Lukas 19
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
et ingressus perambulabat Hiericho
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
et ecce vir nomine Zaccheus et hic erat princeps publicanorum et ipse dives
3 Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
et quaerebat videre Iesum quis esset et non poterat prae turba quia statura pusillus erat
4 Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
et praecurrens ascendit in arborem sycomorum ut videret illum quia inde erat transiturus
5 Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagde til ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus."
et cum venisset ad locum suspiciens Iesus vidit illum et dixit ad eum Zacchee festinans descende quia hodie in domo tua oportet me manere
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
et festinans descendit et excepit illum gaudens
7 Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind for at tage Herberge hos en syndig Mand."
et cum viderent omnes murmurabant dicentes quod ad hominem peccatorem devertisset
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."
stans autem Zaccheus dixit ad Dominum ecce dimidium bonorum meorum Domine do pauperibus et si quid aliquem defraudavi reddo quadruplum
9 Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;
ait Iesus ad eum quia hodie salus domui huic facta est eo quod et ipse filius sit Abrahae
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte."
venit enim Filius hominis quaerere et salvum facere quod perierat
11 Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
haec illis audientibus adiciens dixit parabolam eo quod esset prope Hierusalem et quia existimarent quod confestim regnum Dei manifestaretur
12 Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen.
dixit ergo homo quidam nobilis abiit in regionem longinquam accipere sibi regnum et reverti
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer.
vocatis autem decem servis suis dedit illis decem mnas et ait ad illos negotiamini dum venio
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
cives autem eius oderant illum et miserunt legationem post illum dicentes nolumus hunc regnare super nos
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide, hvad hver havde vundet.
et factum est ut rediret accepto regno et iussit vocari servos quibus dedit pecuniam ut sciret quantum quisque negotiatus esset
16 Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
venit autem primus dicens domine mna tua decem mnas adquisivit
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
et ait illi euge bone serve quia in modico fidelis fuisti eris potestatem habens supra decem civitates
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
et alter venit dicens domine mna tua fecit quinque mnas
19 Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.
et huic ait et tu esto supra quinque civitates
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
et alter venit dicens domine ecce mna tua quam habui repositam in sudario
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.
timui enim te quia homo austeris es tollis quod non posuisti et metis quod non seminasti
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;
dicit ei de ore tuo te iudico serve nequam sciebas quod ego austeris homo sum tollens quod non posui et metens quod non seminavi
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
et quare non dedisti pecuniam meam ad mensam et ego veniens cum usuris utique exegissem illud
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
et adstantibus dixit auferte ab illo mnam et date illi qui decem mnas habet
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
et dixerunt ei domine habet decem mnas
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
dico autem vobis quia omni habenti dabitur ab eo autem qui non habet et quod habet auferetur ab eo
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"
verumtamen inimicos meos illos qui noluerunt me regnare super se adducite huc et interficite ante me
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
et his dictis praecedebat ascendens in Hierosolyma
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
et factum est cum adpropinquasset ad Bethfage et Bethania ad montem qui vocatur Oliveti misit duos discipulos suos
30 "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
dicens ite in castellum quod contra est in quod introeuntes invenietis pullum asinae alligatum cui nemo umquam hominum sedit solvite illum et adducite
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således: Herren har Brug for det."
et si quis vos interrogaverit quare solvitis sic dicetis ei quia Dominus operam eius desiderat
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
abierunt autem qui missi erant et invenerunt sicut dixit illis stantem pullum
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løse I Føllet?"
solventibus autem illis pullum dixerunt domini eius ad illos quid solvitis pullum
34 Og de sagde: "Herren har Brug for det."
at illi dixerunt quia Dominus eum necessarium habet
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og lod Jesus sætte sig derpå.
et duxerunt illum ad Iesum et iactantes vestimenta sua supra pullum inposuerunt Iesum
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.
eunte autem illo substernebant vestimenta sua in via
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
et cum adpropinquaret iam ad descensum montis Oliveti coeperunt omnes turbae discentium gaudentes laudare Deum voce magna super omnibus quas viderant virtutibus
38 "Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!"
dicentes benedictus qui venit rex in nomine Domini pax in caelo et gloria in excelsis
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester! irettesæt dine Disciple!"
et quidam Pharisaeorum de turbis dixerunt ad illum magister increpa discipulos tuos
40 Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene råbe."
quibus ipse ait dico vobis quia si hii tacuerint lapides clamabunt
41 Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:
et ut adpropinquavit videns civitatem flevit super illam dicens
42 "Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
quia si cognovisses et tu et quidem in hac die tua quae ad pacem tibi nunc autem abscondita sunt ab oculis tuis
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
quia venient dies in te et circumdabunt te inimici tui vallo et circumdabunt te et coangustabunt te undique
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten på Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid."
ad terram prosternent te et filios qui in te sunt et non relinquent in te lapidem super lapidem eo quod non cognoveris tempus visitationis tuae
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
et ingressus in templum coepit eicere vendentes in illo et ementes
46 og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule."
dicens illis scriptum est quia domus mea domus orationis est vos autem fecistis illam speluncam latronum
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slå ham ihjel.
et erat docens cotidie in templo principes autem sacerdotum et scribae et principes plebis quaerebant illum perdere
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
et non inveniebant quid facerent illi omnis enim populus suspensus erat audiens illum
