Lukas 19
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
Wape nahunjiye hu Yeriko ashirile pahati yakwe.
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
Na enya pali no mntu ityawa lyakwe Zakayo. Gosi hwabha sonjezya esonga wape takiri.
3 Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
Ono ahanzaga hulore oYesu mntu yali welewele sagawezizye afwatane no winji wabhantu eshi fupi wekimo.
4 Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
Watangulira sashembera winjira amwanya mwiko ilipate hurole afwanaje abhahwenze shilire idara lila.
5 Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagde til ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus."
Na oYesu ashilile esehemu ela, ehenyizye amwanya wabhora, 'Zakayo, iha nanali, afwanaje sanyono ehwanziwa alenda mnyumba yaho.'
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
Wabhomba nanali, wiha wakaribizya ohu ashiye.
7 Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind for at tage Herberge hos en syndig Mand."
Hata bhantu nabhavolire bhaunire wonti, bhayanga, 'Ayinjiye akhare hwa mntu owe mbibhi.'
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."
Zakayo wemerela wabhora Gosi, Enya Gosi enusu eye shoma shane embapera apena nkashera efyelere omntu ahantu huhila ehuwezezya mara zinne. '
9 Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;
O Yesu wabhora sanyono owaule ufishire mnyumba omu afwanaje ono wape mwana wa Ibrahimu.
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte."
Afwanaje Mwana wa Adamu ahenzere ahwanze na hwaule shila shashitejire. '
11 Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
Nabhahovwezye ego, ahonjeye ayanje omfano afwanaje aripapepe ne Yerusalemu, bhape bhasebhere aje oumwene owa Ngolobhe ubhonesha nunari.
12 Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen.
Basi wayanga, 'Omntu omo kabaila asafiriye abhare ensi yahutari ili ahwipere oumwene na were.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer.
Wabhakwizya abhantu kumi katika asontezi bhakwe awapera amafungu kumi agehela wabhabhora bhombaji ebiashara hata nehayenza.'
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
Lelo abhantu abhe boma lyakwa bhavititwe bhasontezyezye oujumbe hurondore na yanje setihumwanza ono atilongozye.'
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide, hvad hver havde vundet.
Yabha nawawela apete oumwene wakwe wamuru bhakwizizwe bhala atumwa bhabhapiye ehela, ili amanye efaida yapete shila mntu huchuruzi wakwe.
16 Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
Wenza owahwande wayanga, `Gosi, ifungu liretire efaida eye fungu kumi zaidi. '
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
Wabhora, Shinza mtumwa mwinza hwashila sholi mwaminifu hunongwa endodo obhe na mamlaka amafungu juu ya maboma kumi. '
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
Wenza owabhele wayanga, 'Gosi, ifungu lyaho liretire amafungu gasanu efiada.'
19 Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.
Wabhora ono wape awe owe juu eye maboma gasanu.'
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
Wenza owamwabho wayanga, `Gosi eli lifungu lyaho ambalo nabheshere mbuto mreso.'
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.
afwanaje namwogope afwanaje oli mntu okhome ohwefu husobheshere okhome, ohwefu hasobheshere okonga hasaga ototire.
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;
Wabhora ambahulonje hwiromu lyaho wotumwa wobhibhi awe wamenye aje endi mntu khome. Nehwefwe hasembeshere na ekonga husetolile.
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
Basi, eshi sohabheshere ehela yane hwa bhafumia eriba ili nehwenza enjagaje pandwemo nefaida yakwe?
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
Wabhabhola bhabhemeleye papepe fyori elyo ifungu mpere ola yali namafungu kumi.'
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
Bhabhora, `Gosi, anago amafungu kumi. '
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Embabhora, shila yali nahantu abhapewe lelo ola yasalinahantu bhafyolwe hata halinaho.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"
Antele bhala adui bhane bhadebhahwanza aje embalongozye bhareti epa mbhabhole hwitagalila lyane.”
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
Nawamala ayanje ego atanguliye hwitagalila wazubha abhare hu Yerusalemu.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
Yabha na paramiye pa Bethfage na Bethania, hwigamba lyalihwetwa Mizeituni, asontezyezye bhabhele katika bhala asambeleziwa,
30 "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
wayanga: `Bhalaji mpaka nshijiji shila shashili papepe omwana-dogomi apinyilwe ambaye sawayile ahwinjilwe no mntu yoyonti asele mwauli mrete epa.
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således: Herren har Brug for det."
Na nkashile omntu abhabhozye eshi mhumwalayanji eshi Ogosi ane shida nawo.”
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
Na bhala bhasontezywe bhalile bhalolile ne nshe shabhabholele.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løse I Føllet?"
Nabhali bhahumwaula omwana-dogomi abhanesho bhabhabhozya mbona mhwaula edogomi?'
34 Og de sagde: "Herren har Brug for det."
Bhayanga, `Ogosi aline shida nawo. '
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og lod Jesus sætte sig derpå.
Bhatwala hwa Yesu bhara amenda gabho juu ya mwana dogomi bhamwinjizya oYesu.
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.
Na hali abhala bhabhambshe amenda gabho mwidara.
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
Hata nali aparamiye ahwishe mwigamba elya Mizeituni, ikundi lyonti elyasambelezewa wakwe bhahandira ashime na husifu Ongolobhe humazu amagosi eye mambo gakwe age mahaa gabhagalolile,
38 "Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!"
bhayanga, 'Ndiye yasayilwe mwene yahwenza hwitawa elya Gosi! Amani amwanya na utukufu ohwo amwanya!'
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester! irettesæt dine Disciple!"
Bhamo Afarisayo bhabhahari pabongano bhabhora, Sambelezi obhakhane asambelezi wa bhaho. '
40 Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene råbe."
Wagalula wayanga embabhora amwe nkabhapome kati ebhe amawe gabhohomere ohoro. '
41 Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:
Nawafiha papepe walilola iboma walilillaa,
42 "Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
wayanga, lelo ogamenye hata awe katika isiku eli gagawanziwa amani! Lelo eshi gafisilye pamaso gaho.
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
Afwanaje isiku zyayenza adui bhaho nabhayihuzenjela boma, lizyongole bhaihuzyongola epande zyonti.
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten på Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid."
Bhayihugwisya pansi nabhana bhaho mhati yaho. Bhasiteshere iwe juu iwe, afwanaje sohamanyaga amajira agahwenzele hwaho'.
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
Winjita mwibhanza wanda abhafumie bhala bhabhabhombaga ebiashara,
46 og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule."
abhabhola, “Isimbwilwe, 'Enyumba yane ebhabhe nyumba ye mputo.' lelo amwe muyibhombile abhe ligwenya lyo bhafyola”.
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slå ham ihjel.
Wape wabha asambelezya shila lisiku mwibhanza. Lelo Gosi Abhakohani na simbi na agosi abhabhantu bhali bhahwanza idara elya hutezye,
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
sebhalilora elya bhombe afwanaje abhantu bhonti bhahwandamano nawo bhahutejezya.
