горе Маслинске, поче све мноштво ученика у радости хвалити Бога гласно за сва чудеса што су видели,
38 "Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!"
Говорећи: Благословен цар који иде у име Господње! Мир на небу и слава на висини!
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester! irettesæt dine Disciple!"
И неки фарисеји из народа рекоше Му: Учитељу! Запрети ученицима својим.
40 Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene råbe."
И одговарајући рече им: Кажем вам: ако они ућуте, камење ће повикати.
41 Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:
И кад се приближи, угледа град и заплака за њим
42 "Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
Говорећи: Кад би и ти знао у овај твој дан шта је за мир твој! Али је сад сакривено од очију твојих.
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
Јер ће доћи дани на тебе, и окружиће те непријатељи твоји опкопима, и опколиће те, и обузеће те са свију страна;
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten på Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid."
И разбиће тебе и децу твоју у теби, и неће оставити у теби камена на камену, зато што ниси познао време у коме си похођен.
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
И ушавши у цркву стаде изгонити оне што продаваху у њој и куповаху,
46 og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule."
Говорећи им: У писму стоји: Дом мој дом је молитве, а ви начинисте од њега пећину хајдучку.
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slå ham ihjel.
И учаше сваки дан у цркви. А главари свештенички и књижевници и старешине народне гледаху да Га погубе.
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
И не налажаху шта би Му учинили; јер сав народ иђаше за Њим, и слушаху Га.
