Lukas 19
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
Jesuh Jerikhoa lut lü a ceh k'um üng,
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
khyang mat Zake ngming naki, ngcawnklawk ngvai awmki; aktäa bawimangki.
3 Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
Acunüng, Jesuh hin khyang ia mäih ni ti, hmu hlü teki, khyang hea daa phäh la, amäta tawia phäha, am hmu thei lü awmki.
4 Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
Acunüng, Jesuha lawnak vaia lam üng a na dawng lü, hmu khaia thingpama kaiki.
5 Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagde til ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus."
Jesuh naw, acun a pha law üng, han teng lü, a veia, “Zake, angxita kyum law; tuhngawi na ima ka kai khaia kya ve,” a ti.
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
Acunüng, Zake cun, angxita kyum law be lü, Jesuh jekyainak am a khinak.
7 Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind for at tage Herberge hos en syndig Mand."
Acun hmu u lü khyang van naw, “Khyangka veia kai khaia lut ve,” tia, ami mkatei.
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."
Acunüng, Zake naw ngdüi law lü Jesuh üng, “Ngaia, saja aw, ka khawhthem atiteh khuikha m'yenkseki he üng ka jah pe khai, khyanga ka iyaw amdanga ka lawhei üng, kphyüa pungkia ka thung be khai,” a ti.
9 Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;
Jesuh naw, “Hin pi Abrahama capa kyase, tuhngawi küikyanak hina khuiim kyawng üng pha law ve.
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte."
“Khyanga Capa hin khyüki he jah sui lü, jah küikyan khaia lawki ni,” a ti.
11 Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
Acunüng, Jerusalem mlüh peia pha law u se, Pamhnama khaw ngdang law khaia ami ngaiha phäha khyang hea ksunga msuimcäpnak a pyen be tü cun,
12 Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen.
“Khyang kdaw mat, sangpuxanga kyanak ana va yah lü law be khaia athuknaka khawa citki.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer.
“Am a ceh hlan üng a m'ya he xa jah khü lü xüi nguikcang xa jah peki naw, Am ka pha law be ham üng hin am a na bilo u lü, a na pungsak ua,’ a ti.
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
“Acunüng, khaw khyang avang he naw, am ngja hlü u lü, ‘Hina jah uk vai am ngjahlü ve ung’ ti khaia, ngsä a hnua ami tüih.
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide, hvad hver havde vundet.
“Acunüng, sangpuxang yah lü a law be üng, a m'ya he xüi tangka a jah pet cun, ami pung sak a ksingnak vaia a jah khü sak.
16 Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
“Acunüng, akma säih naw law lü, ‘Saja aw, na xüi nguikcang xaa pungsak veng,’ a ti.
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
“Acunüng ani naw, ‘m'ya kdaw aw, pawh thei veki; ajawca khana kcangnak vaia na awmkia kyase mlüh xaa bawia ning mcawn veng,’ a ti.
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
“Acunüng, anghngihnak pi law lü, ‘Saja aw, na xüi tangka mhmaa pungsak veng,’ a ti.
19 Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.
“Acunüng ani naw, ‘Nang pi mlüh mhmaa bawia ning mcawn veng,’ a ti.
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
“Akce be tü law lü, ‘Saja aw, na xüi tangka kpyawn am hlawp lü ka khäm,
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.
khyang kyunga na kyakia kyase ka ning kyüheiki; am na tak pi lo lü, am na saw pi na at khawikia kyase’ a ti.
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;
“Acunüng ani naw, ‘M'ya kse, na pyena kba ka ning mkhyah pe khai. Khyang kyunga kya lü am ka tak pi lo lü am ka saw pi ka at khawiki ti na ksing üng,
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
ise ka tangka, ngui taknak im üng pung khaia am na tak ni? Ka law be üng apung maha ka yah be vai sü,’ a ti.
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
“Acunüng, a peia ngdüiki he üng, ‘A xüi tangka yut be u lü xüi tangka xa taki üng pe u,’ a ti.
