< Lukas 19 >
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
He entered and started passing through Jericho.
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
A man named Zacchaeus was there—he was a chief tax collector, and he was wealthy!
3 Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
He was trying to see who Jesus was, but could not because of the crowd, because he was short.
4 Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
And running on ahead he climbed up into a sycamore tree, in order to see Him, since He was about to pass by there.
5 Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagde til ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus."
And when Jesus came to the place, He looked up and saw him, and said to him, “Zacchaeus, come down quickly, because today I must stay at your house.”
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
So he came down quickly, and received Him joyfully.
7 Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind for at tage Herberge hos en syndig Mand."
But when they saw it, they all started complaining, saying, “He has entered to lodge with a sinful man!”
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."
Then Zacchaeus stood and said to the Lord, “Indeed, Lord, I herewith give half of my goods to the poor, and if I have extorted anything from anyone, I restore fourfold.”
9 Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;
So Jesus said about him, “Today salvation has happened in this house, in that he also is a son of Abraham;
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte."
because the Son of the Man has come to seek and to save that which was lost.”
11 Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
Now as they heard these things, He continued with a parable, because He was near Jerusalem and they were supposing that the Kingdom of God was on the verge of being revealed.
12 Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen.
So He said: “A certain nobleman went to a distant country to receive for himself a kingdom and return.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer.
He called ten of his slaves, gave them ten ‘minas’, and said to them, ‘Conduct business until I come.’
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
But his citizens hated him and sent a delegation after him, saying, ‘We do not want this man to reign over us.’
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide, hvad hver havde vundet.
It happened that he did receive the kingdom, and upon returning he ordered that those slaves to whom he had given the money be called to him, to know who had gained what by trading.
16 Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
So the first one came and said, ‘Master, your mina earned ten minas!’
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
He said to him: ‘Super, you good slave! Because you were faithful in a very little, have authority over ten cities!’
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
And the second one came and said, ‘Master, your mina made five minas.’
19 Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.
Likewise he said to him, ‘You also be over five cities.’
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
Then a different one came, saying: ‘Master, here is your mina, that I kept laid away in a piece of cloth
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.
—I feared you because you are a hard man, removing what you did not place, and reaping what you did not sow.’
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;
So he said to him: ‘I will judge you out of your own mouth, you wicked slave! You knew that I am a hard man, removing what I did not place, and reaping what I did not sow.
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
Why then didn't you put my money on deposit, and upon coming I would have collected it with interest?’
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
And to those standing by he said, ‘Take the mina from him and give it to him who has the ten minas.’
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
(They even said to him, ‘Master, he already has ten minas!’)
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
‘Indeed I tell you, to everyone who has, more will be given; but from him who does not have, even what he has will be taken from him.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"
But as for those enemies of mine who did not want me to reign over them, bring them here and slaughter them in front of me!’”
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
Having said these things, He went on ahead, going up to Jerusalem.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
When He drew near to Bethphage and Bethany, at the mountain called ‘of Olives’, it happened like this: He sent two of His disciples,
30 "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
saying: “Go to the village opposite you, where as you enter you will find a colt tied, on which no man ever yet sat. Untie and bring it.
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således: Herren har Brug for det."
And if anyone asks you, ‘Why are you untying it?’ just say this to him: ‘The Lord needs it.’”
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
So those who were sent went and found it just like He told them.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løse I Føllet?"
As they were untying the colt, its owners said to them, “Why are you untying the colt?”
34 Og de sagde: "Herren har Brug for det."
So they said, “The Lord needs it.”
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og lod Jesus sætte sig derpå.
Then they brought it to Jesus; and throwing their own clothes on the colt, they placed Jesus on it.
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.
And as He went along people were spreading their clothes on the road.
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
Then, as He was approaching the descent of the Mount of Olives, the whole multitude of the disciples began to rejoice and praise God with a loud voice for all the mighty works they had seen,
38 "Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!"
saying: “Blessed is the King who comes in the name of the Lord! Peace in heaven and glory in the highest!”
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester! irettesæt dine Disciple!"
Some of the Pharisees said to Him from the crowd, “Teacher, rebuke your disciples!”
40 Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene råbe."
In answer He said to them, “I tell you that if these should keep silent, the very stones would cry out!”
41 Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:
Now as He approached, observing the city He wept over it,
42 "Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
saying: “If you, yes you, especially in this your day, had known the things pertaining to your peace! But now they are hidden from your eyes.
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
Yes, the days will come upon you when your enemies will build an embankment around you; indeed they will surround you and hem you in on every side.
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten på Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid."
And they will raze you, and your children within you, to the ground—they will not leave in you one stone upon another—all because you did not recognize the time of your visitation.”
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
And upon entering the temple He began to drive out those who were selling and buying in it,
46 og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule."
saying to them, “It is written: ‘My house is a house of prayer,’ but you have made it a ‘den of robbers’!”
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slå ham ihjel.
And He was teaching daily in the temple; but the chief priests and the scribes, as also the leaders of the people, were trying to destroy Him,
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
but could not figure out how to do it, because all the people were hanging on His words.