Lukas 19
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
Adudagi Jisuna Jericho-da changduna sahar adu phaoduna chatlammi.
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
Aduga mapham aduda maiming Zacchaeus kouba kanggat khombasinggi makok oiba inak-khunba nupa ama leirammi.
3 Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
Mahakna Jisu kanano haibadu yengnanaba hotnarammmi adubu miyam adugi maramna mahakna Jisubu uba phanglamde. Maramdi mahak marep nemba mi oirammi
4 Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
Maram aduna mahakna mang thana chenkhiduna Jisubu unanaba lambi mapanda houba heibong pambi amada kakhatle, maramdi Jisu lambi aduda lakkadourammi.
5 Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagde til ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus."
Aduga Jisuna mapham adu yourakpa matamda mahakna mathakta yengkhatladuna hairak-i, “Zacchaeus, thuna khumtharak-u, ei ngasi nanggi yumda thungba tare.”
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
Adudagi Zacchaeus-na kumtharaktuna Ibungobu yamna haoraobaga loinana taramna okchare.
7 Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind for at tage Herberge hos en syndig Mand."
Aduga madu uba mi pumnamakna murum murum sonba hourak-i, “Nupa asina pappi asigi yumda thungnanaba chatkhre!”
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."
Adudagi Zacchaeusna hougatladuna Ibungoda hairak-i, “Yengbiyu, Ibungo, Eina eigi leijaba lan-thumgi saruk tangkhai ama lairabasingda pijagani, aduga eina kanagumbabu kanggat louba matamda minamlabadi eina mangonda senpham adu saruk mari hanbigani.”
9 Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;
Maduda Jisuna mangonda hairak-i, “Ngasi imung asida aran-khubham lakle, maramdi nupa asina mahak masamak Abrahamgi asengba machani haibadu utchare.
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte."
Maramdi Migi Machanupa adu mangkhraba adubu thinaba amadi kanbinaba lakpani.”
11 Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
Miyam aduna Ibungona haibadu taringeida makha tana makhoida pandam amasu hairammi. Maramdi Ibungona Jerusalem naksillaklammi, amasung Tengban Mapugi leibak adu thuna uragani haina makhoina khallammi.
12 Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen.
Maram aduna Ibungona hairak-i, “Kanagumba awangba pham paiba nupa amana ningthou khubam lourunaba aduga amuk halaknaba thourangduna arappa leibak amada chatlammi.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer.
Mahakna chatringeida mahakki manai tarabu kouraga sanagi senmayek amamam piraduna hairak-i, ‘Eina chatkhringeida masina sel kaya tanba ngambage haibadu yeng-u.’
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
Adubu mahak masamakki misingna mahakpu yengthirammi aduga mahakna eikhoigi ningthou oiba pamde haina haihallunabagidamak mahakki tungda pao pubasing tharammi.
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide, hvad hver havde vundet.
“Adudagi nupa aduna ningthou phamthol phanglaba matungda mayumda halaklammi. Aduga mahakna sel piramba manaising aduna sel kaya kaya yamna tonglabage haibadu khangnanaba makhoibu manakta kouraknaba yathang pirammi.
16 Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
Aduga ahanba manai aduna laktuna hairak-i, ‘Ibungo, eina nahakna piramba sanagi senmayek ama aduna tara tongba ngamjare.’
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
Maduda mabungo aduna hairak-i, ‘Nahakna yamna phajana toure, eigi aphaba inai. Nahakna thabak machada thajaba yabagi maramna sahar taragi mathakta mapu oijaro.’
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
Adudagi anisuba manai adu laktuna hairak-i, ‘Ibungo, eina nahakna piramba sanagi senmayek ama aduna manga tongba ngamjare.’
19 Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.
Maduda mabungo aduna hairak-i, ‘Nahaksu sahar mangagi mathakta mapu oijaro.’
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
Aduga atoppa manai ama laktuna hairak-i, ‘Ibungo, yengbiyu, nahakki sanagi senmayek adu asida leijare; eina masibu phi macha amada lottuna thamlambani.
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.
Maramdi nahak sathiba mi oibanina eina nangbu kijarammi. Nahakna nahakki nattaba adu lou-i aduga hunkhidaba adu lok-i.’
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;
Maduda mabungo aduna hairak-i, ‘He phattaba manai! Nahak nasamakki wahei aduna eina nahakpu wayengani. Nahakna eibu eigi nattaba adubu louba aduga eina hunkhidaba adubu lokpa shathiba mini haiba khanglibanine?
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
Adu oirabadi karigi nangna sel adu sel tungsinphamda thamlamdribano? Adu oiramlabadi eina halakpada madu sendoiga loinana phanglamgadabani.’
