Lukas 19
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
Yesu payingili ku Yeliko, apitayi munjila za muji wenuwo.
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
Pamuji wenuwo pavi mundu mmonga liina laki Zakayo, avi mkulu wa vatola kodi mwenuyo avi na vindu vyamahele.
3 Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
Mwenuyo aganayi kumlola Yesu ndi yani, nambu ahotwili lepi ndava ya msambi wa vandu, na Zakayo avi mundu mhupi.
4 Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
Hinu, akajumba kulongolo na kukwela mumkongo uvaha ndava amlolayi Yesu, muni Yesu apitayi njila yeniyo.
5 Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagde til ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus."
Yesu peahikili pandu penapo, akalola kunani na kumjovela Zakayo, “Huluka kanyata, muni lelu yati niwela munyumba yaku.”
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
Penapo Zakayo akahuluka pahi na kumpokalela Yesu kwa luheku.
7 Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind for at tage Herberge hos en syndig Mand."
Vandu voha pevaloli genago, vakatumbula kung'ung'uta na kujova, “Mundu uyu ahambili kutama kwa mundu mweakumbudila Chapanga!”
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."
Nambu Zakayo akayima palongolo akamjovela Yesu, “Bambu Yuwanila! Yati nigava pagati vindu vyangu na kuvapela vangangu na ngati natolili chindu cha mundu kwa kuchenjela, yati nimuwuyisila mala mcheche.”
9 Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;
Yesu akamjovela, “Lelu usangula uyingili munyumba iyi, muni na mwenuyu mewa chiveleku cha Ibulahimu.
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte."
Muni Mwana wa Mundu abwelili kulonda na kusangula veviyagili.”
11 Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
Vandu vavi vakumuyuwanila Yesu peavi papipi kuhika ku Yelusalemu vandu vaholalela Unkosi wa Chapanga uvi papipi kuhumila ndava genago Yesu avajovili luhumu wungi.
12 Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen.
Hinu akavajovela, kwavili na mundu mmonga wa lukolo lwa unkosi, mwaahambili kumulima wa kutali muni avikiwa unkosi na nkosi mkulu na kuwuya.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer.
Akavakemela vatumisi vaki kumi, na kuvapela kila mundu mashonga salafu zeziwanangana na luhuna lwa lihengu la mihyei yidatu, kila mmonga na kuvajovela, mhengela lihengu la kugula na kugulisa vindu mbaka peniwuyayi.
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
Nambu vandu va mulima wenuwo vamuhakalili mundu mwenuyo, ndi vatumili vajumbi vamulanda na kuhamba kujova, tigani lepi mundu uyu avyaa nkosi witu.
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide, hvad hver havde vundet.
“Mundu mwenuyo agotoliwi unkosi wenuwo na kuwuya pamulima waki. Bahapo akalagiza vakemelewayi vavanda vevapewili mashonga vala, muni aganayi kumanya ngati kila mmonga ayonjokisi mashonga galinga.
16 Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
Akabwela mvanda mtumbula akajova, ‘Bambu, lilundu limonga la mashonga lewanipelili niyonjokisi malundu gangi kumi ga mashonga.’
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
Bambu yula akajova, ‘Chabwina.’ Veve wamtumisi mbwina! Ndava muni usadikiwi mumambu gadebe, ‘Hinu yati nikuvika uvya chilongosi mumiji kumi.’
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
Akagelekela mtumisi yungi akajova, ‘Bambu lilundu la mashonga yewanipelili niyonjakisi malundu ga mashonga gangi mhanu.’
19 Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.
Bambu yula akamjovela, ‘Na veve yati nikupela uvya wa chilongosi mumiji mhanu.’”
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
“Muhengaji yungi akabwela na kujova, ‘Bambu, tola lishonga laku muni nakungili muchitambala na kuyifiya pabwina.
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.
Ndava muni nakuyogwipi, muni veve wa mundu winonopa. Witola vindu vyangali vyaku nakubena pawangamija.’
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;
Bambu yula akamjovela, ‘Yati nikuhamula ndava ya malovi gaku veve mtumisi mhakau! Kumbi wamanyi hotohoto ngati nene ninonopa, ndava nitola vyangali kuvya vyangu na kubena panangamija.
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
Ndava kyani wavikili lepi malundu ga mashonga gangu mubenki? Na nene nganitolili pamonga na chiyonjakesu peniwuya.’”