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
Acunüng awmki he naw, ‘Saja aw, hin naw xüi tangka xa ta ye se’ ami ti.
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
‘Ka ning jah mthehki, taki he üng a taka khana mkhah si u lü am taki he cun ami takca küt pi jah yuh be vai.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"
“Cunsepi, na hnengkie, ami sangpuxang vaia am na ngjahlüki he jah lawpüi u lü ka ma jah hnim law ua’ a ti,” a ti.
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
Acunüng, acunkba a pyen law päng üng, Jerusalem daa ami ma a na citki he.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
Olip mcung ami ti, Betphake ja Bethanih mlüh pei a pha law üng, axüisaw he üngka nghngih jah tüi lü,
30 "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
“Nani ma ngnam üng va cit ni lü nani va luh la, sanghngaksaü amceca, u naw am a ngcumnak ham, ngphung se nani hmu khai; sut ni lü kaih law ni.
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således: Herren har Brug for det."
“Acunüng, ‘Ivai nani sutki ni?’ tia, ami ning jah kthäh üng, ‘Bawipanaw, hlüei ve’ nani ti vai,” a ti.
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
A tüih xawi cit ni lü a jah mtheha kba ani va hmuh.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løse I Føllet?"
Sanghngaksaü, ani suh k’um üng kamahe naw hmu u lü, “sanghngaksaüca cen ivai nani sutki ni?” ami ti.
34 Og de sagde: "Herren har Brug for det."
“Bawipa naw, hlüei ve” ani ti.
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og lod Jesus sætte sig derpå.
Jesuha veia kaih law ni se sanghngaksaüa khana ami jih he jah phah u lü Jesuh ami ngawhsak.
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.
A cehnak lam üng ami suisak he ami jah phah.
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
Acunüng, Olip mcung üng ju kyumnak ami pha law üng, axüsawa khyang avan naw müncamkse he a jah bilawh ami jah hmuha phäha, jekyainak am angsanga Pamhnam mhlünmtai mküimto u lü,
38 "Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!"
“Bawipa ngming üng lawkia sangpuxang hin Pamhnam naw dawnak pe seh! khankhawa dim’yenak ve lü, Mhnama veia hlüngtainak ve se” tia, Pamhnam mküimtoki he.
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester! irettesæt dine Disciple!"
Acunüng, khyanga ksunga Pharise avang he naw, “Saja aw, na xüisaw he am khihkheh khai hea jah mtheha,” ami ti.
40 Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene råbe."
Acunüng Jesuh naw, “Ka ning jah mthehki, hin he ami ngdüm üng lunge ngpyang law khai he,” ti lü a jah msang.
41 Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:
Acunüng, Jerusalem a pha law hlü üng Jerusalem hmu lü,
42 "Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
“Tuhngawi üng dim’yenaka phäh hlüki hin na ksinga ta daw khai sü! Cunsepi atuh am hmu thei veki,” ti lü kyapki.
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
“Na ye he naw ning kcung u lü, ning kham u lü, ning küp u lü, ami ning kcungnaka kcün pha law khai.
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten på Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid."
“Ning küikyan khaia Mhnama kcün am na ksingeia phäha na khyang he mah maha ning kpyeh u lü, lung matca hman pi na khana ä ngtaih khaia pawhnaka kcün pha law khai,” a ti.
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
Acunüng, Jesuh Temple k’uma va lutki naw, iyaw jah jawituki he jah ktäm lü,
46 og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule."
“Ka im ktaiyünaka ima kya khai tia ng’yuki, nangmi naw m'yukei hea ima pawh ve uki,” a ti.
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slå ham ihjel.
Jesuh naw amhmüp tä se Temple k’uma jah mtheiki. Acunüng, ktaiyü ngvai he, thum ksing he la, ngnam üngka ngvai he naw ami mkhyüh vaia ami bü.
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
Cunsepi, khyang he naw a ngthu pyen naküt cun am ceh hlü taki hea kyase ikba ami pawh vai am ksing u.