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
Adudagi mahakna leplibasing aduda hairak-i, ‘Minai asidagi sanagi sen mayek adu louthoktuna sanagi senmayek tara leiba mangonda piyu.’
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
Adubu makhoina mangonda hairak-i, ‘Ibungo, mahakki senmayek tara hanna leire.’
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Maduda mahakna hairak-i. ‘Eina nakhoida hairibasini madudi areiba mi khudingmakta hennadum henna pibigani, aduga leitaba mahak adudagi mahakki areiba khara adu phaoba louthokkani.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"
Aduga eina ningthou oiba pamdaba eigi yeknabasing adubu mapham asida puraktuna makhoibu eigi imang asida hatlu.’”
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
Jisuna wa asi hairaba matungda mang tharaduna Jerusalem maikei panglammi.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
Aduga Ibungona Chorphon Chingda leiba Bethphage amasung Bethany naksillaklabada, tung-inba anibu mangjounana wa asi hairaduna tharammi,
30 "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
“Nakhoigi mangda leiriba khun aduda chatlu, aduga nakhoina maduda hek changbaga mi kana amatana tongdriba lola macha ama punduna leiba nakhoina thengnagani. Madu thouri thoktuna eigi nakta purak-u.
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således: Herren har Brug for det."
Aduga kanagumbana nakhoida karigi madu thouri thoklibano haina hanglaklabadi, Ibungona masi mathou tai haina mangonda haiyu.”
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
Aduga makhoina chatkhiduna Jisuna makhoida haikhiba adumak thengnare.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løse I Føllet?"
Amasung makhoina lola macha adu thouri thoklingeida mapusingna laktuna makhoida hairak-i, “Nakhoina lola macha adugi thouri adu karigi thoklibano?”
34 Og de sagde: "Herren har Brug for det."
Maduda makhoina khumlak-i, “Ibungona masi mathou tai”
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og lod Jesus sætte sig derpå.
Aduga makhoina lola macha adu Jisugi nakta purakle. Adudagi makhoina lola adugi mathakta makhoigi maphi thaduna Jisubu tonghalle.
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.
Amasung Ibungona asum chatlingeida miyam aduna makhoigi maphising lambi aduda tharammi.
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
Aduga Ibungona Jerusalem nasillaklabada, chorphon chinggi kumthapham lambi leiriba mapham aduda Ibungogi tung-inba miyam aduna makhoina ukhiba matik leiba thabaksing adugidamak haraona Tengban Mapubu khonjel wangna thagatpa hourak-i:
38 "Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!"
“MAPU IBUNGO-gi mingda lenglakliba ningthou adu yaiphabani! Oire swargada ingthaba amadi Tengban Mapuda matik mangal!”
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester! irettesæt dine Disciple!"
Adudagi miyam adugi maraktagi pharisee kharana Jisuda hanglak-i, “Oja Ibungo, nahakki tung-inbasing asibu tuminna leinaba cheibiyu!”
40 Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene råbe."
Maduda Jisuna makhoida khumlak-i, “Eina nakhoida hairibasini, karigumba makhoina tuminna leirabasu nungsing asina laorakkani.”
41 Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:
Adudagi Jisuna sahar adu naksillaklammi amasung mahakna sahar adu ubada sahar adugidamak kapladuna,
42 "Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
hairak-i, “Numit asida, nahak khaktana oiraba phaoba, ingthabagi lambi adu khanglamlabadiko! Adubu houjikti madu nahakki mityengdagi lotkhre.
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
Maramdi Nahakki yeknabasingna nahakki akoibada pal khajingadaba, nahakpu thattuna amasung maikei pumnamaktagi nahakpu koisinduna thamgadaba numitsing adu lakkani.
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten på Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid."
Makhoina nahakpu amadi chekpal manungda leiriba nachasing pumnamakpu pummang manghallagani, makhoina nung amaphaoba maphamduda lonnaduna thanamloi. Maramdi Tengban Mapuna nahakpu kanbiba lakkhiba matam adu nahakna khangkhide.”
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
Adudagi Jisuna Mapugi Sanglenda changduna lalonbagi thabak touriba masing adubu tanthokpa horammi.
46 og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule."
Ibungona makhoida hairak-i, “Mapugi puyada masi iduna lei, ‘Eigi yumbu haijanabagi yum kougani’ adubu nakhoina masibu huranbasinggi makon oihalle.”
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slå ham ihjel.
Numit khudinggi Ibungona Mapugi Sanglenda tambirammi. Adubu athoiba purohitsing, wayen yathanggi ojasing amadi miyamgi luchingbasingna Ibungobu hatnanaba hotnarammi.
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
Adumakpu makhoina madu pangthoknaba lambi amata phanglamde, maramdi mi pumnamakna Ibungogi ngangba adu wahei amata phaoba chithadana adumak tadunata leirammi.