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
“Akavajovela vevavi penapo, ‘Mumnyagayi lilundu la lishonga lenilo, mukampela yula mweavi na malundu ga mashonga kumi.’
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
Vene vakamjovela, ‘Mwenuyo amali kupewa malundu ga mashonga kumi!’
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Bambu akavayangula, ‘Nikuvajovela, mundu yoyoha mweavi na chindu yati ipewa na kuyonjokesewa. Nambu mweangali chindu. Hati cheavi nachu yati inyagiwa.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"
Na hinu vamakoko vangu vevakunibela nikotoka kuvya nkosi wavi, muvaletayi penapa na muvahinja palongolo yangu!’”
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
Yesu peamali kujova genago, akavalongolela kuhamba ku Yelusalemu.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
Peavili papipi kuhika ku Betifage na ku Betania papipi na chitumbi cha mikongo ya Mizeituni, avatumili vavili va vawuliwa vaki,
30 "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
na kuvajovela, “Muhamba muchijiji chechivii palongolo yinu, na pemwitumbula kuyingila muchijiji chenicho yati mulikolela mapapakasi wa punda akungiwi langatumbula kugega mundu. Muwopolayi, mubwela nalu apa.
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således: Herren har Brug for det."
Ngati mundu akuvakota, ndava kyani mukuliwopola lipunda? Mumjovela, ‘Bambu akumgana.’”
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
Vevatumiwi vala vakahamba nakukolela ngati chavajoviwi na Yesu.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løse I Føllet?"
Pevawopolayi punda mpakakasi, vakolo lipunda vakavakota, “Ndava kyani mukuliwopola lipunda mpapakasi ili?”
34 Og de sagde: "Herren har Brug for det."
Vakayangula, “Bambu akumgana.”
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og lod Jesus sætte sig derpå.
Ndi vampelakili Yesu. Kangi vakatola nyula na kumuyambatisa punda mpapakasi panani na kumtamisa Yesu panani yaki.
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.
Yesu ayendalili na lugendu kuni vandu vayendelela kumdandasila nyula zavi munjila.
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
Paavi papipi kuhika ku Yelusalemu paluhelelu lwa chitumbi cha mikongo ya Mizeituni, msambi woha wa vandu na vawuliwa vaki vatumbwili kumlulutila kwa lwami luvaha na kumlumba Chapanga ndava ya mambu gakulu goha gevagaweni,
38 "Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!"
vakajova, “Amotisiwa Nkosi mweibwela kwa uhotola wa Bambu! Uteke uvya kunani kwa Chapanga na Chapanga alumbiwa mweavi kunani!”
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester! irettesæt dine Disciple!"
Vafalisayu vangi vevavili mu msambi wula wa vandu vakamjovela Yesu, “Muwula, vagunisa vawuliwa vaku!”
40 Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene råbe."
Yesu akavayangula, “Nikuvajovela, ngati venava vaguni, maganga haga yati giywanga.”
41 Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:
Paavi papipi neju na kuulola muji wa Yelusalemu, akauvembela muji wenuwo,
42 "Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
akajova, “Ngati kuvya umanyili lelu mambu gegileta uteke! Nambu hinu gafiyiki pamihu gaku!
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
Muni galabwela magono, penapo vamakoko vaku yati vakutindikila luwumba, yati vakuhaka na kukuhinya pandi zoha.
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten på Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid."
Penapo yati vakutimbisula veve na vana vaku muluwumba wula, vakulekela lepi hati liganga limonga lelisigalila panani ya liganga lingi, ndava wamanyi lepi lukumbi Chapanga peakubweli kukusangula!”
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
Kangi Yesu akayingila mu Nyumba ya Chapanga, akutumbula kuvavinga vandu vevagulisa na kugula vindu,
46 og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule."
akajova, “Yiyandikiwi, ‘Nyumba yangu yati yivya nyumba ya kumyupila Chapanga.’ Nambu nyenye muhiyusi kuvya libokoselu la vanyagaji.”
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slå ham ihjel.
Ligono kwa ligono Yesu avawulayi mu Nyumba ya Chapanga. Nambu Vakulu va Kuteta na vawula va malagizu na vachilongosi va vandu, valonda njila ya kumkoma,
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
nambu vavi nakumanya cha kukita ndava vandu voha vagunili kumyuwanila.
